Læsetid: 1 min.

Kvoter for CO2-udslip

10. maj 1999

Kraftværker skal betale afgift, hvis de øger CO2-udslip

For at de danske kraftværker ikke skal producere løs med kul-strøm og dermed øge det danske udslip af CO2, bliver der indført en CO2-kvote på kraftværkernes udslip. Overskrider de kvoten, skal der falde en afgift til staten.
Målet er samtidig at anspore el-sektoren til kun at producere på de mest effektive anlæg og samtidig få kraftværkerne til at skifte fra at fyre med kul til det mindre CO2-belastende naturgas eller helt CO2-neutralt halm.
I øjeblikket kan kraftværkerne producere omkring 60 procent mere strøm end det danske forbrug, og med øget satsning på vedvarende energi vil overkapaciteten øges.
Danmark har et af verdens højeste CO2-udslip målt pr. indbygger.

Skeptikere: finder, at afgiften på cirka 4 øre pr. kwh for at overskride kvoten er for lav. Den vil ikke afholde kraftværkerne fra at producere løs.
El-sektoren er rasende over kvoten. Den argumenterer med, at de danske kraftværker ikke vil kunne klare sig i konkurrencen mod udenlandske kraftværker, når de danske er stækket af en kvote.

Tilhængere: ser kvoten som et effektivt middel til at sikre de danske CO2-mål og samtidig give kraftværkerne et tilpas stort råderum til at producere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her