Læsetid: 4 min.

Liv død og løn

14. maj 1999

Den rituelle dans omkring sygeplejerskernes konflikt er gået i gang, selvom strejken reelt først mærkes fra mandag, når aflysninger af operationer landet over begynder

Der er vrede og frustration på toppen af Riget.
"Det er frækt, at partierne, allerede er ude og forlange et regeringsindgreb. Konflikten er lovlig, og vi er dårlig nok begyndt," siger fællestillidskvinde for sygeplejerskerne på Rigshospitalet, Eva Sonne, med henvisning til, at Kristeligt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet krævede et indgreb kun ti timer efter, at konflikten gik i gang blandt 2.500 sygeplejersker og 500 radiografer på landets sygehuse og 2.000 sygeplejersker i den kommunale hjemmepleje.
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Ålborg Universitet, spår konflikten en levetid på højst 14 dage inden regeringen griber ind.
"Det er frustrerende, for det var vi også ude for i 1995, hvor regeringen greb ind efter knap tre uger," siger Eva Sonne. I dagens anledning har hun taget plads på centerlederens kontor på 15. sal med udsigt til Fælledparkens våde græsplæner. Og selvom det kun er af praktiske årsager, at tillidsfolkene er flyttet fra kontoret på Tagensvej under konflikten, er skiltet uden for døren langt fra misvisende. Under en strejke er det tillidsrepræsentanterne, der kører det såkaldte nødberedskab på de konfliktramte afdelinger.
På bordet ligger nødberedskabsplanerne med kolonner af navne og afdelinger. I den kommende tid vil de blive ajourført dagligt, så de akutte og livsvigtige operationer stadig kan udføres normalt.

Aflysninger
Det helt specielle ved en konflikt blandt sygeplejersker er, at det kan komme til at handle om liv og død. Patienternes vel at mærke.
For sygeplejerskerne handler det om flere penge i løningsposen. 40 millioner kroner - knap en procent af den samlede lønudgift.
Alle planlagte operationer på de 200 hospitalsafdelinger fordelt på 64 sygehuse, der er berørt af konflikten, ventes aflyst. Centrale afsnit som narkose og røntgen er udtaget til konflikt netop med det formål at ramme ventelisterne.
I forbindelse med sygeplejerskernes konflikt i 1995 blev der aflyst eller udskudt 26.368 operationer, viser tal fra Amtsrådsforeningen. I 95 valgte arbejdsgiverne dog at lockoute en lang række afdelinger, hvad de indtil videre har afvist denne gang.
Sammenblandingen af liv, død og løn er for nogle usmagelig. Men sygeplejerskerne er deres ansvar bevidst, selvom de har valgt at ramme patienterne i deres lønkrav, fastslår Eva Sonne:
"Selvfølgelig vil der være mange, der kommer til at mærke det her. Men hvis der er tvivl om, hvor uopsættelig en patient er, står vi ikke og diskuterer. Det venter vi med til bagefter."

Manglende gejst
Anæstesisygeplejerske Ladou Notara har vagt på øre, næse, hals-ambulatoriet. Fordi det er helligdag kører afdelingen alligevel efter beredskabsplan, og kun de akutte operationer udføres. Men 50- 60 pct. af mandagens planlagte operationer vil blive aflyst, oplyser tillidsrepræsentant Jan Christiansen.
På briksen i operationsstuen ligger Leila Rasmussen med en brækket næse og venter på operationslægen. Næsen ville hun forståeligt nok helst ikke vente med at få sat på plads - strejke eller ej.
"De fleste ting kan næsten altid tages ud til operation med uopsættelighed som begrundelse. På den måde bliver en strejke aldrig rigtig effektiv," siger Ladou Notara.
De patienter, der i næste uge vil få et brev dumpende ind ad brevsprækken med besked om ikke at møde til den planlagte operation, vil naturligvis blive skuffede og bekymrede, fortæller Ladou Notara, og jo længere ventelisten er, des mere vrede bliver de.
"Men der er også masser af folk, der bakker op," siger han. Ladou Notara var også med under strejken i 1995.
"Men der er ikke den samme kampgejst som sidst, vi stemte nej," mener Ladou.
Utilfredsheden er der - og selv kolleger, Ladou Notara aldrig havde drømt om ville stemme nej, har vendt tommelfingeren ned ad til overenskomstresultatet. Men udsigten til et hurtigt indgreb kan sænke moralen. Indtil videre har sygeplejerskerne dog ikke iværksat aktioner til at holde dampen oppe. De er planlagt til næste uge.

Ny Løn gav intet
Fra 1992 til 1997 har sygeplejerskerne opnået en lønstigning på 21 procent.
Men de er stadig ikke oppe på siden af lærerne, der denne gang har fået lønkrav tilgodeset. Lærerne sidder dog stadig i Forligsinstitutionen, men for dem handler det primært om arbejdstid.
Men hvorfor overhovedet alt det besvær, når meningen er, at sygeplejerskerne skal hente deres lønstigninger lokalt, som følge af det nye decentrale lønsystem, som sygeplejerskerne gik over til i 1997 - Og de oven i købet helt fra begyndelsen fik sat stolen for døren af finanslovspartierne, der skrev krav om fleksibilitet ind i finanslovsteksten, mens Amtsrådsforeningen senere på det kraftigste afviste, at sygeplejerskerne kunne få mere end de andre i forhandlingsfællesskabet for kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, KTO.
"Arbejdsgiverne har ikke haft en krone til at forhandle ny løn for. Så det har vi ikke fået noget ud af," siger Eva Sonne.
Nu er bolden spillet tilbage på Christiansborg. Og alle venter på et indgreb. En uheldig situation for regeringen, der næsten på årsdagen for indgrebet i sidste års storkonflikt kan blive tvunget til at gribe ind i en situation, som arbejdsmarkedets parter helst selv skulle håndtere.
På bænken uden for Rigshospitalets opgang 2 sidder Leif Rosenkvist, pensioneret tømrer, og støtter sig til sin stok. Han har været indlagt til strålebehandling for kræft på stemmebåndet siden april.
Og som gammel arbejdsmand kan han stadig huske, at det er en ret at kæmpe for, hvad man mener, man er værd.
"Vi har kun de her at sælge," siger han og viser sine rynkede hænder frem:
"De skal sælges så dyrt som muligt. Og jeg synes sygeplejerskerne gør et godt stykke arbejde. De skal have en ordentlig løn - og det uanset om jeg er på en venteliste eller ej."

Fakta - Hvad tjener de?

En nyduddannet sygeplejerske i Københavnsområdet får i dag 18.200 kr. inklusive fire procent om måneden og plus et gennemsnitligt ulempetillæg på 2000 til 3000 kr.Slutløn 19.800 plus tillæg.
En nyuddannet folkeskolelærer i København vil efter den nye overenskomst tjene 21.100 kr.inklusive15 procent i pension. Slutløn 24.500 kr.

Kilder: KTO og Dansk Sygeplejeråd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her