Læsetid: 1 min.

Om et par år kan husstande handle frit

10. maj 1999

Fra år 2002 kan forbrugerne shoppe frit rundt på el-markedet

Den enkelte husstand kan fra år 2002 frit vælge, hvor den vil købe sin strøm.
Større erhvervsvirksomheder får allerede muligheden fra i år.
Alle sælgere af el får adgang til de eksisterende el-ledninger.
Dermed kan forbrugerne skifte leverandører, efter hvem de finder bedst og billigst.
På det liberaliserede norske el-marked har cirka 300.000 husstande benyttet muligheden, og i Sverige er det 20.000-30.000 husstande.
I begge lande er især benzinselskabet Statoil aktiv sælger af el gennem benzin-kundekort.
Når forbruget er gjort op i husstanden, betaler man el-regningen til Statoil, som selv afregner forbruget med det lokale el-selskab.
Det er særligt for den danske el-reform, at de lokale el-selskaber skal oprette et forsyningspligt-selskab.
Dette selskab får pligt til at levere el til de kunder, som ikke ønsker at shoppe på markedet.

Skeptikere: frygter, at den fri konkurrence ikke bliver reel. El-prisen vil som på mobil-telefon-markedet blive pakket ind i uoverskuelige abonnementstilbud. Desuden vil el som vare øge forbruget, mener de.

Tilhængere: ser fri konkurrence om el-kunderne som det bedste middel til at sikre forbrugerne de laveste el-priser og sikre den mest effektive drift af el-sektoren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her