Læsetid: 3 min.

London bygger nye seværdigheder

26. maj 1999

Den britiske hovedstad vil ikke stå tilbage for Paris og andre storbyer med smukke, offentlige rum. Europas største, overdækkede gårdsplads kommer nu til at ligge midt i Londons hjerte

ARKITEKTUR
LONDON - Verden får nye museer, biblioteker og andre offentlige bygninger i ét væk i disse år, og London holder sig ikke tilbage. De seneste år har der været gang i projekter og byggerier, som gerne vil måle sig med de bedste - ikke mindst de store byggerier i Paris, som tidligere præsident Francois Mitterrand efterlod sig.
I det centrale London kan fremtidens besøgende - og indbyggerne forstås - glæde sig til en ny seværdighed. Den kommer til at ligge lige midt i en af hovedstadens mest elskede attraktioner - British Museum - og bliver opkaldt efter Dronning Elizabeth.
Museets 'store gård', som projektet er blevet kaldt, har potentiale til både at tiltrække turister og indfødte, som var den et nyt Covent Garden - dog uden de fancy butikker - foruden gæsterne til British Museum selvfølgelig. Faktisk bliver pladsen ikke bare Londons første men Europas største offentlige, glasdækkede plads, når den åbner næste år. Ikke nogen dårlig ide i det regnvåde London, og det er sådan set mærkeligt, at ingen har fundet på dét før.

Fri kuppelbygning
Mange besøgende til London vil kende museets gamle, smukke læsesal med den store kuppel, som hvælver sig over de læsende. Den sker der ikke noget med, bortset fra at den skal smukkeseres og have farverne frisket op. Og så bliver den åben for alle besøgende til British Museum. Man behøver ikke længere læsekort som til ethvert andet kommunalt bibliotek for at komme ind og beundre den fine sal.
Men selve bygningen, som kuplen troner oven på, sker der mere dramatiske ting med, når den bliver blotlagt. Den runde bygning var aldrig beregnet på at skulle ses udefra, og derfor skal den beklædes, så man ikke kan se de temmeligt kedelige mursten.
Samtidig bliver hele den gårdsplads, som den runde bygning står i, åbnet op for offentligheden. Det er første gang i 150 år, at man kan komme til at se pladsen, som er 100 meter lang og 70 m bred. Hidtil har den været brugt til at oplagre bøger i.
Oven over hele herligheden får gårdspladsen så udspændt et glastag, der svinger sig mellem læsesalskuplen og tagene på de omkringliggende, neo-klassiske bygninger. Det vil sikkert ikke overraske nogen, at det spektakulære foretagende er designet af arkitekten Sir Norman Foster og hans team.
Hele herligheden vil koste over 100 mio. pund - ca. 1 mia. kroner - og omkring en tredjedel er kommet fra det nationale lotteri. Men museet har også haft raslebøssen fremme hos private donorer, som har bidraget med resten. Nogle har bidraget rigtigt meget - en enkelt 20 mio. pund - ca. 200 mio. kroner - men det er også muligt for enkeltpersoner at sponsorere et enkelt stykke glas i taget. Det koster 100 pund - ca. 1.000 kroner.
Der vil blive etableret cafeer og terrasser på pladsen, og det er meningen, at den store gård også skal være åben om aftenen, efter at selve museet lukker, så man kan drysse forbi og spise et måltid mad eller nyde et glas vin. Ligeledes foregår der ting og sager såsom forelæsninger, specialudstillinger eller lignende i den runde bygning, som vil være til gode for aftenfolket.

Brugervenligt bibliotek
Projektet med den store gård er blevet gjort muligt på grund af en helt anden bygning. Det store, nationale bibliotek, som nu er taget i brug oppe nordpå ved St. Pancras stationen.
For de mange bøger, som British Museums store gårdsplads tidligere var lagerplads for, er nu blevet flyttet op i det nye bibliotek, som er Storbritanniens første. Sådan et nationalt samlingspunkt for viden har briterne ikke haft før nu.
Selv om British Museum nu har ekspederet de mange bøger op i det nationale bibliotek, er det dog stadig meningen, at den runde bygning med læsesalen skal formidle viden.
Læsesalen kommer til at huse The Annenberg Centre, som vil kombinere traditionelle informationskilder med ny teknologi - man kan altså forvente sig noget computerudstyr. Og Paul Hamlyn biblioteket vil udstyre bygningen med 25.000 værker, der specialiserer sig i de civilisationer og samfund, som British Museums samlinger koncentrerer sig om. Også her holder teknologien sit indtog i form af et computerbaseret system - Compass - som kombinerer information fra forskellige af museets samlinger efter temaer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu