Læsetid: 9 min.

Nyrups 'bragende gode' bombeskjold

8. maj 1999

Et smil og en frisk bemærkning. Det gjorde Thorkild Simonsen til en populær borgmester
i Århus og siden ditto som indenrigsminister. Trods en lang række fodfejl fungerer han til regeringenschefens udelte begejstring som bombeskjold mod kritik af udlændingepolitikken

PORTRÆT
Indenrigsminister Thorkild Simonsen har en egenskab, som mange politikere kunne misunde ham. Han kan komme igennem kaskader af kritik, uden at det synes at bide på ham eller hans fremtræden i offentligheden.
Det er som om, han er belagt med teflon, lyder karakteristikken på gangene på Christiansborg.
Han er afholdt, venlig, altid god for en jovial bemærkning - vel at mærke jovial på den gode, folkenære måde. Måske er der en smule Anker Jørgensen over ham, som statsministeren godt kunne bruge.
Og så kan Thorkild Simonsen tilsyneladende slippe af sted med at sige næsten hvad som helst.

Fodfejl i kø
Alene i forløbet om Kosovo-særloven træder eksemplerne hinanden over tæerne:
Han har skoset Norge for at modtage flygtninge fra Kosovo for hurtigt, før Danmark havde modtaget én eneste. Norge splitter familierne, har han gentagne gange forklaret, indtil en skarp reaktion fra Norge tvang ham til at undskylde og forklare, at der ikke var nogen grund til at kritisere Norge.
Han har forklaret fra Folketingets talerstol, at Røde Kors kunne overkomme at modtage 1.200-1.400 flygtninge fra Kosovo, 12 dage efter at Røde Kors i en pressemeddelelse havde forklaret, at de kunne tage 2.500 umiddelbart og arbejde på at skabe større kapacitet.
Han har forklaret, at lufthavnen i Makedoniens hovedstad Skopje var for lille til at sætte tempoet i evakueringerne op. International Organisation for Migration (IOM), der står for evakueringerne, forklarer derimod, at lufthavnen er god, og at det intet er til hinder for, at Danmark skulle modtage det dobbelte antale flygtninge om ugen.
Og så fik han også lige leveret en anklage mod Makedonien, der nu huser 200.000 flygtninge for ikke at at være nær så gæstfri som Albanien.

Ser faderligt på mig
Men Thorkild Simonsen har stået igennem det hele med et smil et træk på skuldrene - og en undskyldning, når det var påkrævet.
Og det virker.
"Han er en snu, gammel politisk ræv. Og han forstår at vikle sig ud af det værste ved at lægge hovedet lidt på skrå og lade være med at sige noget. Jeg tror, det er en helt bevidst taktik. Og det ville vi jo ikke tolerere fra mange andre ministre," siger Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, der også tager sig af flygtningepolitik.
Hun lægger ikke skjul på, at hun og Thorkild Simonsen "har fundet melodien" i det politiske samarbejde, som hun udtrykker det.
"Det er noget med humor og lune. Andre socialdemokratiske ministre har det med at blive meget docerende, men Thorkild er meget mere livsnær. Og så har Thorkild altså noget udstråling. Når vi virkelig diskuterer, tager han det helt roligt og ser faderligt på mig. Jeg er godt klar over, at han charmerer mig, selv om jeg ikke mener, at han kan dreje mig politisk. Men jeg kan godt lide, at han kommer med nogle finter," siger Birthe Rønn Hornbech, der konstaterer, at når hun kan blive enig med Thorkild Simonsen, har ministeren et flertal bag sin politik.
Derfor er Thorkild Simonsen også en god mand på en svær post for statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

I orkanens øje
Thorkild Simonsen skal sælge regeringens udlændingepolitik, der på den ene side er under beskydning fra venstrefløjen for at krænke flygtninges rettigheder og på den anden side anklages fra højre for at være for slap.
Den opgave fik tidligere indenrigsmimister Birte Weiss til at sige fra.
I efteråret 1997 - på højden af Ekstra Bladets artikel-kampagne om flygtninge under titlen 'De Fremmede' og Dansk Folkepartis fremgang i meningsmålingerne - mente statsministeren, at det var muligt at stramme Udlændingeloven, så begrebet de facto-flygtning udgik.
De facto-flygtning er man, hvis man ikke lever op til kravene i FN's Flygtningekonvention, men der alligevel er tungtvejende grunde til, at man får opholdstilladelse i Danmark.
Birte Weiss sagde stop.
"Der skal da nok være nogle i partiet, som vil give køb på politikken og imødekomme højrebølgen. Men jeg vil ikke være med. Jeg vil ikke give køb på mine holdninger," forklarede Birte Weiss dengang.

To fluer med ét smæk
Men Thorkild Simonsen behøvede ikke at give køb på noget i den sammenhæng.
Han havde i spidsen for borgmestrene fra landets fem største byer (fire af dem socialdemokratiske) kritiseret regeringen for ikke at stramme op på flygtningepolitikken.
Så Thorkild Simonsen takkede pænt ja til Poul Nyrup Rasmussens tilbud om at blive indenrigsminister. Og statsministeren slog to fluer med ét smæk.
Han fik en af de skarpeste kritikere fra borgmesteroppositionen i Socialdemokratiet ind i regeringens fold. Og han fik en indenrigsminister, der var villig til at stramme Udlændingeloven uden at komme til at fremstå som usympatisk på et tidspunkt, hvor fremmedfjendske socialdemokrater var ved at liste over til Pia Kjærsgaard og hendes folkepartister.
Thorkild Simonsen rammer lige ned i hjertet på "den lille mand", som Kjærsgaard bejler så kraftigt til.
Thorkild Simonsen fandt hurtigt ud af, at man ikke kunne afskaffe de facto-begrebet uden at komme i klar karambolage med FN's Flygtningekonvention.
Men sammen med de borgerlige partier fik han gennemført strammere regler for familiesammenføring, en hårdere kurs over for proforma-ægteskaber, ingen automatisk permanent opholdstilladelse efter tre år og hårdere udvisningsregler, blandt andet over for kriminelle udlændinge.
Og med integrationsloven fra juni 1998 fik han gennemført en af sine kongstanker, at flygtningene skal fordeles mellem landets kommuner.
På trods af voldsom kritik især fra venstrefløjen er Thorkild Simonsen stået det igennem i fin stil. Han har lavet en bommert nu og da. Men han får mere snor end de fleste.
"Thorkild skulle lige have lagt borgmester-vanerne fra sig og vænne sig til, hvordan folketingspolitik fungerer. Og så er man lidt large over for ham i starten," forklarer den socialdemokratiske udlændingeordfører, Dorte Bennedsen.

Organisationskritik
Men blandt flygtningeorganisationer er Thorkild Simonsen ikke afholdt. I hans ministertid har regeringens udlændingepolitik skiftet. Det er blevet sværere for de organisationer, der normalt bliver hørt i lovarbejdet, at komme til ordet, mener generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Bjørn Førde.
"Det er sværere for os at komme i en ordentlig dialog om lovgivningen med Indenrigsministeriet end andre ministerier. Også andre ministerier som vi er uenige med," siger Bjørn Førde.
Mellemfolkeligt Samvirke førte an i kritikken af integrationsloven for at at være i strid med FN's Flygtningekonvention.
Morten Kjærum, direktør for Det Danske Center for Menneskerettigheder har samme oplevelse.
"Udlændingepolitikken er et af de områder, hvor det er svært at komme igennem med menneskeretlige analyser. Normalt er regeringen lyttende og tager Danmarks forpligtelser i forhold til de forskellige konventioner alvorligt, men på flygtninge- og udlændingeområdet er det vanskeligt at trænge igennem," siger Morten Kjærum og nævner integrationsloven og Kosovo-nødloven som eksempler.
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm er mere forsonlig.
"Faktisk har vi haft et udmærket samarbejde med ministeriet om den repatrieringslov, der er på vej i øjeblikket, og vi kunne ønske, at det dannede skole for andre områder," siger Andreas Kamm.
"Men når det kommer til at diskutere, om Danmark skal modtage flygtninge, er min fornemmelse, at det er meget hårdt spændt op politisk. Der er i hvert fald ikke meget plads til os i diskussionen," siger han.

Bragende god
Men noget kunne tyde på, at organisationerne skal vænne sig til Thorkild Simonsen og regeringens linje i udlændingepolitikken.
Han blev i første omgang opfattet som en overgangsfigur, der blev sat i ministeriet for at gennemføre én opgave: at stramme politikken over for udlændinge. Og længe har der været tale om, at han måtte ud ved den næste regeringsrokade.
Men rundt om i krogene i den socialdemokratiske folketingsgruppe begynder der nu at sprede sig en fornemmelse af, at Thorkild Simonsen kan blive på posten i længere tid. For med sit tilsyneladende ubrydelige panser af velvilje og charme har han vist sig at være statsministeren et godt bombeskjold for kritik på udlændingepolitikken.
"Indenrigsministeren gør det bragende godt," som Poul Nyrup Rasmussen udtrykte det i den forløbne uge.
Det er dog ikke alle i regeringssamarbejdet, der er lige begejstrede for Thorkild Simonsen.
I forhandlingerne om særloven for Kosovo-flygtninge - eller de fordrevne fra Kosovo, som Simonsen konsekvent omtaler dem - har regeringspartnerne i Det Radikale Venstre fundet det nødvendigt at sende to mand af sted til forhandlingerne med ham.
I stedet for blot at sende udlændingeordføreren Henrik Svane, som det er kutyme, kommer partiets retspolitiske ordfører, Elisabeth Arnold, med til forhandlinger med Thorkild Simonsen.
"Thorkild Simonsen kræver mandsopdækning," forklarer Elisabeth Arnold, men er ellers tilbageholdende med sin kritik.
Henrik Svane er lige så tilbageholdende, men siger dog:
"Når det går stærkt, kan man godt sidde tilbage med et ønske om en lidt tættere dialog. Men der er meget arbejde for indenrigsministeren i øjeblikket, så jeg kan forstå, hvis det kikser med at informere hele vejen rundt," siger Henrik Svane.
Men noget tyder på, at kommunikationen til de borgerlige partier fungerer bedre end til den radikale regeringspartner.
"Thorkild Simonsen er altid hurtig til at orientere ordførerne om, hvad han går og tænker på. Han er til at stole på, og så er han ikke for fin til at komme og banke på døren, hvis der er noget, han vil snakke om," forklarer Birthe Rønn Hornbech.
På venstrefløjen i Folketinget har Thorkild Simonsens charme ikke nær samme effekt.
SF's udlændingeordfører Pernille Frahm mener ligefrem, at han er en "katastrofe" som indenrigsminister.
"Samrådene er en skandale. Vi får et talepapir, han læser op, og så kan vi ikke få mere at vide," siger hun.
Pernille Frahm mener, han har gjort det til en bevidst stil ikke at sætte sig alt for godt ind i flygtningestoffet.
"Og han kan slippe af sted med det, fordi der ikke er nogen, der irettesætter ham. Det er jo statsministerens opgave. Men når der ikke tages nogen konsekvens af hans mange fejl, tolker jeg det som om, at Thorkild Simonsen kan sige, hvad han vil. Bare han gør som statsministeren siger," siger Pernille Frahm.
Socialdemokratiets udlændingepolitiske ordfører Dorte Bennedsen kommer dog sin minister til hjælp.
"Samrådene udvikler sig jo nogen gange over i helt andre ting end det, der egentlig er spurgt om. Så jeg synes, at Thorkild snarere nogen gange skulle sige fra, når diskussionen har bevæget sig alt for langt væk fra udgangspunktet " siger Dorte Bennedsen.
Hun hæfter sig ved, at borgmesteren Thorkild Simonsen har modereret sine holdninger på udlændingeområdet kraftigt efter, han blev minister.
"Jeg synes, han har fået en væsentligt større viden om flygtningeområdet i den tid han har været indenrigsminister. Han har faktisk ændret holdning. Han var væsentligt skarpere på udlændingeområdet som borgmester, end han er som minister. Og det synes jeg er flot, at han kan sige: 'Jeg er blevet klogere'," siger Dorte Bennedsen.
Netop det fremhæves som en af de egenskaber, der har gjort Thorkild Simonsen så populær på Christiansborg.
Han er pragmatiker til fingerspidserne og villig til at skifte holdning, hvis det viser sig nødvendigt.
Det er også det, der fra Enhedslistens Søren Søndergaard til at kalde regeringens udlændingepolitik for "postmodernistisk":
"Det er som om alle løsninger kan være lige gode, bare de kan gennemføres," siger Søren Søndergaard:
"Men det eneste vigtige, der er at sige om Thorkild Simonsen er jo, at et flertal i Folketinget bakker op om den linje, han og regeringen fører. Så kan jeg ikke se, at de skal have en interesse i at genere ham. Hvorfor skulle et parti som Venstre gribe ind. Meget langt hen af vejen er de jo enige med Simonsen om indholdet i udlændingepolitikken. Og på flygtningeområdet er Nyrup jo af samme støbning som Simonsen," konstaterer Søren Søndergaard.

Thorkild Simonsen gav onsdag den 5 maj tilsagn om at lade sig interviewe til denne artikel. Aftalen blev bekræftet næste dag af Simonsens ministersekretær, da denne fik præsenteret emnerne, artiklen behandler. Kort tid efter meddelte ministersekretæren, at Thorkild Simonsen ikke kunne stille op til interview på det aftalte tidspunkt eller noget andet tidspunkt, før artiklen skulle i trykken

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her