Læsetid: 2 min.

Rejse til fortiden

11. maj 1999

Ny film følger den halvfemsårige eventyrerske Kirsten Bang tilbage til Østgrønland

NY FILM
I 1938 rejste Kirsten Bang til bopladsen Tasiilaq i Østgrønland, hvor hun havde fået ansættelse som huslærer hos pastor Rosing. Hun havde spontant reageret på en annonce i et magasin, og med i bagagen havde hun et eksamensbevis fra Zahles Seminarium, en fortid som ikke videre overbevist ungkommunist samt en god portion eventyrlyst.
Kirsten Bang var tredive år gammel, der skulle ske noget i hendes liv, og det gjorde der. Opholdet i Østgrønland kom til at ændre hendes tilværelse radikalt, samtidig med at de mange nye indtryk dannede grundlaget for hendes første bog, Åndemaneren Maratse og andre beretninger om Angmagssalik (1944), den første af mere end fyrre titler, heraf tolv om Grønland.

Tres år senere
Filminstruktøren Karen Littauer fulgte i 1998 Kirsten Bang på en rejse tilbage til Østgrønland, tres år senere. Resultatet er en prunkløs lille film, som med behørig respekt dokumenterer dette enestående møde mellem før og nu. Den nye reportage modstilles med stillbilleder fra det gamle Østgrønland, men selv om der er mange gode billeder i filmen, er det den gamle forfatterindes ligefremme og usentimentale beretning, der er den egentlige attraktion.
Efterhånden som mødet med kendte steder og efterkommere af gamle venner udløser erindringer, oprulles et billede af et samfund, en fangerkultur, som ikke længere eksisterer.
Da Kirsten Bang ankom til Tasiilaq, oplevede hun et stolt folkefærd, som ikke kendte til mindreværdsfølelse i forhold til de danskere, som allerede boede på stedet. Østgrønlænderne havde indrettet sig på en barsk og isoleret tilværelse, og betingelserne havde affødt normer, som i sammenhængen virkede ganske rimelige, omend udefrakommende opfattede dem som uciviliserede. Eksempelvis var det ikke ualmindeligt, at spædbørn eller syge, som det lille samfund ikke magtede at tage sig af, blev sat ud og overladt til naturen. Og for at undgå indavl i bygderne holdt man 'lampeslukningsleg', når der var fremmede på besøg: Alt lys blev slukket og så boltrede mænd og kvinder sig med hinanden i mørket, således at der blev tilført "afveksling i arvematerialet," som Kirsten Bang udtrykker det.

Dejligt dokument
Kirsten Bang er en indtagende fortæller og en gæv halvfems-årig, som ikke går af vejen for at færdes ufremkommelige steder eller padle i kajak mellem isbjerge. Selve udviklingen i Østgrønland tager hun ikke direkte stilling til i filmen, bortset fra et par spredte bemærkninger om, at østgrønlænderne var "glade for at få adgang til tobak, kaffe og skydevåben," og at kristendommen "befriede dem for deres overtro."
Gensyn med Østgrønland er med andre ord ikke en politisk film, men et dejligt dokument, der fastholder en tid, som bogstavelig talt ikke er mere end en menneskealder borte.

*Gensyn med Østgrønland. Instr: Karen Littauer. 41 min. Vises i Filmhuset, København, 11.-15. maj, kl. 17.00 samt 16. maj kl. 16.45, hvor Kirsten Bang vil være til stede. Distr.: Det Danske Filminstitut

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her