Århus-lektoren må indrømme regne- og skrivefejl i sine opgør med miljøbekymringen
"En chokerende dårlig bog. Ingen tal. Der står meget lidt. Så dum er jeg ikke. Det chokerer mig, at man ikke gør sig den ulejlighed at læse, hvad jeg skrev."
Til gårsdagens Københavns-debatmøde med sine kritikere havde Århus-lektoren i statskundskab, Bjørn Lomborg valgt heftige angreb som sit bedste forsvar.
En række af Lomborgs faglige kritikere har fundet sammen om at skrive bogen Fremtidens pris - talmagi i miljøpolitikken, som udkommer midt i måneden. Den er et gensvar på Lomborgs egne skriverier om miljøets fortrinlige tilstand, og det var den, som Lomborg gav de harske ord med på vejen.
Ved at rette et bredt angreb på den endnu ikke udkomne bog undgik Lomborg i første omgang at svare på den konkrete kritik, han selv blev udsat for fra debatmødets tre øvrige oplægsholdere.
Carsten Rahbek fra Zoologisk Museum ved Københavns Universitet lagde for med at gå i rette med Lomborg for hans oplysninger om arternes uddøen som følge af menneskets indgreb.
Rahbek citerede Lomborg for i en kronik i Politiken at have skrevet:
"Selv om påstandene om den massive artsdød er blevet gentaget overalt, passer den simpelthen ikke med virkeligheden... Det kunne synes, som om det blot er den naturlige rate af udryddelse, vi ser."
Dividerer ikke
Rahbek fortsatte:
"Jo, der dør flere arter, end der ville gøre uden menneskets indgriben. Det fremgår også af Lomborgs egne tal. Han dividerer dem bare ikke igennem, men nøjes med at drage en - misvisende - konklusion i ord."
Rahbek gennemgik dernæst de tal, som Lomborg har henvist til for artsudryddelsen:
*Naturligt uddør to arter per årti.
*Nu til dags uddør 0,7 procent af arterne pr. 50 år.
*Hvis man - som Lomborg - antager et samlet artsantal på 1,5 millioner arter, giver det 210 udryddede arter pr. år.
"Det er altså 1.000 gange større end normalt - ifølge Lomborg selv," sammenfattede Rahbek og henviste til, at der blandt fagfolk er enighed om, at "tallet snarere er 6.000".
I diskussionen efter Lomborgs indlæg mindede Rahbek ham igen om regnestykket:
"Er du enig med dine egne tal, Lomborg? Udryddelsesraten er 1.000 gange større end naturligt?"
Synligt utilpas
"Ja," medgav en synligt utilpas Bjørn Lomborg.
"Det er det, vi biologer kalder masseudryddelse," sagde Rahbek.
Efter at være yderligere presset af Rahbek forklarede Lomborg:
"Jeg antog en udryddelesrate, der var ti gange for lav."
Det fik mødets ordstyrer, Informations chefredaktør Jørgen Steen Nielsen, til at spørge Lomborg:
"Er du enig i, at der foregår en masseudryddelse af arter, og at det er et problem?"
"Ja," sagde Lomborg og rettede hurtigt sig selv ved at tilføje:
"Hallo! Sådan kan man definere sig ud af alting."
Tilsvarende kom Lomborg på glatis, da journalist Knud Vilby påpegede, at Lomborg i en opgørelse af klodens fattigdomsproblemer er kommet til at rode rundt på ordet "antal" og "andel".
"Det er en skrivefejl," sagde Lomborg. "Der står 'andel' tre gange, hvor der skulle have stået 'antal'."
Lomborg tilføjede:
"Men det er svært for mig at se, at man ikke skulle læse det rigtigt. Jeg er fantastisk overrasket, chokeret. Hallo! Hallo! Man finder bare tre skrivefejl i det, jeg har skrevet."
"Men hvis man retter fejlen, betyder det, at klodens fattige - målt i absolutte tal - er stigende?" pressede Vilby på.
"Ja, det gør det," medgav Lomborg.
"Og det er et problem?"
"Ja."
Snæver økonomi
John Holten-Andersen fra Naturrådet tog Bjørn Lomborg i skole for at tillægge snævre økonomiske cost-benefit analyser al for stor vægt i vurderingen af omkostningerne ved drivhuseffekten.
"Lomborg kan hverken tage Det Internationale Klimapanel, IPCC, eller 'førende økonomer' til indtægt for sine synspunkter. De advarer netop mod den konklusion, at vi intet skal gøre for at afværge drivhuseffekten," sagde Holten-Andersen. Han henviste til, at Lomborgs økonomiske kalkuler tillægger menneskeliv i Den Tredje Verden en værdi, der er ti gange mindre end for mennesker i den rige del af verden.
Verden som den er
"Jeg taler ikke om verden, som den bør være, men som den er," forklarede Lomborg: "Er vi villige til at sende penge ned til Afrika i en størrelsesorden, der ville udligne den forskel? Nej, vi er ikke."
Lomborg fortsatte:
"Det er derfor, u-landene er så interesserede i en model, der vil gøre det muligt for dem at sælge udledningsretten til kultveilte. Det vil give dem ti til hundrede gange mere end den nuværende udviklingsbistand. Det har jeg ikke personligt noget imod, men jeg tror bare, det er fantastisk politisk usandsynligt."
"Er det et problem, at det er så usandsynligt?" blev Lomborg spurgt. Da han svarede bekræftende, greb Knud Vilby ind:
"Det, du nu siger, svarer ikke til dit budskab om, at vi bare ubekymret skal nyde det."
Lomborg forklarede sig:
"Min pointe er: De bekymringer, vi har, er i høj grad ufunderede. Ved at indse det kan vi frisætte bundne kræfter. Det er det, jeg mener med at nyde det."
Næste runde af opgøret mellem Bjørn Lomborg og hans kritikere foregår i Store Anatomiske Auditorium på Aarhus Universitet på fredag.
