Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

1. maj 1999

Beograd ændrer ikke kurs
*Mens krigen rasede videre, forsøgte den russiske Balkan-udsending, Viktor Tjernomyrdin, fortsat at få løst konflikten via diplomatiet. Han kom fredag til Beograd for at forsøge at finde en forhandlingsløsning med den jugoslaviske ledelse - uden held.
Fredag eftermiddag kom der ellers meldinger fra det jugoslaviske udenrigsministerium om, at Jugoslavien godt kan gå med til, at der udstationeres en international styrke i Kosovo, hvis FN's sikkerhedsråd beslutter det.
Men kort efter meddelsen sagde Nebojsa Vujovic, talsmand for udenrigsministeriet, til tv-selskabet CNN, at der var tale om en ubevæbnet styrke. Kort efter meldingerne fra den jugoslaviske hovedstad sagde en talsmand for Det Hvide Hus, at det jugoslaviske tilbud ikke er nok til, at bombardementerne indstilles.

Nyt bombeattentat i London
*Mindst 30 mennesker blev fredag aften såret, da en bombe eksploderede i Soho-distriktet i London.
Det er tredje gang i løbet af de sidste to uger, at en bombe springer i London.
Denne gang gik det ud over Soho-distriktet, hvor en stor del af befolkningen er af kinesisk afstamning. Ifølge britiske tv-rapporter sprang bomben nær en pub for homoseksuelle. For en uge siden blev seks mennesker såret af en bombe i en London-bydel, hvor mange af indbyggerne er fra Bangladesh. For to uger siden sårede en bombe i en bydel med overvejende sorte indbyggere 39 mennesker. Politiet mener, at det er rasicme, der er motivet bag bomberne. Ved redaktionens afslutning havde ingen endnu taget ansvaret for bomben.

PLO's udsættelse vækker tilfredshed
*PLO's beslutning om at udskyde udråbelsen af staten Palæstina til en gang i juni efter det israelske valg den 17. maj, har vakt tilfredshed i både USA og EU.
"Vi hilser denne beslutning velkommen," lød kommentaren fra det amerikanke udenrigsministeriums talsmand, James Rubin. Også EU's særlige Mellemøst-udsending, Miguel Angel Moratinos, udtrykte "tilfredshed" med beslutningen, da han torsdag mødtes med Arafat i Gaza, fortalte en af Moratinos' rådgivere.
Palæstinenserne har været under massivt internationalt pres for at udskyde deklarationen af den selvstændige palæstinensiske stat på grund af det israelske parlamentsvalg 17. maj.

Litauens ministerpræsident går af
*Litauens ministerpræsident, Gediminas Vagnorius, går af. Det meddelte han fredag aften i en tv-tale til nationen.Vagnorius sagde, at han på mandag vil indgive sin afskedsbegræing til præsidenten, og at han vil opfordre til, at et andet medlem af hans regering bliver udnævnt til ny ministerpræsident.
Det ventes ikke, at der udskrives valg. Iagttagere peger på, at hans afgang formentlig skal ses i forbindelse med, at hans regerings popularitet er raslet ned, ligesom han har ligget i strid med præsident Valdas Adamkus. Striden kogte over i forrige uge, da præsidenten sagde, at han ikke længere kan stole på ministerpræsidenten på grund af Vagnorius' autoritære facon i forbindelse en række privatiseringsskandaler.

Nye sigtelser i Vadstrupgård-sag
*Politiet i Gladsaxe har rejst nye sigtelser mod den pædagogmedhjælper, der sidste år blev idømt tre et halvt års fængsel for seksuelle overgreb på børn på institutionen Vadstrupgård.
Samtidig har politiet rejst sigtelser mod en kampsporttræner, der af Københavns Politi i forvejen sigtes for en række tilfælde af sexmisbrug af drenge, han havde til træning. Begge mænd nægter sig skyldige i de nye sigtelser.
Kampsporttræneren har tidligere arbejdet - og sigtes nu for at have begået seksuelle overgreb - i en institution få hundrede meter fra Vadstrupgård, hvor pædagogmedhjælperen skal have begået de forhold, han nu sigtes for. Bl.a. på grund af den korte afstand mellem de to institutioner indledte politiet en efterforskning ud fra den antagelse, at der kunne være en forbindelse mellem de to mænd - det har dog ikke kunnet bekræftes, siger vicepolitimester Ole Weikop til Ritzau. Han vil ikke komme nærmere ind på indholdet af de nye sigtelser ud over, at de for begge mænds vedkommende drejer sig om sex med børn.

Pinochet anker Straws beslutning
*Den tidligere chilenske diktator Augusto Pinochets advokater sagde fredag, at de vil anke den britiske indenrigsministers beslutning om at indlede en udleveringssag af Pinochet til Spanien.
Advokat Michael Caplan sagde ved et retsmøde, at Pinochet vil appellere kendelsen til den britiske højesteret i løbet af få dage.
Spanien ønsker at retsforfølge Pinochet for anklager om tortur i årene 1973-90, hvor den tidligere diktator styrede Chile med hård hånd.
Den britiske indenrigsminister, Jack Straw, afgjorde tidligere på måneden, at der kan indledes forhandlinger om udleveringen af Pinochet ifølge britisk lovgivning. Der er dog endnu ikke afsat nogen dato til de første retsforhandlinger. Pinochet sidder i husarrest nær London.

Andreotti kræves fængslet på livstid
*Den offentlige anklager i Italien vil have Italiens tidligere ministerpræsident Giulio Andreotti fængslet på livstid, sagde juridiske kilder fredag. Andreotti anklages for i 1979 at have beordret et mord på en journalist. Fem mænd, som anklages sammen med Andreotti i samme sag, kræves også fængslet på livstid. Det var magasin-redaktøren Mino Pecorelli, som blev myrdet i 1979. Magasinet havde planer om at offentliggøre en skadelig artikel om Andreottis parti.

Borgerkrig truer Montenegro
*Montenegro trådte fredag et skridt nærmere en borgerkrig, efter at det pro-serbiske Socialistisk Folkeparti (SNP) har afbrudt samarbejdet med den lille jugoslaviske stats pro-vestlige regering.
SNP brød samarbejdet få timer efter, at NATO-fly torsdag angreb mål i Montenegro. Præsident Milo Djukanovic har ellers investeret meget i at bevare samarbejdet med SNP for at undgå et brud - og måske en borgerkrig - mellem de pro-serbiske og mere vestligt orienterede kræfter i landet.
"Men vi kan ikke længere tage del i denne form for forhandlinger, sagde SNP-næstformand, Predrag Bulatovic, torsdag ifølge avisen Vijesti - kort efter at NATO-fly havde kastet 30 bomber mod en militær lufthavn uden for hovedstaden. Politiske iagttagere frygter, at SNP efter det formelle brud med regeringen vil opildne til borgerkrig - med støtte fra de jugoslaviske styrker i landet. Også Montenegros udenrigsminister, Branko Perovic, har advaret mod et kupforsøg og borgerkrig.

Konservativ leder i strid modvind
*Lederen af de britiske konsevative, William Hague, er ifølge flere britiske aviser tæt på at blive afsat. Mens meningsmålingerne viser, at de konservative halter kraftigt bagefter Labour forud for suppleringsvalget i næste uge og med kun kort tid til valget til EU-parlamentet, ønsker flere konservative at Hague afsættes.
I følge Financial Times, vil en fraktion af konservative køre sin EU-kampagne på et slogan om at afsætte Hague og erstatte ham med tidligere finansminister Kenneth Clarke. En anden avis, The Independent, skriver, at Hague af ledende konservative kræfter har fået besked på at vende den konservative skude til fremgang, og hvis ikke det lykkes, så får han fyreseddelen.
En Gallup-meningsmåling fredag i The Daily Telegraph viste, at kun 29 procent af briterne vil stemme konservativt ved næste uges suppleringsvalg. 52 procent vil stemme Labour. Hague selv afviser, at han er på nippet til at ryge.

Cambodja er med i ASEAN
*Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) optog fredag Cambodja som fuldgyldigt medlem af den regionale økonomiske og politiske samarbejdsorganisation.
Det skete med næsten to års forsinkelse, fordi det politiske klima i Cambodja trods alt har været for betændt selv for de mindre stuerene medlemslande af ASEAN. Siden har Cambodjas ministerpræsident Hun Sen dog vundet et demokratisk valg, der i store træk beskrives som frit og fair, og det banede fredag vejen for Cambodjas indlemmelse i ASEAN-kredsen, der i øvrigt omfatter Brunei, Burma (Myanmar), Indonesien, Laos, Vietnam, Thailand, Filippinerne og Singapore.

Danmark bør tage flere flygtninge
*Kristeligt Folkepartis leder Jann Sjursen opfordrede på partiets landsmøde, regeringen til at tage flere Kosovo-albanske flygtninge end de 1.500, Danmark foreløbigt har indvilliget i at modtage.
"Norge vil tage imod 6.000 flygtninge og Sverige 5.000. Et passende antal - også for Danmark," fastslog Jann Sjursen.
"Vi kan håbe på, at det ikke bliver nødvendigt at modtage flere flygtninge, og at krigen hører op, så de kan vende hjem. Men kan de ikke det, og anmoder UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat, red.) Danmark om at modtage flere flygtninge, så skal regeringen ikke være i tvivl: Kristeligt Folkepartis svar er et JA," sagde Jann Sjursen efterfulgt af store klapsalver.

Lagde tre fly ned i vodkarus
*Det lykkedes tidligere på ugen en russisk flypassager at beskadige ikke færre end tre flyvemaskiner under en regulær vodka-tour-de-force i en af Moskvas lufthavne. Først nægtede passageren at spænde sig fast, da hans fly til Georgien skulle lette.
I stedet slog han sig igennem til udgangen, flygtede ud af maskinen og kaprede en bil, som på sin ikke helt lige vej smadrede ind i tre fly på landingsbanen. De russiske myndigheder oplyser ifølge avisen Kommersant, at manden bliver sigtet for både tyveri og hærværk og samtidig skal betale for de skader, han har anrettet.
Dermed løber den samlede regning nok op på mere end de tre måneders fængsel, som den danske skuespiller Ole Thestrup måtte afsone for sin store fly-brandert.

Retssag mod Öcalan indledes 31. maj
*Retssagen mod den tyrkiske kurderleder, Abdullah Öcalan, indledes den 31. maj, meddelte de tyrkiske myndigheder fredag.
Retssagen skal finde sted i en specialbygget retssal på fængselsøen Imrali syd for Istanbul.
Allerede nu frygter mange internationale menneskerettighedsgrupper, at retssagen bliver en ren skueproces. Ikke mindst på grund af det stærke had mod PKK og Öcalan, mange tyrkere nærer. Tyrkisk presse fremstiller - næsten uden undtagelser - Öcalan som massemorder med ansvaret for op mod 30.000 menneskers død.
Öcalan står tiltalt for blandt andet forræderi - og anklagemyndigheden har krævet dødsstraf for hans terroraktiviteter som leder af den forbudte kurdiske separatist-bevægelse, Kurdistans Arbejderparti (PKK). Öcalan blev i midten af februar bortført fra Kenya til Tyrkiet, hvor han siden har siddet indespærret under omfattende sikkerhedsforanstaltninger på Imrali.
Både EU og USA har krævet, at Öcalan sikres en retfærdig rettergang. Tyrkiet har dog afvist officielle observatører under retssagen.

Redigeret af Manja Sørensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu