Læsetid: 3 min.

Litterær menighedspleje

29. maj 1999

KALENDER
FØR I TIDEN rekrutteredes digterparnasset af mænd og kvinder med mere varieret social og uddannelsesmæssig baggrund. Nu kommer de fleste fra universiteterne, enten de så gør deres studier færdige eller ej. Desuden er de meget berejste, sprogkyndige og har hørt rockmusik i en uendelighed af timer. De har lært at skrive, så selv debutanter kan lave regelløse vers, der ligner noget.
Det har altsammen gjort digtningen noget mere ensartet, skønt man kunne have ventet det modsatte. Mange har læst sig ind på den store modernistiske tradition og dens genbrugsvaner, gjort det med talent og har føjet egen samtidsgejst til. Hvad skulle de ellers gøre?
Jo, f.eks. rykke i tovet, vedtage et sæt dogmer at begynde forfra med, lege med et håndholdt kamera i mere eller mindre spassede attituder. Som nu Øverste Kirurgiske, tidsskrift og forlag under betegnelsen "poetisk hjernevinding", med og uden hæfteplaster. Det er blevet en ret underholdende affære på en humørskala fra gymnasiastbladsvid til ultrapoetisk opfindsomhed.
Kedeligt skal det i hvert fald ikke være.

DET ER EN let aldrende drengebande, som står for initiativet med de efterhånden 23 numre af tidsskriftet i løbet af to år. Højt, slankt format og tilsvarende ambitioner. Stærkt debatteret i Weekendavisen, hvor det er promoveret af Lars Bukdahl, som dér driver sit ordspil og er med i gruppen, der også tiltrækker sympatisører, etablerede med solide navne. Den er tilsyneladende ikke meget for kvinder, der alt taget i betragtning også er mere seriøse, end mænd er flest. Tænk bare på Pia Tafdrup, der principielt set nærmest har funktion af antipode for Øverste Kirurgiske, medicinsk som hun er.

MODERNISMEN er et hus med mange boliger i himlen og værksteder på jorden, barokke løvhytteselskaber, symbolistiske mandagsseancer, surrealistiske loger, heretiske menigheder, kulturradikale enklaver, konkretistiske ta'selv-grupper. Undertiden tiltager de sig generationsstatus, men det er nu ikke meningen, måske tværtimod. Størst effekt har et sådant husrum, hvis det skaber et regelsæt, som da imagisterne i århundredets begyndelse lancerede en minimalistisk sanseskærpelse i det poetiske sprog, eller da André Breton i 1920'rne opfandt og håndhævede surrealismens dogmer. Velkendte avantgardistiske militærmanøvrer.
Øverste Kirurgiske har etableret et mere åbent broderskab af luftig art, en umiskendelig mandehørm af gedigent pjat af en art, der ikke interesserer feminismen. Man kan kalde holdningen ironisk, hvis man dermed mener en lyst til at sige noget andet, end det der lige er sandt og være ligeglad med resten. Den slags, som strækker virkelighedsbegrebet ved særlige håndteringer af tegn og sprog.

ØVERSTE KIRURGISKE, der veldædigt er statsstøttet som så mange andre kulturtidsskrifter, er et værksted for den mulige litteratur. Gruppens navn er et kup af munter tilfældighed, opnået gennem de lokaler, de har fundet på en afdeling af Diakonissestiftelsen på Peter Bangs Vej. Et møde på operationsbordet af vidt forskellige ting, symaskiner, paraplyer og paradokser, som den franske fantast Lautréamont bebudede som poesiens væsen. Skriftet redigeres af Jens Blendstrup, Martin Budtz, Thomas Krogsbøl (ansvarsh.), Niels Ivar Larsen, Bo C. Plantin, Jacob Stærmose, Morten Søndergaard, Tomas Thøfner og endelig Marie Vinter.

ET FORBILLEDE for disse litterære diakoner og den ene diakonisse er tydeligvis den franske gruppe OULIPO, grundlagt 1960 af Raymond Queneau, Georges Perec og italieneren Italo Calvino. Der er hist og her hentydninger til dette litterære værksted, Ouvroir de littérature potentielle, etableret ikke på et sygehus, men på et værtshus, hvor de fandt på både vilkårlige og sindrige semantiske regler for skriveri.
Vigtigt i begge tilfælde er yderpositionen, overlegenheden, uventetheden, frækheden, improvisationen, der siger, at man aldrig skal lade sig nøje med den mellemste køje, medmindre man f.eks. indleder en samtale med den, som når folkene sendes ud for at interviewe en hundelort, Viggo Stuckenbergs gravsted på Assistens, en indkøbsvogn eller et stoplys. Regler og ritualer udfordrer materialet, som når Kasper Nefer Olsen laver en standardmatrice for smædedigtet, eller man går Højholt i bedene med nye blindgyder eller finder på andre prosainstallationer.
Det seneste dobbeltnummer for maj måned er som de andre en hulter til bulter ansamling i stedet for samling af mange navnes poesi og prosa, en opvarmning til dagen i dag, lørdag 29. maj kl. 20.00 til 01.00 på Kunstakademiet, hvor hovedmændene i Øverste Kirurgiske sammen med Banana Split vil præsentere en "farlig og utilregnelig aften med de helt store ord."
Det er i det hele taget store ord for pengene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her