NATO's bombninger af Serbien går hårdt ud over kraftværker, broer og fabrikker. Delstaten var i forvejen præget af stagnation og arbejdsløshed
PODGORICA - Efter fem ugers bombardementer mod Serbiens industri og infrastruktur er republikken sat 30, måske 50 år tilbage i tiden. Omfanget af ødelæggelserne vurderes til mellem 15 og 40 milliarder dollar - det sidste tal blev nævnt af den tidligere jugoslaviske ministerpræsident Vuk Draskovic, inden han blev fyret i sidste uge.
De indirekte skader - især på landbruget og miljøet - er umulige at beregne. De jugoslaviske myndigheder har ikke fremlagt detaljerede opgørelser, og det er svært at få et overblik over de spredte oplysninger fra forskellige kilder.
Ifølge formanden for det uafhængige jugoslaviske fagforbund Nezavisnost er 35 fabrikker blevet ødelagt af bombardementerne. Det drejer sig især om petrokemiske anlæg samt fabrikker, hvor der foregik såvel en civil som en militær produktion.
500.000 mister job
Nezavisnost anslår, at 500.000 personer har mistet deres arbejde. I forvejen var omkring en million registreret som ledige; det svarer til 27 procent, men i virkeligheden er tallet snarere 50 procent, hvis man tæller den skjulte arbejdsløshed med.
Ifølge forbundets opgørelse ekisterer sværindustriens flagskibe ikke mere. F.eks. ligger automobilfabrikkerne Zastava i Kragujevac, der også producerede ammunition, i ruiner. Det samme gør Lola-Utva-fabrikkerne i Pancevo, der fremstillede sprøjtefly til landbruget, ventilatorfabrikken Sloboda i Cacak, landbrugsmaskinefabrikken Krusik i Valjevo, 14. oktober-fabrikken for hydraulisk og pneumatisk apparatur i Krusevac, samt kemifabrikken Milan-Blagojevic i Lucani.
Endelig er de to maskinbygningsfabrikker DMB i Rakovica og MIN i Nis blevet ramt.
De fleste af disse otte virksomheder, som indtil Jugoslaviens sammenbrud beskæftigede omkring 67.000 mennesker, arbejdede også for hæren.
Før bombardementerne begyndte, havde de ca. 25.000 medarbejdere; resten af de ansatte er sendt på 'tvungen ferie'. Det vil sige, at de i teorien modtager en minimumsløn - som fabrikkerne dog i bedste fald udbetaler meget uregelmæssigt - og derfor ikke er registreret som arbejdsløse.
Fra skidt til værre
Både den serbiske og den jugoslaviske økonomi var altså i forvejen på fallittens rand. Zastava, der praktisk taget havde monopol i det tidligere socialistiske Jugoslavien, producerede kun ca. tusind biler om året.
"I tre-fire år har der ikke været en reel vækst. Underskuddene hobede sig op, først og fremmest i de store virksomheder, der blev holdt i gang af sociale hensyn," siger den montenegrinske økonom Nebojsa Medojevic, som er medlem af G 17, en gruppe uafhængige jugoslaviske økonomer.
"Industrien fungerede kort sagt, men den betalte hverken skat til staten eller løn til de ansatte. Leverandører fik ikke penge for deres varer, og gælden til bankerne blev ikke afdraget."
Men NATO's bombardementer har også ramte de produktive sektorer - f.eks. petrokemien - og ødelagt en stor del af infrastrukturen og kommunikationslinjerne.
Ifølge en officiel opgørelse den 21. april er 11 broer ødelagt og 14 beskadiget, ligesom der er sket skader på syv lufthavne, 12 banegårde og jernbanelinjer samt seks hovedveje.
Uden el og varme
Byerne betaler også en høj pris. Flertallet af indbyggerne i landets næststørste by Novi Sad har været uden vand, siden alle broer over Donau blev ramt. I Beograd ved man, at det kommer til at knibe med opvarmningen næste vinter, fordi det kraftværk, der forsynet hovedstaden, er blevet ødelagt.
Alle landets olieraffinaderier, som sørgede for en tredjedel af Serbiens energibehov, er sprængt i luften.
"I oliefelterne i Vojvodina fortsætter olien med at sprøjte frem, uden at det er muligt at opsamle den eller raffinere den," fortsætter Medojevic. "Det forårsager skader på miljøet. Hvis oliebrøndene bliver sprængt i luften, må der bores nye efter krigen, og det bliver dyrt."
Bombardementet af kvæl-stoffabrikken i Pancevo - den eneste, der producerede ammoniak - betyder, at landbruget kommer til at mangle gødning ud over brændstof.
Benzinrationeringen blev i sidste uge sat ned fra 40 til 20 liter pr. person om måneden.
Den serbiske regering har reageret med at indføre 'krigs-økonomi': Priser og lønninger er fastfrosset, beholdningerne af udenlandsk valuta er blevet centraliseret, og al import og eksport er afhængig af tilladelser, som udstedes af staten. Myndighederne har taget skridt til at bekæmpe sortbørshandel, som straffes med fængsel.
"Der er faktisk tale om en slags tilbagevenden til kommunismen - ikke Titos, men den, der herskede umiddelbart efter Anden Verdenskrig," siger Nebojsa Medojevic.
© 1999 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.
