Læsetid: 4 min.

NATO afviser føler fra Beograd

11. maj 1999

Rusland ser Milosevic' spirende tilbagetrækning fra Kosovo som et seriøst udspil - NATO vil ikke ikke vide af det

LONDON - Den jugoslaviske hær sagde i går, at dens kamp mod den Kosovo-albanske løsrivelseshær UCK er forbi, og at den søndag aften begyndte en delvis tilbagetrækning af soldater tilbage fra Kosovo.
Hensigten er at trække så mange soldater ud, at niveauet bliver som før, NATO's angreb startede 24. marts.
En talsmand for den russiske Balkan-udsending, Viktor Tjernomyrdin, som er på besøg i Kina, hilste det serbiske initiativ velkomment.
"Denne beslutning fra den jugoslaviske ledelses side kan ses som en af de vigtigste handlinger i processen med at løse den jugoslaviske krise," sagde han.
Talsmanden tvivlede dog på, at den delvise tilbagetrækning var nok til at sætte en stopper for NATO's bombardementer.
Det fik han ret i. Initiativet blev øjeblikkeligt afvist som slet ikke vidtgående nok eller som ren taktik.
Såvel den amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albright, som hendes britiske kollega, Robin Cook, kaldte det serbiske initiativ for "en halv forholdsregel" og afviste et stop for NATO's bombardementer, før alliancens betingelser er opfyldt. De indebærer bl.a. en total tilbagetrækning af serbiske soldater fra Kosovo.
NATO's talsmand, Jamie Shea, sagde i Bruxelles, at "hvis præsident Milosevic har beordret tilbagetrækning af styrker, er et et bevis på, at luftaktionen virker, og at Milosevic mærker dens konsekvenser," men at en anden forklaring kunne være, at "Milosevic nu trækker udmattede styrker ud for at sætte nye ind".

Nul bombestop
Den melding faldt i god jord hos dem, det hele handler om - Kosovo-albanerne.
Bagram Cecaj fra Kosova Information Centre i London siger til Information, at de mange Kosovo-albanske flygtninge ikke vil turde vende tilbage til Kosovo, før alle serbiske soldater er væk, og de selv er beskyttet af en international styrke med NATO-soldater i.
"Vi stoler ikke på andre soldater. Styrken kan godt hedde noget andet - men den må indeholde NATO-soldater," siger han. Efter hans mening er det seneste serbiske træk et led i Slobodan Milosevic' taktiske spil.
"Det betyder ikke noget. Det er bare et nyt trick. Et led i hans balancekunst," siger Cecaj. Men det betyder ikke nødvendigvis, at initiativet er uvigtigt.
"Vi tror, at Milosevic er ved at knække. Han har løsladt amerikanske soldater. Han har løsladt Rugova (den civile Kosovo-albanske leder, red.), og nu tilbyder han en delvis tilbagetrækning. Det betyder, at NATO's strategi virker," siger han og opfordrer endnu en gang alliancen til at fuldføre værket ved at sætte landstyrker ind i stedet for som nu at nøjes med at bombe fra luften.

Udspillet hænger sammen
Michael Clarke, som leder Centre for Defense Studies ved King's College i London, opfatter også den delvise tilbagetrækning som taktik. Oven i købet god taktik.
"Det hænger sammen. Det kommer på baggrund af en helt forfærdelig tid for NATO - senest med bombningen af den kinesiske ambassade i Beograd. Nu er Milosevic i stand til at forsøge at vinde diplomatisk anerkendelse ved at gå med på de brede linier i russernes forsøg på at lave en fredsplan. Det er en fredsåbning uden reelt at opgive noget, der er vigtigt," siger Clarke til Information.
Måske vil det virke. Efter Clarkes mening er der sprækker at ane under NATO's retorik. Og de viser sig især i det Hvide Hus. "Den generelle fornemmelse i Washington er, at Clinton leder efter en udvej," siger han.
Meget vil afhænge af Rusland. Rygter i London vil vide, at russerne brygger på en fredsplan baseret på interessesfærer og zoner, der i realiteten vil indebære Kosovos deling i måske op til fire enheder. Dele af Kosovo vil således blive et nyt efterkrigstids-Tyskland.
Men Michael Clarke vil ikke afvise et helt andet udfald: At NATO føler sig så presset, at alliancen går efter knock-out. Det vil sige endnu flere bombardementer - og indsættelse af landstyrker.
"Alt tyder på, at amerikanerne vil bremse op. Men jeg vil ikke afvise, at NATO-landene føler, at de simpelt hen bliver nødt til at vinde initiativet tilbage," siger han.

Nederlag til London
For enhver fredsaftale med Milosevic, som ikke lever op til NATO's oprindelige krav, vil uvægerligt blive opfattet som et nederlag.
NATO's krav er: Ophør af al serbisk, militær aktivitet; total tilbagetrækning af soldater bortset måske fra nogle få grænsevagter; accept af en international styrke; mulighed for at flygtningene kan vende tilbage og accept af en politisk aftale - dvs. selvstyre - i Kosovo.
Et sådant nederlag vil svie mest i Storbritannien, hvor premierminister Tony Blair og udenrigsminister Robin Cook er blevet NATO's ledende høge. Begge har identificeret sig særdeles stærkt med NATO's krav.
Det har givet anledning til stærk kritik - ikke mindst fra New Labour partiets egen venstrefløj.
"Jeg tror, at NATO vil sprække politisk. Og det bliver nødvendigt at gå tilbage til FN," sagde en af Labours gamle venstreløver, Tony Benn, i går ved et møde med udenlandske journalister i London.
"Jeg tror, at Blair vil blive forrådt af Clinton."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her