Læsetid: 4 min.

Ny begyndelse i Israel

19. maj 1999

Ehud Barak skal forsøge at få helet de mange sår i det israelske samfund, som tre års konfliktuelt og kaotisk styre under Netanyahu har efterladt

Kommentar
Med valget af Ehud Barak til ny ministerpræsident håber mange, at den turbulens, der har præget israelsk politik de sidste tre år, kan afløses af ro og stabilitet og lægge grunden til en ny begyndelse, som både skal hele splittelserne i det israelske samfund og genoplive fredsprocessen.
I bund og grund blev valget til et spørgsmål om for eller mod Netanyahu, hvis person, der har stået heftig blæst om siden den minimale valgsejr i 1996. Han blev valgt på et løfte om at garantere israelernes personlige sikkerhed ved at forhindre palæstinensisk terror. Det løfte har Netanyahu for så vidt indfriet, eftersom terroren er blevet væsentligt begrænset i hans regeringstid. Prisen har imidlertid været en total nedfrosset fredsproces og dermed skabelsen af en fuldstændig uholdbar og fastlåst situation i forholdet til palæstinenserne og de arabiske lande.
Dermed fik Netanyahu lagt grunden til en udvikling, der sagtens kunne give anledning til meget mere vold, end de frygtelige terroraktioner, der ledsagede fredsprocessen under Rabin og Peres.
En ny palæstinensisk intifada og dybe splittelser i det israelske samfund. Som Barak - og før ham Rabin - gang på gang har sagt, er indgåelse af fredsaftaler på lang sigt den eneste holdbare måde at garantere israelernes sikkerhed på.
Dette hverken ville eller kunne Natanyahu.
Han ville ikke, fordi han dybest set var imod at afgive territorier og han kunne ikke, fordi han støttede sig til partier, der er i klar opposition til Oslo-aftalerne. Derfor måtte han indgå særdeles tvivlsomme politiske studehandler for at få sit eget regeringsgrundlag til at støtte Hebron-aftalen i 1997 og derfor endte Wye-aftalen med, at hans regering blev sprængt.
Hans problem var, at han ikke kunne få højre og venstre i sin egen regering til at arbejde sammen. Dette indskrænkede hans politiske manøvrerum til et absolut minimum.
Den eneste måde, han kunne opretholde sin magt på, var ved at regere gennem at skabe konflikt - konflikt indadtil, udadtil, kort sagt mellem alt og alle. Det lykkedes til fulde samtidig med, at de politiske resultater udeblev. I dag er Israel ikke blot dybt splittet indadtil, men har også et anstrengt forhold til sin ellers så gode allierede USA.

Splittet Israel
Man skal imidlertid ikke glemme, at det Israel, Netanyahu overtog, allerede var dybt splittet. Valget i 1996 kom et halvt år efter, at en jødisk terrorist havde skudt Rabin, angiveligt fordi Israel havde startet tilbagetrækningen fra Vestbredden. Men splittelserne mellem højre og venstre, mellem sekulære og ultra-ortodokse jøder, mellem gamle og nye
indvandrere, mellem europæiske og orientalske jøder, mellem israelere og arabere samt mellem Israel og palæstinenserne er alle sammen blevet større, dybere og værre under Netanyahu.
Det er alle disse åbne sår, Barak nu skal til at hele. Hans opgave bliver langt fra let. Når han fik så stor opbakning som tilfældet var ved valget i mandags, skyldes det ikke blot et fravalg af Netanyahu. Det skyldes i høj grad også, at Barak med sin alliance One Israel og i hele sin kampagne har understreget, at han vil være ministerpræsident for hele Israel.
Det, flertallet af de israelske vælgere har stemt ja til, er forsoning og sammenhold. Begge dele er nødvendige, hvis Israel skal løse de store opgaver, landet står over for. Indadtil at få skabt bedre vilkår for de etniske mindretal og de russiske immigranter samt få gennemført kompromiser i konflikten mellem sekulære og religiøse og udadtil at få gennemført aftaler med palæstinenserne, løst Libanonproblemet og få genoptaget fredsforhandlinger med Syrien.
Når valget i mandags giver anledning til en vis optimisme, skyldes det først og fremmest, at Barak kan danne en regering, som hviler på et solidt grundlag fra ventrefløjen og de arabiske partier til centerpartierne. Om Barak vil lade sig nøje med dette regeringsgrundlag er imidlertid tvivlsomt. Formentlig vil han forsøge at overtale et af de religiøse partier f.eks. Shas, der gik voldsomt styrket ud af valgkampen, til at indgå i regeringen for dermed at vise, at han holder sit løfte om at være hele Israels leder. I en forhandling med Shas vil han imidlertid stå stærkt, fordi han ikke er afhængig af partiet.

Forhandlinger
Med hensyn til fredsprocessen er der ligeledes grund til forsigtig optimisme. Barak har bebudet, at han vil trække Israel ud af Libanon inden et år. Det er klogt, for Israel har intet at tabe herved. For det første giver det ifølge militæranalytikere ikke større sikkerhed at have militæret i den såkaldte sikkerhedszone, for det andet vil en tilbagetrækning give en tiltrængt goodwill i det internationale samfund og for det tredje vil den fjerne et af Syriens stærkeste forhandlingskort over for Israel. Det har hele tiden ligget i kortene, at Syrien som betaling for en tilbagelevering af Golan, vil sætte en stopper for Hizbollah i Sydlibanon. Med Israel ude af Libanon har Syrien mistet dette kort og står efterhånden fuldstændig isoleret i sin konflikt med styret i Jerusalem. Alene udsigten hertil vil formentlig være et godt motiv for Syrien til at vende tilbage til forhandlingsbordet.
Tilsvarende er der næppe tvivl om, at den nye israelske regering ganske hurtigt og med stor opbakning vil gennemføre sin del af Wye-aftalen, hvilket klart vil åbne for forhandlinger om en endelig fred med palæstinenserne. De store spørgsmål om Jerusalem, flygtninge og bosættelser vil selvsagt fremdeles give voldsomme problemer her, men Barak vil megetbedre end Netanyahu være i stand til at give de nødvendige indrømmelser. Hans første og bestemt ikke letteste opgave bliver imidlertid at få skabt konsensus om sin politik, d.v.s. at få helet de mange sår i det israelske samfund, som tre års konfliktuelt og kaotisk styre under Netanyahu har efterladt.

*Lars Erslev Andersen er lektor på institut for Mellemøststudier ved Odense Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her