Læsetid: 2 min.

Ringe effekt af kortere dagpengeperiode

25. maj 1999

Nedsættelsen af den maksimale dagpengeperiode har kun ringe effekt på ledigheden, viser analyse fra Finansministeriet

Er målet at reducere ledigheden, er en nedsættelse af den maksimale dagpengeperiode en skidt idé. Alle andre redskaber i arbejdsmarkedspolitikken virker langt bedre.
Det viser en analyse, som Finansministeriet sidste uge præsenterede på et seminar om skatte- og arbejdsmarkedspolitikken.
Ifølge analysen, som er udarbejdet på baggrund af talmateriale fra 19 OECD-lande i årene 1994-1996, vil en nedsættelse af den maksimale dagpengeperiode med ét år kun reducere den strukturelle langtidsledighed med 0,2 procentenheder.
Nedsættelsen af dagpengeperioden giver dermed en langt mindre effekt på ledigheden end eksempelvis øgede midler til en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller en stramning af rådighedsreglerne, viser analysen. Her ligger virkningen på ledigheden over to procentenheder.
Hos Finansministeriet betegnes den ringe effekt af reduktionen af den maksimale dagpengeperiode som "noget overraskende". Men afdelingschef Per Callesen er ikke i tvivl om, at konklusionen er korrekt: "Det er tallenes tale. Vi har ikke forsøgt at smukkesere på det. Men det er værd at bemærke, at effekten er, som vi forventede, selvom den ikke er stor," siger han til Information.
Siden den socialdemokratisk ledede regering kom til i 1993 har en forkortelse af den maksimale dagpengeperiode været et hovedelement i alle arbejdsmarkedsreformer.
Også i den seneste, som regeringen forhandlede på plads med LO og DA sidste efterår. Når den er fuldt indfaset, er det kun muligt at være i dagpengesystemet i fire år mod otte år før 1994.
LO's stærkeste argument for at støtte den seneste arbejdsmarkedsreform var, at den vil være til gavn for de ledige.
"Jeg er overbevist om, at vi med aftalen vil få langt flere ledige i arbejde og nedbringe langtidsledigheden," sagde LO-formand Hans Jensen i september sidste år.
Hos Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) var man allerede dengang stærkt kritiske over for nedsættelsen af den maksimale dagpengeperiode. Og beregningerne fra Finansministeriet retfærdiggør kritikken, siger arbejdsmarkedspolitisk sekretær i FTF, Jens Frank.
"Resultatet er ikke overraskende. Læren må være, at der bliver fokuseret på andre ting i arbejdsmarkedspolitikken.
Det er unødvendigt at nedsætte dagpengeperioden, hvis erfaringen er, at det virker så ringe. Så er der ingen grund til at skabe den utryghed, der ligger i en forkortelse af dagpengeperioden," siger Jens Frank.
Hos LO ser cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen ingen grund til utryghed, fordi reduktionen af den maksimale dagpengeperiode sker samtidig med en fremrykning af aktiveringen.
"Analysen dokumenterer til fulde, at der er meget stor effekt af at fremrykke aktiveringsindsatsen. Det må skabe større tryghed for de ledige, at de får mulighed for at komme hurtigere i gang med jobtræning eller uddannelse."
Jan Kæraa Rasmussen peger samtidig på, at det er meget få, som ryger ud af dagpengesystemet, når de har været der den maksimale periode.
"Det drejer sig om nogle hundrede personer hvert år, som i virkeligheden ikke er særlig godt hjulpet i dagpengesystemet. De er bedre tjent med andre former for målrettet hjælp. Jeg tror, man vil gøre dem en bjørnetjeneste ved at lade dem blive længere i dagpengesystemet."
Skulle ledigheden dog for alvor begynde at stige igen vil LO forlange, at den maksimale dagpengeperiode forlænges, siger Jan Kæraa Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her