Læsetid: 3 min.

Problemer på dåse

12. maj 1999

Forgæves forsøgte Parlamentet to gange at sikre miljø i dåse-direktiv - Medlemslande holdt fast i markedshensyn

TILLÆG
Forholdet mellem Ritt Bjerregaard og Svend Auken er som så mange andre forhold mellem kvinde og mand endt for en domstol. Det årelange politiske ægteskab mellem de to kunne ikke holde til en strid om øl på dåse. Kvinden farer frem med lov og EU-direktiv i hånd og vil forpligte manden på direktivets bogstav. Manden taler i stedet om det hensyn til miljø, direktivet skulle beskytte. Sidst fremførte de deres uenighed i al offentlighed fra talerstolen på Socialdemokratiets kongres i september 1998.
Her sluttede Ritt Bjerregaard en tale om Europas problemer med at række to dåser i vejret, en uden og en med alkohol.
"I denne dåse er der cola. Den er ulovlig i Danmark. I den anden dåse er der også cola, men der er også rom i den, og så er den lovlig i Danmark," sagde Ritt Bjerregaard og udstillede dermed Svend Aukens dilemma.
Han vil forsvare Danmark og danskerne mod øl og sodavand på dåse for at sikre det nuværende - og velfungerende - retursystem. Han må leve med, at andre drikkevarer og også fødevarer som flåede tomater kan købes lovligt på dåse.
Nu, hvor advokater og dommere skal afgøre den strid, siger Auken til Information, at lovgrundlaget for Ritt Bjerregaards aktion - det er emballagedirektivet med nummeret 94/62/EF - er mere end "uklart".
"Det er i orden, at direktivet både skal sikre varernes fri bevægelighed og miljøhensyn. Men Ritt Bjerregaard har ikke stillet et eneste kvalitetskrav til nogen emballage, siden direktivet blev vedtaget for snart fem år siden. Og nu siger Europa-Kommissionen til os, at al emballage skal godkendes," siger Svend Auken, nærmest tænderskærende.
Den 21. april i år overtog Europa-Domstolen sagen fra politikerne. Nu skal de tolke det direktiv, som de to politikere udlægger så forskelligt.
Men sådan har det været i hele direktivets lange historie. Princip er stødt mod princip, hver gang direktivet har været til behandling i Folketing og Europa-Parlament.

Delors er fadder
Jacques Delors gav startskuddet til den lange beslutningsproces med Europa-Kommissionens lovgivningsprogram fra 1992.
Der er tale om et indre markeds direktiv, som fremsættes på grundlag af traktatens artikel 100A (paragraf 95 i Amsterdamtraktaten). Med det retsgrundlag er der ikke nogen slinger i valsen: Er direktivet først vedtaget, kan de enkelte medlemslande ikke opstille andre eller skrappere krav til håndtering af emballage som dåser, end de fælles regler foreskriver.
Det er samtidig det retsgrundlag, der giver Europa-Parlamentet størst indflydelse på udformningen af Kommissionens forslag til direktiver.
Under Europa-Parlamentets første behandling i juni 1993 siger den græske kommissær Paleokrassas, at direktivet for det første skal beskytte miljøet, for det andet forbedre erhvervslivets konkurrenceevne og for det tredje "undgå, at det indre marked i EU ikke fungerer, fordi emballagemetoderne bruges som en ny protektionistisk foranstaltning mellem medlemsstaterne".

Marked eller miljø
Her begynder så de problemer, der har fulgt med direktivet, siden Delors satte det på dagsordenen. Allerede i 1988 havde EF-Domstolen sagt, at det danske dåseforbud var i strid med reglerne for varers fri bevægelighed på det indre marked, men da der ikke var nogen EU-regulering af området, var de danske regler alligevel gyldige.
Her førte kommissær Paleokrassas sit tredje punkt ind i forhandlingerne, og reaktionen fra parlamentarikerne kom prompte.
"Forslaget imødekommer sikkert emballageindustriens forventninger, men givetvis ikke forventningerne hos dem, der bekymres over den underlige vækst af det affaldsbjerg, som vi skal forvalte," sagde franskmanden Lannoye, valgt for de grønne.
Den danske socialdemokrat Kirsten Jensen sagde, at "EF risikerer at blive til grin, medmindre dette direktiv rent faktisk kommer til at betyde en reduktion i mængden af emballage, et højt genbrug og en bedre emballagekvalitet".
Efter forhandlinger mellem Kommission og medlemslande i EU's Ministerråd konstaterede Kirsten Jensen, at medlemslandenes ministre havde trukket direktivet væk fra den høje miljøpolitiske prioritering.
"Ved førstebehandlingen pressede vi på for at få en række vigtige miljøpolitiske forbedringer med i direktivet, men ved den senere behandling i Kommissionen og Ministerrådet er der sket en række forringelser", sagde Kirsten Jensen ved Europa-Parlamentets anden behandling i 1994.
Endnu en gang forsøgte Europa-Parlamentet - uden held - at male direktivet grønnere med en ny stribe af ændringsforslag.
Det daværende markedsudvalg i Folketinget gav derefter Svend Auken mandat til at stemme nej til direktivet i EU's Ministerråd. Her fik Svend Auken imidlertid kun følge af den tyske og hollandske miljøminister, og direktivet blev vedtaget.
I dag siger Svend Auken, at emballagedirektivet er det eneste eksempel på en sag, hvor Danmark har tabt en afstemning om miljøpolitik i EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her