Læsetid: 4 min.

Nødhjælp ad nervepirrende vej i Albanien

3. maj 1999

En af Europas mest elendige veje er hovedpulsåre i en storstilet aktion for at hjælpe flygtningene fra Kosovo

KUKES - Med udsigt til nervenedbrydende slugter snegler nødhjælpen sig op ad en af de dårligste veje i Europa. Et sted ligger en albansk lastbil med nødhjælp, der ikke klarede det. Den har vendt bunden i vejret og er rutschet 10-20 meter ned ad en skrænt. Chaufføren, der er i god behold, går omkring ved lastbilen, hvor der også ligger madrasser og tæpper
Hovedvejen mellem den største albanske havn Durres og byen Kukes i bjergene i det nordøstlige Albanien er ved at blive en af de vigtigste nødhjælpsruter for flygtninge fra Kosovo. Mange flygtninge har Kukes som første stop - den ligger kun 20 kilometer fra Kosovo.
Flygtningene har brug for mad, telte, madrasser og tæpper. En kolonne på fem danske lastbiler kører netop madrasser og tæpper fra havnen i Durres til Kukes. Chaufførerne er udsendt af Dansk Flygtningehjælp, mens lastbilerne er stillet til rådighed af Beredskabskorpset, der tidligere hed Civilforsvaret.
"Der er jordskred til højre, så I bedes holde jer til venstre," siger konvojleder Peter Rask over radioen. Han kører forrest i en firhjulstrækker og holder øje med vejen. Da vi kører forbi jordskredet, kan vi se, at halvdelen af vejen er forsvundet.
EU-observatørernes chef i Albanien, tyskeren Jochen Kramb, advarer om, at et par dages regn kan skylle dele af vejen helt væk. NATO har lovet at forbedre vejen, men det vides ikke, hvor lang tid dette storstilede projekt vil tage.
"Det kan godt give et sug i maven, hvis man kigger ud over kanten," siger chauffør Holger Tarp Jensen, som har taget mig op. Hvis man undgår at kikke ned i kløfterne, har man fra hans lastbil en flot udsigt til sneklædte bjerge og dale med nyudsprungne træer.
Men det er vejen og ikke udsigten, som Holger Tarp Jensen koncentrerer sig om.
"Vejen er dårlig," er den mest hørte besked over radioen fra konvojleder Peter Rask. Egentlig en overflødig bemærkning i Europas fattigste land, der har nogle af kontinentets dårligste veje med så mange huller og så lidt asfalt, at det tager 10 timer at køre den kun 220 kilometer lange strækning. Det svarer til 22 kilometer i timen i gennemsnit.
Det meste nødhjælp kommer nu op til Kukes ad hovedvejen. Man har opgivet at benytte helikoptere, som ikke kan rumme så meget som lastbiler. En britisk lastbil slutter sig tidligt om morgenen til konvojen, som giver briten sikkerhed i det banditplagede Albanien.
Da vi er halvvejs, møder vi den andel halvdel af det danske hold chauffører, der kom til Albanien for tre uger siden. De er på vej tilbage fra Kukes, efter at de dagen før kørte op.
Danske chauffører har store traditioner med at køre nødhjælp ud. Med på turen fra Durres til Kosovo er to chauffører, som også førte lastbiler i Bosnien-Hercegovina under krigen fra 1992-95. I Kosovo har danske nødhjælpschauffører også været med til at bringe hjælp ud.

De pladeløse
Da vi kommer op i bjergene, møder vi de første flygtninge fra Kosovo. Man kan kende deres biler på, at de er overfyldte, og at de mangler nummerplader. Dem klipper de serbiske grænsevagter, og de tager også flygtningenes identitetspapirer, for at de ikke skal vende tilbage.
De pladeløse biler tager til, efterhånden som vi nærmer os Kukes. Da den 63-årige Holger Tarp Jensen første gang så de pladeløse, gjorde det mere indtryk på ham, end de titusinder af flygtninge, der fylder Kukes som myrer.
"Der er så mange flygtninge i Kukes, at det er svært at tage stilling til. Men da jeg så de første flygtningebiler på vejen, satte det gang i mine tanker. Hvad havde de mon været ude for? Jeg sad ærlig talt med tårer i øjnene," siger Holger Tarp Jensen.
Også flygtningene fra Kosovo har svært ved at vende sig til det fattige Albanien. Selv om de kommer fra det krigshærgede Kosovo, har deres levestandard været bedre. Holger Tarp Jensen fortæller, at mange af flygtningene i de pladeløse biler spørger efter hovedvejen til Tirana, selv om de kører på den.
"De tror, at de er faret vild. De kan ikke fatte, at en hovedvej kan være i så dårlig stand," siger Holger Tarp Jensen.

Kors ved vejen
Langs hovedvejen ses mange kors - nogle med få meters afstand - oftest i svingene, men også på de lige strækninger. Korsene er rejst til minde om trafikdræbte.
Holger Tarp Jensen fortæller, at han for nylig så en personbil ligge nede i bunden af en kløft med to lig ved siden af. Han mener, at det var franske journalister, som blev dræbt ved ulykken.
Kun få landsbyer og marker ses i disse øde bjergegne af Albanien.
Kinesiske traktorer og mange betonbunkers vidner om det tidligere albanske styres udgave af stenalderkommunisme med forbindelse til Kina og en paranoid frygt for en invasion.
"Mine børn synes det er sjovt, at sådan en gammel knægt som mig kommer ud at opleve lidt," siger Holger Tarp Jensen, der for tre år siden - som 60-årig - tog kørekort til lastbilanhænger. De fleste nødhjælpschauf-førerer er yngre end Holger Tarp Jensen. Han har tidligere kørt nødhjælp til Rumænien uden at få penge for det.
"Hele mit liv har jeg interesseret mig for humanitært arbejde. Jeg har ingen penge til at støtte med, men som chauffør kan jeg hjælpe. Og så får jeg ovenikøbet løn for det her," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her