Læsetid: 4 min.

Prodi og Fischer vil skabe et føderalistisk EU

12. maj 1999

Den kommende formand for Europa-Kommissionen, Romano Prodi, og den tyske udenrigsminister Joschka Fischer sætter turbo på integrationsmotoren i Den Europæiske Union

TILLÆG
Jeg beundrer Delors. Han var et vendepunkt for Europa."
Den 59-årige cigarrygende italiener, Romano Prodi, der overtager posten som formand for Europa-Kommissionen efter skandaleramte Jacques Santer, har ikke lagt skjul på, hvem han betragter som sit åndelige forbillede. Det er ikke Santer, men dennes forgænger, Jacques Delors, der som Kommissions-formand i 80'erne og begyndelsen af 90'erne for alvor satte skub i den europæiske integrationsproces: Med det indre marked, Maastricht-unionstraktaten og Den Økonomiske Monetære Union.
"Prodi har ikke Delors' karisma - han mumler nærmest, når han taler," siger Stanley Crossick, der er formand for den anerkendte tænketank i Bruxelles, European Policy Centre, til Information.
"Men han har en enestående chance for at stille sig i spidsen for reformer af fællesskabet," vurderer Crossick og henviser til, at Kommissionens afgang i marts måned giver Prodi gode muligheder for at sætte en anden dagsorden end Santer.
Prodi har i første række lovet at rydde op i Kommissionens svindel- og korruptionsager.
"Den nye Kommission vil ikke tolerere korruption, og kommissærerne skal have et individuelt ansvar for deres administration," sagde han fornylig i en tale til Parlamentet i Strasbourg. Men han lagde ikke skjul på, at han også har mere vidtrækkende ambitioner:
"Vi er på vej ind i en tid med store reformer. Kommissionen kommer først, men det bliver også Ministerrådets og Europa-Parlamentets tur."

Prodis springbrædt
"Det indre marked var 80'ernes tema, den fælles mønt var 90'ernes tema. Vi står nu overfor den vanskelige opgave at gå i retning af en fælles økonomi, én politisk enhed," mener Prodi. Den første januar i år blev euro'en, den fælles europæiske valuta, indført, og den vil den italienske formand bruge som springbrædt for yderligere politisk integration:
"Hovedsøjlerne i nationalstaten var sværdet og mønten, og det har vi ændret. Euro-beslutningen ændrede hele ideen om nationalstaten, og vi er nødt til at se videre," siger Prodi, der mener, at "det er vigtigt at have en fælles vilje, en fælles europæisk sjæl."
Han har slået til lyd for en bedre koordination af skattepolitikken i EU og en harmonisering af visse afgifter, og allerede i 1995 erklærede han sig som tilhænger af en euro-hær, der skal "være en kampdivision inden for en fuldt integreret vesteuropæisk hær"
For en måned siden løftede Prodi også sløret for en række kontroversielle reformer af EU's institutioner, da han i et interview med avisen Financial Times sagde, at "man ikke kan fortsætte med en national vetoret i et EU med 25-30 medlemslande. Man må være opmærksom på de små landes repræsentation, men der er også behov for ordentlige beslutninger."
Ved samme lejlighed antydede han, at ikke alle medlemslande fremover skal regne med at få en national repræsentant som kommissær, og det skabte et ramaskrig i flere mindre EU-lande - og flere politikere i Danmark lagde afstand til ideen.
Politiske iagttagere er ikke i tvivl om, at den italienske økonomiprofessor og tidligere ministerpræsident for en centrum-venstre regering i Rom, er en glødende føderalist - han søger som Jacques Delors at tage skridt i retning af en Europæisk Forbundsstat.
Det socialistiske og kristendemokratiske flertal i Europa-Parlamentet støtter Romano Prodi, men unionsmodstandere i hele Europa har lagt afstand til ham.

EU's integrationsduo
Når EU-landene i løbet af efteråret indleder forhandlinger om den næste reform af unionstraktaten - en opfølgning på Amsterdam-traktaten, der formelt trådte i kraft den 1. maj i år - så vil Prodi ikke stå alene med sin føderalistiske dagsorden.
Den tyske udenrigsminister, De Grønnes Joschka Fischer, har i et par taler til Europa-Parlamentet i foråret spillet offensivt ud før den næste regeringskonference:
"Det hus, som EU's grundlæggere skabte, kan ikke klare vægten af 25 lande. Derfor bør EU i stedet få et to-kammersystem, hvor Europa-Parlamentet får samme vægt som Ministerrådet," mener Fischer, som slår til lyd for en "europæisk parlamentarisme" og "en europæisk forfatning".
Dermed genopliver Fischer sammen med Prodi i realiteten den føderalist-akse, som den franske kommissionsformand Jacques Delors i 80'erne og i begyndelsen af 90'erne fik stablet på benene i samarbejde med den tyske forbundskansler Helmut Kohl.
I Europa-Parlamentet er et flertal af socialistiske, krist-demokratiske og visse grønne parlamentarikere tilhængere af en sådan føderalistisk magtdeling i EU, men stærke kræfter i EU's Ministerråd vil modsætte sig Prodi-Fischer duoens visioner.
En række mindre EU-lande, som bl.a. Danmark, vil sige nej til at miste retten til at få en EU-kommissær. Og flere store lande, som bl.a. Frankrig og Storbritannien, vil ikke afgive mere magt fra Ministerrådet til Europa-Parlamentet.

Fælles EU-hær?
Den franske præsident Jacques Chirac og den britiske premierminister Tony Blair er ikke tilhængere af en europæisk forbundsstat, og de vil hellere bruge en løsere formel: Et tættere samarbejde mellem de europæiske nationalstater. Briterne er modstandere af enhver form for skatteharmonisering i EU, men på ét område vil briterne og franskmændene støtte yderligere EU-integration:
Frankrig og Storbritannien foreslog sidste år, at der skabes en europæisk forsvarssøjle, der om nødvendigt vil kunne operere uafhængigt af USA. Og flere iagttagere, som Information har talt med, vurderer, at Kosovo-krigen vil sætte netop dette spørgsmål højt på den næste EU-regeringskonference.
I Danmark vil det være uhyre svært at skabe et folkeligt flertal bag et overnationalt EU-forsvar, men hvis samarbejdet organiseres mellemstatsligt, så vil en dansk regering få lettere ved at gå med i konkrete aktioner. Neutrale Østrig vil stille sig uden for enhver form for EU-forsvarssamarbejde, men der er til gengæld et begyndende holdningsskifte i det lille neutrale Irland.
"Den irske regering har trods modstand fra oppositionen støttet NATO's bombninger i Kosovo, og den har erklæret sin vilje til at diskutere udviklingen af en selvstændig europæisk forsvarsidentitet," siger Patrick Smyth, der er Bruxelles-korrespondent for The Irish Times - "og det er uden sidestykke, at et neutralt land støtter en militær NATO-aktion, der ikke engang er sanktioneret af FN."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her