Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

4. maj 1999

Flygtninge flyttes til Albanien
*NATO oplyste mandag, at det vil begynde at opføre flygtningelejre i Albanien til 60.000 Kosovo-flygtninge, der opholder sig i Makedonien.
Lederen af NATO's humanitære styrke i Albanien, generalløjtnant John Reith, sagde, at det i første omgang er en gestus over for Makedonien, der har givet udtryk for, at landet er tæt på at bryde sammen på grund af den store tilstrømning af flygtninge.
Makedonien huser for øjeblikket officielt 170.000 flygtninge fra Kosovo. Det svarer næsten til 10 procent af den makedonske befolkning. I forvejen er der en delikat balance mellem de etniske grupper i Makedonien.
Leder og artikel på forsiden og artikler side 4 og 5

Tyskland vil tage flere flygtninge
*Tysklands indenrigsminister, Otto Schily, sagde mandag, at forbundsrepublikken vil tage imod yderligere 10.000 Kosovoflygtninge, hvilket er en fordobling af det antal flygtninge, som allerede er kommet til landet.
Tyskland, der allerede har taget imod flere flygtninge end hele det øvrige EU, vil ifølge Schily ikke vende ryggen til menneskelig lidelse.
"Jeg mener ikke, at det vil være overvældende mange, hvis vi øger antallet til 20.000. Vi er nødt til at skride ind og hjælpe de mennesker, der står i en akut nødsituation. Jeg må gøre, hvad jeg kan," sagde Schily i går.
Artikel side 4

Ecevit skal danne ny regering
*Tyrkiets præsident, Suleyman Dimirel, bad mandag fungerende ministerpræsident, Bulent Ecevit, om at danne en ny regering efter parlamentsvalget for nylig.
Ecevit sagde, at han er parat til at danne en ny regering, som ventes at komme til at bestå af mindst tre partier. Ud over Ecevits eget Demokratiske Venstreparti (DSP) er det også sandsynligt, at det konservative Moderlandsparti (ANAP) vil bive inviteret til forhandlinger om en regeringskoalition. Desuden venter tyrkiske iagttagere, at det stærkt højreorienterede Nationalistiske Aktionsparti (MHP) også kommer til regeringsforhandlinger.
Den 74-årige Ecevit, der er veteran i tyrkisk politik, afviste mandag formiddag dog at fortælle, hvilke planer han har for den kommende regeringsdannelse.

Højskoler skal have bredden med
*Højskolerne skal satse mere på det brede og almene, mens den faglige indlæring skal begrænses. Sådan lyder opfordringen fra det højskoleudvalg, der siden sidste sommer har drøftet højskolernes vilkår.
I rapporten ser udvalget kritisk på, at højskolerne har satset på det faglige i et forsøg på at trække flere elever til. Resultatet har været, at man har tiltrukket stærke elever, som for eksempel har brugt højskolen som forberedelse til et studium. Men udvalget frygter, at det vil gå for hårdt ud over det almene, som er højskolens bærende idé.
Artikel side 3

Integration er nøglen til succes
*Nøglen til en succesfuld repatriering af flygtninge er bedre integration - og ikke en særlig hjemsendelseslov, som krævet af Dansk Folkeparti (DF).
Det mener Morten Kjærum, direktør i Det Danske Center for Menneskerettigheder, efter at Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører Peter Skaarup har krævet, at Danmark får en egentlig hjemsendelseslovgivning.
DF's argument er, at Danmark ligger langt efter Norge, når det gælder hjemsendelse af bosniske flygtninge. Ifølge det norske dagblad Aftenbladet er 15 procent af de 12.300 bosniske flygtninge, som kom til Norge, vendt hjem mod kun henholdsvis 2,6 og 6,5 procent fra Danmark og Sverige.
Men den norske succes skyldes først og fremmest, at de bosniske flygtninge stort set fik adgang til det norske arbejdsmarked fra første dag og fik mulighed for at leve et så normalt liv som muligt.
"Jo bedre modtagelse flygtningene får, jo større er chancen for en vellykket repatriering. Det er de flygtninge, som har haft mulighed for at leve et "normalt liv", der har overskuddet til at vende tilbage til deres hjemland," siger Morten Kjærum.

Østrigsk minister under pres
*Østrigs indenrigsminister, Karl Schlögl, kom mandag under pres for at træde tilbage, efter at en ung nigerianer er blevet erlæret død efter en hårdhændet udvisning fra Østrig til Bulgarien.
Den 25-årige nigerianer, der, ledsaget af tre østrigske betjente, blev udvist til Bulgariens hovedstad, Sofia, lørdag, blev erklæret død ved ankomsten.
Nigerianeren, der var blevet afvist som asylansøger, var blevet bragt bundet og kneblet om bord på flyet. Angiveligt var det kneblingen, der forårsagede hans død.
Ifølge officielle erklæringer fra den østrigske regering var den 25-årige, der voldeligt havde modsat sig udvisningen, gradvist holdt op med at gøre modstand under den to timer lange flyvetur til Sofia.
Ved ankomsten til Sofia var manden bevidstløs, og han blev kort efter erklæret død af en læge i lufthavnen.
Hændelsen fik mandag en række menneskerettighedsorganisationer og politikere i Østrig til at kræve indenrigsminister Schlögls tilbagetræden.

Bombemand sigtet for drab
*En 22-årig ingeniør, David Copeland, blev mandag sigtet for tre drab. Han mistænkes for at stå bag de tre bombeattentater i London, der i løbet af de sidste tre uger har kostet tre mennesker livet og såret op mod 100 mennesker.
Den 22 årige erklærede sig hverken skyldig eller uskyldig, da politiet mandag fremstillede ham for en domstol.
Den unge mand blev lørdag morgen anholdt, da politiets specialenheder stormede hans hjem syd for London.
Der var ifølge politiet ingen sammenhæng mellem anholdelsen og højre-ekstremistiske grupper, som har taget ansvar for de de seneste attentater med sømbomber.

Colombias parter forhandler fred
*Efter et halvt års dødvande i fredsforhandlingerne i Colombia er landets præsident Andres Pastrana, bog partisanlederen, Manuel Marulanda, blevet enige om at forhandle fred i fra torsdag.
Det meddelte udenrigsminister Guillerro Fernandez søndag i hovedstaden Bogotá.
De to ledere mødtes hemmeligt i en oprørslejr i det sydøstlige Colombia. Hér har hæren siden november rømmet et område på størrelse med Danmark for at bane vej for forhandlinger. I juli blev parterne enige om at indlede en fredsproces, men i januar udeblev Marulanda demonstrativt fra et møde med Pastrana.
Marulana er øverstkommanderende for Colombias revolutionære væbnede styrker, FARC. Det er Latinamerikas største og ældste partisangruppe. Dens væbnede kamp mod regeringen har på ti år kostet mindst 35.000 colombianere livet.

GL overvejer AC-forbindelse
*Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil i det kommende halve år diskutere og overveje foreningens fremtidige forhold til Akademikernes Centralorganisation (AC). Overvejelser som meget vel kan ende med, at GL forlader AC.
GL holdt mandag repræsentantskabsmøde, hvor man skarpt kritiserede AC's handlemåde under overenskomstforhandlingerne. GL's repræsentantskab udtalte også skarp kritik af Amtsrådsforeningens handlemåde. Repræsentantskabet mener, at Amtsrådsforeningen skal udvise en helt anden lydhørhed over for gymnasielærerne og eleverne, hvis kvaliteten i gymnasieuddannelsen skal sikres.

Minister sætter fokus på udstødte
*I erkendelse af at op mod 12.000 danskerede lever i armod og social elendighed, har socialminister Karen Jespersen (S) taget initiativ til, at deres problemer kortlægges, og at der laves en handlingsplan for dem, skriver Politiken.
Hovedparten af de udstødte har intet hjem. Flertallet er narkomaner eller alkoholikere. Mange har alvorlige psykiske problemer. De døjer med tuberkulose, ubehandlede sår og bylder, fejlernæring og sygdomme, som kommer af et massivt misbrug.
Social- og sundhedssystemet har i de seneste år udelukket de udstødte. Og det betyder, ifølge dr. med Preben Brandt, som leder den selvejende institution Projekt Udenfor, at mange dør i en al for tidlig alder.
Han mener, at det er helt forkert, at det offentlige som udgangspunkt stiller krav til de udstødte, for de er ikke i stand til leve op til kravene.
Karen Jespersen erkender, at der skal nye initiativer - derfor skal gruppens problemer nu kortlægges, og derefter skal der udarbejdes en handlingsplan for området.

Præsidentenke bliver præsident
*Panamas næste præsident bliver Mireya Moscoso. Efter de første optællinger stod det klart, at Mireya Moscoso, der er enke efter en af landets tidligere præsidenter, blev vinder af søndagens valg.
Mandag morgen dansk tid erkendte de to rivaler nederlaget og lykønskede Moscoso med sejren. Da var 64 procent af stemmerne talt op, og Moscoso havde fået 44 procent af stemmerne. Det regerende Revolutionære Demokratiske Partis kandidat, Martin Torrijos, fik 38 procent, mens den tredje kandidat, Alberto Vallarino, fik 18 procent.

Ingen kort med pinkode til børn
*Børn under 13 år bør ikke have betalingskort med pinkode. Det er forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen og pengeinstitutterne blevet enige om, og derfor har forbrugerombudsmanden nu lavet en vejledning på området. Vejledningen er den første og eneste regulering af området, og den gælder alle unge under 18 år. Det er især hævekort, hvor man kan overtrække kontoen, der ikke bør udleveres til unge under 18 år.
Og for almindelige hævekort med pinkode er grænsen for udlevering sat til 13 år i vejledningen. De unge må til gengæld gerne have et almindeligt hævekort uden kode.
"Det er vi nået frem til, fordi den unge skal kunne administrere at have en pinkode, som skal holdes hemmelig. Den må ikke ligge i penalhuset eller flyde rundt på skrivebordet hjemme i værelset - så risikerer den unge at miste sine penge," siger Hagen Jørgensen.

Massivt politiopbud overvåger valg i Nepal
*Nepaleserne gik mandag til stemmeurnerne for tredje gang siden 1990 under stort politiopbud, fordi otte mennesker blev dræbt ved weekendens kampe mellem politiet og maoistiske partisaner.
25.000 betjente bevogtede 3.000 valgsteder fra den sydlige højslette til verdens højeste bjergtinder i Himalaya-kæden. Anden valgrunde afholdes den 17. maj, men ingen partier ventes at vinde et absolut flertal på 103 af parlamentets 205 mandater hos 13,5 mio. nepalesiske vælgere. Kampen står mellem centrumpartiet, Nepali Congress (NC), og kommunistpartiet, United Marxist-Leninist (UML). Ved valget i 1994 mistede NC magten, så underhuset blev splittet med et politisk ustabilt parlament. Siden har seks skrøbelige mindretals-regeringer ikke sat skub i det ludfattige bjerglands skrantende økonomi.
I 1996 tog maoistiske partisaner kampen op med en kommunistisk republik i stedet for Nepals konstitutionelle monarki.
Derfor stemmer nepaleserne mandag om demokrati eller kommunisme, mente NCs afgående premierminister, Girija Prasad Koirala. Nepaleserne vælger mandag 90 af underhusets mandater, mens resten vælges i anden valgrunde den 17. maj. Kvinderne udgør blot 142 af 2.224 kandidater fra 38 partier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her