Læsetid: 4 min.

Øresunds nye teknoider

8. maj 1999

I torsdags holdt Øresundsuniversitetet et stort symposium på Louisiana i Humlebæk - og det skabte livlig debat om teknoider, det digitale Bauhaus, den håndholdte hjerne og kommunitarismen

Symposium
I torsdags manifesterede næsten 200 videnskabsfolk fra de 11 universiteter, der siden 1997 har kaldt sig 'Øresundsuniversitetet', at de agter at bryde med nationalstatens såkaldt 'snærende bånd' for at tage Europa i besiddelse som en af kontinentets førende 'science region'.
I kunstmuseets Louisianas skønne omgivelser bød Københavns Universitets rektor Kjeld Mølgård velkommen til det nye regionale universitets første Øresundssymposium under overskriften: "Fra Evolution til 'Teknolution' og hvordan bygger vi bro mellem teknologi, videnskab, kunst og kultur?"
Mølgård indledte med at dekonstruere den danske nationalstatsmyte med ordene om, at Øresundsregionen - Skåne, Halland, Blekinge og Danmark - har 40.000 år fælles historie. Et par geologiske farvekort fra menneskehedens nære fortid brugte rektoren til at belægge sit synspunkt. Og så var tavlen visket ren, for det der var Mølgårds strategiske budskab:
Øresundsregionen er nummer fire på listen over europæiske byregioner målt på antallet af videnskabelige artikler -på universitetssiden rustet med 7.000 forskere og ialt 120.000 studerende.
Med sugerøret nede i EU's Interreg-program - et, to, tre - og med stor økonomisk generøsitet fra bl.a. forskningsminister Jan Trøjborg, vil Øresundsuniversitetet være førende indenfor 'life-sciences', 'biotech', 'food-sciences' og 'medicon valley' er udvalgt som lokomotiv. Sådan lyder det nye europæiske 'science'-sprog - middelalderens latin goes global.
Forskningsminister Jan Trøjborg har med sin fortid som trafik- og erhvervsminister i sin politiske karriere stolpret sig frem over Øresundsbroens visioner, og han takkede og takkede for at få lov til at tale på det første Øresundssymposium. I sin tale antydede han to potentielt vidtgående perspektiver:
"Er vi på vej fra hominiden til teknoidens tidsalder - en homotechnicus humanus?" Han foreslog, at der oprettes et Center for Kunst, Teknik og Videnskab i Øresunds-regionen, der skal have "teknolutionen" som arbejdsfelt. Teknolutionen er et samleudtryk for den teknologiske revolution, og det var den mere end noget andet, der satte sig igennem overalt på Øresundsymposiet.

Digital renæssance
Professor Hans Siggaard Jensen fra Handelshøjskolen i København tog et skoleridt over alle de positive gevinster, den teknologiske udvikling har haft, fra Bacons brille til informations- og videnssamfundets tidsalder, hvor "vi dybest set ikke forstår eller har kontrol over" dens centrale teknologi - informationsteknologien virtuelle koder.
Professor Palle Ehn fra Malmö Högskola leverede en passioneret tekstoplæsning om de forunderlige muligheder, et "digitalt Bauhaus" vil give for arkitektur og design. Fra funktionalisternes hårde geometriske blokke af glas og beton til det frisindede hvide skandinaviske design og videre til det IT-gennembrud, som giver et æstetisk og kvalitativt løft, der rækker ud over de banale computerspils billedmagi. For Ehn handlede det hele om at opstille "et sandhedskrav" og at "sige noget er skønt" - med tilføjelsen: "den ængstelige søger efter den politiske kærlighed."
Netop den geometriske skønhed forsøgte Peter Broberg at formidle med en række post-renæssance billeder af menneskets vej fra hominide til teknoide. Vor tids mange 'funktionelle analfabeter' - "den store gruppe af borgere, der ikke kan læse, og den gruppe af borgere, der kan læse, men ikke har tid til det" - har ifølge Broberg brug for et 'systematiseret billedsprog'. Som ironisk gimmick fik de ellers så belæste deltagere i Øresundssymposiet hans tegneseriehæfte med hjem.
Det var måske meget passende, for inden da havde professor Göran Lundborg fra Universitets Sjukhuset MAS, vendt René Descartes på hovedet i et fascinerede foredrag om 'Håndens filosofi'. Til dusiner af farverige dias forklarede han, hvorfor hånden måske ikke er hjernens forlængelse, som Descartes sagde - men at det tværtimod er hjernen, der er håndens forlængelse.

Fremskridtets raseri
Lektor Henrik Jensen fik med et hæsblæsende og kritisk foredrag om 'Ofrets århundrede' sine to respondenter (Frederik Stjernfelt og Peter Rossel) til at rase som to optimistiske teknoider, der ikke kan anerkende, at den teknologiske fremskridtsreligion i dette århundrede er endt hos et ængsteligt, ensomt individ, der sidder uden en Gud i et lukket Webersk jernbur foran tv-skærmpens virtuelle liv - efter at moderniteten har taget en tour de force over skyttegravene og koncentrationslejrene.
Med kampråbet, "Ofre i alle lande forén eder!", efterlyste Jensen en genrejsning af de menneskelige fællesskaber og en ny repræsentationskultur, der også kan indfange den politiske forbruger.
Det credo fik Stjernfelt og Rossel til skrue bissen på: "Henrik Jensen er et interessant tilfælde af den konservative kulturkritiks tilbagekomst," hvorefter de uvenligt sparkede ham i bås med Spengler, Jünger og Heidegger. Jensen afviste på det skarpeste at dele seng med disse 'halvfascister' - men det fik bare Rossel til at snerre: "Du repræsenterer jo kommunitarismens lukkede, snævre stammesamfund." Og så vidste man da, hvor Rossel selv stod i den store kulturdebat, som Øresundssymposiet dybest set tog fat på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu