Læsetid: 2 min.

Den lille vildskab

14. maj 1999

Kun de bedste blandt Rolf Gjedsteds nye digte når ind og får tag i bogens temaer: kærligheden og døden

Digte
Skal man tage stilling til Rolf Gjedsteds nye digte, må man i første omgang træne sig i den kunst at bortse fra sprogligt sjusk: forkerte stavemåder, gale flertalsformer, fejlagtig orddeling m.m. I anden omgang lønner det sig at læse hurtigt hen over de digte, hvor Gjedsted rendyrker sine velkendte kompositionsteknikker: dels 'opfedningsmodellen' hvis højstemte slutstrofe ligesom skal sætte trumf på og kompensere for hele tekstens tyndhed, dels 'udfusningsmodellen', hvor digtet gennem gentagelser i billedsprog og syntaks tager til i bleghed og tamhed, for så før eller siden at høre op.
Tilbage bliver nu en håndfuld rigtig glimrende digte, hvor samlingens bærende sigte - at indkredse kærligheden og døden - lykkes på overraskende vis. Fornemt er således et kærlighedsdigt med titlen "Du har magt over drømmen", hvor Gjedsted forsigtigt og langsomt søger ind mod et elskende nærvær, et konkret, men alligevel uhåndgribeligt her og nu - "et hemmeligt sted, / hvor vi kan opbevare hinanden / og vække hinanden til live igen."
Et andet smukt digt, "De døde", fremmumler med samme varsomhed en erindring om dem, der er gået forud, og som "bor i huller / ligesom ormene / men ikke i træer", bor i huller ligesom englene, "men ikke i himlen / eller i helvede, / hvor englene har / deres huller". Anden del af dette mørke, molstemte digt lyder:

De døde bor
i det skimlede mørke
i alt det,
der er glemt.
Men som lever videre
på trods af alt
i den slags hukommelse,
der findes,
for eksempel i digte og smil,
opløst i en mund,
i spyt og blod,
på glat,
sort is,
og under den.

Hukommelsen i digte og smil, det smager en kende af digterisk selvsmageri. Men de sidste fem linjer har noget af Gjedsteds gamle kyniske farlighed, ligesom digtet "Ondt lys" om rovdyrtænder, der blottes, men dagen efter viger for smilet, alt imens to måger kæmper om en skive brød og om en bid af himlen, og en kat leger tagfat med en mus i skumringen "på de sædvanlige, / benhårde betingelser." Dette digt, hvis lille vildskab klæder bogen smukt, slutter ganske flot:

Også vejret holder,
hvad det lover:
Dage med ætsende lys
fra den onde sol,
og nætter med hvide
skrig fra månen.

Der er ikke megen fornyelse at spore i Gjedsteds valg af poetisk inventar, men når han som i de her citerede digte formår at styre udenom såvel det abstrakt selvudlæggende som det slattent selvødelæggende, ja, så opstår der i hans poesier en skarp, elegisk tone, der i det mindste viser hen til sandt digterisk mesterskab, på samme måde som en god kopi kan give én appetit på at se originalen, hvor denne så end måtte findes.

*Rolf Gjedsted: Digte 1999. 60 s. Kr. 149,00. Schønberg. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu