Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

7. maj 1999

G8-landene enige om fredsplan
*Udsigten til en fredsløsning på Balkan rykkede torsdag nærmere, da G8-landene enedes om udkastet til en fredsplan for Kosovo, der indebærer udstationering af "en effektiv international styrke" med både civile og militære enheder under FN's mandat.
Diplomatiske kilder i Bonn sagde, at det to timer lange møde i G8-gruppen, der består af de syv store industrilande og Rusland, forløb uden større uenighed.
"Alle fastsatte mål er blevet opnået. Det gælder nu om at finde en tidsplan for at få den fælles Kosovo-politik nedfældet i en FN-resolution fra Sikkerhedsrådet," hed det. Udkastet til en politisk løsning indeholder syv punkter, der indebærer, at vold og undertrykkelse indstilles i Kosovo, og at militær, politi og paramilitære styrker trækkes ud af provinsen. Derefter skal en civil og sikkerhedsmæsig "tilstedeværelse" foranstaltes gennem FN, hvorefter der skal indsættes en overgangs-administration i Kosovo - ligeledes med et FN-mandat.
Den Kosovo-albanske politiker Ibrahim Rugova sagde torsdag, at NATO-soldater bør deltage i en kommende Kosovo-styrke. Rugova, der dukkede op i Rom onsdag efter at have været tilbageholdt i Jugoslavien, holdt en fælles pressekonference sammen med Italiens ministerpræsident, Massimo D'Alema.
Artikler på forsiden og tema side 3 og feature side 13

Højesteret træder vande
*Højesteret kendte torsdag fyringen af en medarbejder på virksomheden Novadan i strid med foreningsloven fra 1982. Virksomheden havde ikke fortalt medarbejderen, at han ville blive fyret som følge af en ekslusivaftale indgået med SiD, hvis han meldte sig ud af fagforeningen.
Den Kristelige Fagbevægelse førte sagen for Højesteret i håb om at retten ville underkende ekslusivaftaler som sådan med henvisning til Den Europæiske Menneskerettyighedskonvention.
Professor i stats- og forfatningsret Jens Peter Christensen fra Århus Universitet mener ikke, dommen får nogen betydning for forholdet mellem national og internationale ret. Århusprofessoren henviser til, at Højesteret ikke mener, Menneskerettighedskonventionen har udviklet sig siden vedtagelsen af den danske lov i 1982.

Israel beskudt med raketter
*Israelske fly bombede tidligt torsdag "terrorist-mål" i det sydlige Libanon, hvorfra det nordlige Israel var blevet beskudt med mortér-granater og raketter. Det oplyste israelsk militærradio.
Israelske fly angreb onsdag to gange den militante shia-muslimske bevægelse Hizbollahs stillinger.
Hizbollah beskød torsdag morgen den israelske hærs grænseposter, hvor én mortérgranat blev fundet 300 meter syd for grænsen. Der var ikke oplysninger om kvæstede eller skader.
I Beirut oplyste Hizbollah, at bevægelsens væbnede fløj Islamisk Modstand "direkte havde ramt" to israelske stillinger.

Samme mål for sundhedsvæsnet
*Høj Kvalitet. Korte ventetider. Brugertilfredshed. Bedre information. God service. Effektiv ledelse.
Sådan lyder de samstemmende overskrifter på regeringens og amternes planer for det danske sundhedsvæsen. Planerne blev offentliggjort torsdag.
At der er enighed om målene, er dog ikke ensbetydende med, at formanden for Amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen (V), og sundhedsminister Carsten Koch (S) går hånd i hånd til de kommende forhandlinger om amternes økonomi til juni.
Carsten Koch har på forhånd sagt, at han ikke har penge med til forhandlingsbordet, på den anden side, har der endnu ikke været en forhandling, hvor amterne ikke fik noget ekstra til sygehusene.

Udlevering af Pinochet ankes
*Den chilenske eks-diktator, Augusto Pinochets, sagførere ankede torsdag den britiske regerings beslutning om at lade Pinochets udleveringssag til Spanien fortsætte.
Sagføreren Michael Caplan har bedt High Court i London vurdere indenrigsminister Jack Straws beslutning, som sidste måned gav grønt lys for høringer om at udlevere Pinochet til Spanien.
Pinochet har ikke automatisk ret til at appellere, for domstolen skal afgøre, om sagen kan føres. Michael Caplan ville ikke uddybe anken, som ifølge juridiske eksperter vil argumentere for, at Jack Straw ikke har overvejet alle sagens facetter.
Dels er der gået lang tid, siden de forbrydelser, Pinochet beskyldes for, dels har Chile anmodet om, at eks-diktatoren sendes tilbage til sit hjemland.

Udsigt til fred i Colombia
*Latinamerikas ældste og mest magtfulde oprørshær, den marxistiske FARC-gruppe i Colombia, har indvilget i at indlede fredsforhandlinger med landets præsident, Andres Pastrana - forhandlinger som kan afslutte mere end 30 års borgerkrig.
På trods af mange andre forsøg i de næsten 35 år, borgerkrigen har varet, har freden aldrig været inden for rækkevidde. Men der er betydelig optimisme nu kun ni måneder efter, at den konservative Pastrana blev valgt til præsident.
I weekenden meddelte regeringen og repræsentanter for FARC, at der nu var 90 procents enighed om en ny aftale, som betyder, at der er muligheder for en fredsløsning.

Rekord straf til svensk gangster
*Østre Landsret skrev torsdag retshistorie, da den svenske gangster Clark Olofsson i et nævningeting i Frederikssund fik 14 års fængsel i en stor amfetaminsag. Samme straf fik den anden hovedmand, en 57-årig. Den hidtil højeste straf, der er givet herhjemme i narkosager, er 13 års fængsel, som kun er givet to gange tidligere.

Ecevit indleder forhandlinger
*Den tyrkiske ministerpræsident, Bülent Ecevit, sagde torsdag, at han vil mødes med lederen af det ultrahøjreorienterede parti, MHP, i weekenden for at drøfte dannelsen af en stabil regering efter sidste måneds parlamentsvalg.
Det tyrkiske aktieindeks steg betydeligt onsdag i håbet om, at Ecevit når frem til en løsning med det nationalistiske Aktionsparti, MHP, om dannelsen af en regering.
MHP er et stærkt nationalistisk parti, som fik en uventet fremgang ved parlamentsvalget.
En koalitionsregering mellem Ecevits demokratiske venstreparti, DSP, og MHP, som er de to største grupper i det nye parlament, vil stadig kræve en tredje partner for at blive funktionsdygtig og få et flertal bag sig i Nationalforsamlingen, som har 550 medlemmer.

Første gensplejsede roer i Danmark
*De første gensplejsede roer er sået på åbne marker i Danmark. Det er sket to steder i Ribe Amt. Såningen foregik for en uge siden under betydelige sikkerhedsforanstaltninger for bl.a. at sikre, at der ikke ved en fejltagelse kom frø af de gensplejsede roer ind på nabomarker.
Det er bl.a. landmand Søren Villadsen fra Holsted i Sydjylland, der har lagt marker til de nye gensplejsede roer.
Han siger til DR-Radio Syd, at der udelukkende er tale om et forsøg, og at roerne aldrig vil blive brugt.

Uvist hvad FE og PET koster
*Det er uvist, hvor meget de danske efterretningstjenester koster årligt. Det fremgår af en række svar fra justitsminister Frank Jensen (S) til Folketingets retsudvalg, som havde spurgt om, hvor mange der er ansat i henholdsvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) - og hvad de koster.
"Forsvarsministeriet har oplyst, at budget- og personaletal vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste ikke er offentligt tilgængelige," skriver Frank Jensen imidlertid med henvisning til FE.

Bilen er lige så billig som toget
*Der er hverken tid eller penge ved at vælge toget eller bussen frem for bilen. Danskerne har slet ingen fordel af at vælge kollektiv trafik med lavt CO2-udslip frem for den forurenende bil, skriver Aktuelt. Transportrådet, der er regeringens rådgiver i transportspørgsmål, har beregnet hvor meget en tur fra Helsingør til København koster forbrugeren. Beregningerne viser, at prisen er den samme, uanset transportmåde. Til gengæld er CO2-udslippet fra bilen otte gange højere end fra toget pr. passager.
Turen mellem Helsingør og København går 40 pct. hurtigere i bilen end med Kystbanen. Bilturen koster 41 kr., mens togturen på klippekort koster 24 kr. Bilistens kortere rejsetid regner Transportrådet om til penge. Og det får priserne på de to transportformer til at balancere.

Sparebudget for EU godkendt
*EU's syv-årige budgetplan, Dagsorden 2000, blev torsdag vedtaget af Europa-parlamentet, og dermed er rammerne på plads til en sparerunde, der skal trimme EU op til en kommende udvidelse.
Med de nye budget-rammer må parlamentet give afkald på råderetten over knap 225 mia. kroner. Men for regeringerne i de 15 medlemslande har det været utrolig vigtigt at få budgettet godkendt, fordi det ellers ville være usikkert, om de financielle perspektiver i budgettet kunne opfyldes.

Mænd forsøger at købe sig til følelser
*Hver femte mand køber sig i løbet af sit liv til sex hos en prostitueret. Mændene har få fælles kendetegn - de kommer fra alle sociale lag, nogle lever i faste forhold, mens andre ikke kan få kontakt med kvinder på anden måde. Men mændene er fælles om at have svært ved at finde balancen mellem nærhed og distance, viser den første danske undersøgelse af mænd, der køber sex.
Undersøgelsen er lavet af studerende på Roskilde Universitetscenter (RUC).
Ifølge undersøgelsen er det umuligt at definere en typisk kunde. Hverken alder, civilstand, uddannelse eller økonomi adskiller mændene fra flertallet.
Dog er mange fælles om at lede efter følelser, som man normalt ikke forbinder med forholdet mellem kunder og prostituerede.

Problemer tårner sig op for Irak
*Problemerne bliver stadig større for irakerne, som ellers har prøvet en del. De har levet under internationale sanktioner siden 1990, den sydlige og nordlige del af deres land angribes næsten dagligt af amerikanske og britiske jagere, og nu ser det ud til, at landet står over for en af de værste tørkeperioder i 60 år.
Irakiske embedsmænd siger til det franske nyhedsbureau AFP, at der er brug for en national plan for at administrere de sparsomme vandressourcer, landet har.
Bortset fra at vinteren har bragt usædvanlig lidt vand med sig, så er vandstanden i floderne Tigris og Eufrat også lav. Det kan gå hårdt ud over landbrugsproduktionen, og ethvert fald i hvedeproduktionen betyder, at den olie-for-mad-aftale, som Irak har indgået med FN, og som tillader salg af et vist kvantum irakisk olie for at købe mad og medicin, bliver strakt yderligere.
Udover den manglende regn og den dårlige udsigt for årets høst plages irakerne også af stadig hyppigere strømafbrydelser, som skyldes mangel på reservedele til generatorer. Det er ikke unormalt, at strømmen er væk i fire og nogle gange 10 timer i løbet af en dag. Irakiske embedsmænd siger, at generatorsystemerne kører på under det halve af deres kapacitet på grund af mangel på reservedele.
Leder på forsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu