Læsetid: 3 min.

Ud og se med UCK

14. maj 1999

Mange vestlige journalister har rendt UCK på dørene for at komme med ind i Kosovo, men det er svært at få lov

Pressetur
Kukes, Albanien - En rotte vraltede pludselig over trappen og forsvandt ind i et hul. I denne opgang i Albaniens hovedstad Tirana har den Kosovo-albanske oprørshær UCK et kontor, og det er her, at journalister kan få en tilladelse til at komme ind i Kosovo.
Kontoret har ikke noget skilt på døren, men beboere i opgangen er vant til spørgsmål, så de udpeger UCK-kontoret for mig.
Jeg får min tilladelse af UCK, men uden at blive inviteret ind på kontoret.
UCK bekræfter sit ry som et hemmelighedsfuldt broderskab.
Jeg får at vide, at jeg med tilladelsen i hånden skal henvende mig til UCK i byen Kukes i det nordlige Albanien ikke langt fra grænsen til Kosovo.

UCK's pressekontor
Fra Danmark havde jeg kontaktet UCK-folk i Skandinavien og fået at vide, at det ikke var noget problem at komme ind i Kosovo sammen med UCK-folk.
Kun få vestlige journalister havde fulgt med UCK-folk kortvarigt ind i Kosovo. Mange lommer i Kosovo menes kontrolleret af UCK, og den vigtigste måde at få forsyninger ind går over smuglerruter i bjergene mellem Albanien og Kosovo.
I begyndelsen af NATO's bombardement af Jugoslavien, da serbiske styrker gik til angreb på UCK, led de kosovo-albanske oprørere store tab og måtte trække sig tilbage.
Der var rapporter om adskillige dræbte langs de vigtige forsyningsruter fra Albanien ind i Kosovo, men på det seneste har NATO rapporteret om fremgang for UCK. Den vestlige alliance støtter ikke UCK, som den blandt andet menes at anse for dårligt organiseret.

Leoparden inviterer
I Kukes finder jeg et nyåbnet UCK-pressekontor, der ledes af Gani Sylaj. Den militære side af sagen står en herre, der går under navnet Leopard for. Kontoret er anonymt - der er ingen skilte på døren.
Gani Sylaj forklarer, at han selv vil ind i Kosovo. Han venter på svar fra UCK-kommandanter inde i Kosovo, om det kan lade sig gøre at tage ham og journalister med ind.
"Der er 150 journalister, der har søgt om at komme med os ind i Kosovo," siger han.
Vel er der et konstant rend af journalister, men nogle af dem har nok opgivet at vente.
"Vi skal have sikkerhed for, at reporterne kan komme ind. Vi skal ikke have en situation som i Bosnien, hvor 64 journalister blev dræbt," siger han.
Et par gange om dagen taler jeg med Gani Sylaj eller hr. Leopard.
"Prøv igen i morgen," lyder det mest almindelige svar.
Samtidig prøver kontoret at arrangere en pressekonference. Kontoret har eksisteret et par uger, men har kun holdt et enkelt pressemøde. Nu skal der gøres et nyt forsøg en tirsdag.
Senere bliver pressekonferencen rykket til onsdagen, så bliver den flyttet til torsdagen. Og til sidst skal den løbe af stabelen fredag kl. 12. Senere bliver den skubbet til kl. 15.
Men jeg er ved at lugte, hvor det bærer hen af med mit forsøg på at komme ind i Kosovo.
Da jeg har ventet en uge, får jeg af vide af hr. Leopard, at UCK-soldaterne er ved at skabe en korridor ind i Kosovo.
"I løbet af tre, maksimalt fire dage, vil vi invitere alle journalister til at køre ind i Kosovo," siger han.
Fra mange sider er der rapporter om en eller muligvis to brohoveder ind i Kosovo, som UCK er ved at etablere. Ved en af dem skal man ifølge rapporter kunne køre i bil 12 kilometer ind i Kosovo. Men jeg synes ikke, forslaget om at bringe journalisterne ind lyder troværdigt.
Hvordan kan man i en krigssituation erklære, at en korridor vil åbne om tre, maksimalt fire dage? Har UCK tænkt sig at køre de mange vestlige journalister ind i busser - i turistbusser, måske?
Og hvad vil serberne sige, hvis de fik nys om, at en stor ladning af vestlige journalister var på vej ind i Kosovo?
Hvis jeg var serbisk kommandant langs grænsen til Albanien, så ville jeg tæppebombe begge korridorer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her