Læsetid: 8 min.

Russerne stemmer mod de religiøse

11. maj 1999

Hver syvende israelske vælger taler russisk - og de er på konfrontationskurs med det religiøse Israel

RIGTIGE JØDER
ASHDOD - Der er mange svindlere og ludere og svinekødsspisere blandt de russiske indvandrere, sagde den ultraortodokse indenrigsminister Eli Suissa fra Shas-partiet for nylig. Bemærkning faldt ikke i god jord hos den syvende-del af vælgerskaren, som kommer fra det tidligere Sovjetunionen, og Industri- og handelsminister Natan Sharansky's russer-parti Israel Ba'alyia hoppede to parlamentssæder op i meningsmålingerne, da partiet brugte sin valgudsendelse i tv på at banke sloganet Skal indenrigsministeriet kontrolleres af Shas? Nej, indenrigsministeriet skal kontrolleres af os! fast.
Nathan Sharansky, kendt som forkæmper for jødiske rettigheder i Sovjetunionen og aktivist i indvandrer-spørgsmål efter han kom til Israel, dannede Israel
Ba'aliya før valget i 1996, hvor det overraskende fik syv ud af Knessets 120 mandater.
Ved dette valg stiller endnu et russisk parti op. Avigdor Lieberman er formand for det nye Israel Beiteinu - Israel er vort hjem - som har fart på i meningsmålingerne. Begge partier er kritiske over for retssystemets og det offentlige systems behandling af russiske indvandrere - Lieberman i en noget mere rå tone end Sharansky. Meningsmålingerne spår, at de to russiske partier tilsammen opnår en endnu bedre repræsentation i landets parlament end de syv mandater, som Israel Ba'aliya har nu.

Shas er problemet
Lieberman har en sikker stemme hos den store rødmossede dørmand i indkøbs-centret ved stranden i Ash-dod syd for Tel Aviv. Dørmanden hedder Mordechai, taler hebraisk med en fyldig ukrainsk klang, og er helt enig med Sharansky i, at de ultraortodokse skal væk fra Indenrigsministeriet fordi "russerne bliver diskriminerede" - men stemmer på Lieberman, fordi "Lieberman er et mandfolk," og "lige så ærlig som partiets slogan: Et ord er et ord."
"Lieberman skal have en chance. Her i Ashdod er vi alle en stor familie, der bakker op om Lieberman," siger han.
De 55.000 russisk-talende indvandrere, som udgør en tredjedel af Ashdods indbyggere, er kommet til Israel efter Murens fald i 1989. 90 procent af dem bor i nye velplanlagte boligkvarterer med såvel russiske som hebraiske bogstaver på butiksskiltene.
Men dørmanden har nu ikke ret i, at alle sammen stemmer på Lieberman, viser det sig 100 meter længere nede af gaden i en park, hvor familier bruger shabat-eftermiddagen på at grille og hygge sig i solen og fylder den varme luft med russiske gloser.
Under nogle skyggefulde træer sidder 10-12 mennesker på lave klapstole omkring medbragte borde og fejrer, at en fælles ven er kommet på besøg fra Olevsk i Ukraine - den by de allesammen har forladt i løbet af 1990'erne. Ikke en eneste af dem har tænkt sig at stemme på Lieberman - "vi kender ham ikke, han er en eventyrtype, der splitter russerne," siger Halom, som arbejder i reklamebranchen.
Bordet rundt er der stemmer til både Sharansky, Ne-tanyahu, Barak og venstre-fløjspartiet Meretz. På tværs af de politiske skel er hele flokken imidlertid enige om en ting. Israel største problem er Shas, det ultraordokse parti:
"De religiøse vil ikke arbejde, de vil ikke i hæren, de vil kun trække penge ud af statskassen," siger Halom.
Selv har han tænkt sig at stemme på Sharansky, fordi "han har et godt hoved", og har udfordret Shas' - som er det tredjestørste parti i Israel - magt over indenrigsministeriet.
For nylig blev Shas' leder, Arieh Deri, dømt skyldig i at have modtaget bestikkelse, skyldig i bedrageri og i svigt af den offentlige tillid. Arieh Deri begik de kriminelle handlinger i perioden fra 1985-89, hvor han først var topembedsmand i indenrigsministeriet og senere indenrigsminister. Han misbrugte sin magt til at omdirigere store summer til de lokale myndigheder og sociale og religiøse organisationer, der danner grundlaget i Shas-partiets hurtigt ekspanderende politiske netværk.

Jøder og jøder
Og russerne i Ashdod er ikke i tvivl om, at de religiøse er gode til at sørge for deres egne:
"Hvorfor er der så stor forskel på skolerne? I de religiøse skoler får børnene både morgenmad og middagsmad. I vores skoler får de ingenting. Det er da mærkeligt - hvor får de mon pengene fra?," spørger Tipocmo retorisk.
Russerne mener også, at de religiøse misbruger deres magt over livets store øjeblikke så som bryllupper og begravelser. Man kan kun blive religiøst gift - og kun hvis begge de kommende ægtefæller er jøder, hvad alle jøder i israel paradoksalt nok ikke er i det ultraortodokse rabbinats øjne.
Der er nemlig en konflikt mellem loven og religionen:
I følge Loven om Tilbagevenden fra 1948, som giver alle verdens jøder ret til at bosætte sig i Israel og få statsborgerskab, er en person jøde, hvis blot en af vedkommendes fire bedsteforældre var jøde. Eller selvfølgelig en af for-ældrene.
Den religiøse lov er mere fintmasket - den lægger mere vægt på renhed end mangfoldighed. I følge den er man kun jøde, hvis ens mor er jøde. Derfor vrimler landet med mennesker, som er jøder i lovens forstand, men ikke i den ultraortodokses forstand - og mange af disse ikke jødiske-jøder finder man blandt de sidste ti års indvandrere fra det tidligere Sovjetunionen.
De menneskelige tragedier, som er konsekvensen af denne dobbelte definition er til at tage og føle på, og de russiske partier bruger dem i valg-kampen. Israel Ba'aliyas kampagne fremhæver for eksempel den russiske mor, der ikke kan få lov til at flytte til det Israel, som hendes søn døde for som soldat i Sydlibanon. Han var jøde, fordi en af hans bedsteforældre var det - men det er hans mor ikke.
Og eftersom der ikke eksisterer borgerlige vielser i Israel, kan mange israelere ikke blive gift i landet.
Ved bordet i parken sidder også Veronica og hendes mand Michel, som har været israelsk statsborger i otte år. De måtte gifte sig i udlandet, fordi hun ikke er jøde - hvilket blot var indledningen til flere problemer:
"Vi har været gift i tre år, og jeg har stadig ikke fået statsborgerskab. I følge loven får man adgang til uddannelser og kurser, når man har fået status som ny immigrant. Men det har jeg ikke fået endnu, og derfor kan jeg ikke blive optaget nogen steder eller få arbejde. Jeg har fået besked fra indenrigsministeriet om, at det tager 4-5 år at få statsborgerskab," siger Veronica, som er læge.
Hendes opholdstilladelse udløber i januar år 2000. Det værste er imidlertid, at deres datter hverken er noteret i Veronicas eller i Michels ID-kort, men bor i Israel på
turistvisum, som udløber til juni.
"Både min kones og vores datters sag skal behandles til juni - og vi er ikke optimistiske med hensyn til udfaldet. Hvis de ikke får opholdstilladelse, må vi flytte. Måske til Canada," siger Michel, der arbejder som ingeniør.
Og David, som sidder for enden af bordet, understreger, at alle de russiske familier, han kender, har problemer, som ligner Michels og Veronicas.
Måske kan en uge gammel dom fra Israels Højesteret give Veronica og Michel den fremtid i landet, de så gerne vil have.
Retten anser nemlig ikke indenrigsministeriets praksis med at deportere udlændinge, der er gift med israelere, ud af landet før deres ansøgning om statsborgerskab er færdigbehandlet, som "begrundet i loven". Det samme gælder ministeriets praksis med at lade udlændinge som Veronica, der er gift med en israeler, vente i mere end fem år på at få svar på ansøgningen.

Gravpladserne
Spørgsmålet: "Om de tilstedeværende opfatter sig som jøder" fremprovokerer en serie modspørgsmål:
"Ja, de siger om os, at vi ikke er jøder. Men er man jøde, hvis man går i synagogen for at bede hver dag og bagefter går ud for at stjæle penge fra staten?," spørger David, og Tipocmo fortsætter: "Hvorfor skal de religiøse ikke aftjene værnepligt? Hvorfor er det kun vores børn, der skal dø i Libanon. Og hvorfor kan en russisk soldat, der er faldet i Libanon, ikke blive begravet på en jødisk gravplads eller risikere at blive gravet op igen?"
Hvorpå Roman konkluderer: "Det er de religiøse, der ikke er jøder. Vi er."
Reglen om, at kun de, der er født af en jødisk kvinde, kan blive begravet i indviet jord, vækker megen vrede.
Så som historien om en deling soldater, der døde i samme kamp i Sydlibanon, og blev begravet på samme gravplads. Efter nærmere undersøgelser viste det sig, at den ene ikke var jøde nok til at ligge dér - så han blev gravet op igen og lagt uden for hegn-et.
Alt det, som russerne betragter som udemokratisk chikane fra Shaspartiets side, er Davids begrundelse for ikke at støtte Lieberman, men Barak:
"Lieberman støtter Netan-yahu og Likud, som arbejder sammen med de religiøse. Derfor kan vi ikke stole på
Lieberman," siger han.
De russiske indvandrere føler også, at de bliver udsat for diskrimination i økonomisk forstand. Blandt de russere, som indvandrede fra 1989 til 1997, var de mest almindelige stillingsbetegnelser: Ingeniør, læge, tandlæge, lærer, kunstner og videnskabsmand. Men:
"Selv om vi er veluddannede, får vi de dårligste job, som gadefejere og rengøringsfolk og kun minimumsløn," siger David, som er tandlæge og har "kæmpet" sig til at arbejde som sådan i Israel.
Det bliver anderledes, er Roman sikker på:
"Når alle de russiske professorer og læger og tandlæger, der nu arbejder med at gøre rent, får rigtigt arbejde, så bliver der ikke den ting, vi ikke kan klare."
"Vi skal hjælpe Israel til at blive et rigtigt demokrati - det skal nok blive godt. Stol på det."

FAKTA
Israels russere
*15 procent - det vil sige hver syvende - af de israelske vælgere er russiske indvandrere.
*Sidste år var antallet af indvandrere fra det tidligere Sovjetunionen 46.000 ud af et samlet antal nyankomne på 56.000.
*De flere end 900.000 jøder i det tidligere Sovjetunionen udgør de kommende års største potentielle indvandrergruppe.
*De mest almindelige titler blandt de russere, som indvandrede mellem 1989 og 1997 er: Ingeniør, læge, tandlæge, lærer, videnskabsmand, kunstner og skribent.
*Antallet af russisk-talende hjemløse stiger. Ifølge en regeringsrapport lever omkring 1.500 på gade, herunder 1.100 alkoholikere. 90 procent af dem er russere.
*To russiske partier stiller op til valget:
Natan Sharansky er leder af Israel B'Aliyah, som trådte ind på den politiske scene ved valget i 1996 og overraskende fik syv mandater. I sidste meningsmåling fik partiet 31 procent af de russiske stemmer.
Avigdor Lieberman er leder for Israel Beiteinu, et nyt protestparti. I sidste meningsmåling fik partiet 11 procent af de russiske stemmer. Meningsmålingerne spår at de to partier tilsammen får flere end syv mandater.
*I Israel bliver der udgivet næsten 70 russiske aviser - her i blandt fire landsdækkende dagblade, 11 ugeblade og rundt regnet 50 lokalaviser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu