Læsetid: 5 min.

Serbisk opposition ved at vågne

12. maj 1999

Den serbiske opposition har holdt meget lav profil, siden NATO begyndte at bombe. Nogle vender deres vrede mod NATO, andre er gået i eksil eller under jorden. Men på det seneste er kravene om Milosevic' afgang taget til i styrke

Modstandskamp
Ljubisa Rajic har i de seneste 10 år - som chefredaktør for det politiske magasin Republika, som professor i nordiske sprog ved Beograds universitet og som politisk aktivist - været en af de fremtrædende figurer i modstanden mod Slobodan Milosevic' styre.
I vinteren 1997 var han en samlende skikkelse blandt universitetslærerne i, hvad der dengang forekom at være en opstand mod regimet - altid genkendelig med sin karakteristiske kasket, ivrigt diskuterende med studenter og journalister. Eller blæsende i den protestfløjte, der blev opstandens symbol.
Nu er han først og fremmest vred. Ikke på Milosevic og regeringen, men på det NATO, der har gjort, at "alt hvad der hedder opposition, frie medier eller ikke-statslige organisationer er blæst ad helvede til".
"NATO's bombardementer har ødelagt mere, end tyskerne formåede under Anden Verdenskrig. Det meste af infrastrukturen er ramt, 27 broer sprængt i luften, jernbaner, veje og telekommunikation er smadret. I Novi Sad er bladene på træerne blevet gule på grund af de kemiske udslip, NATO's bomber har forårsaget. Den største kemiske virksomhed i Beograd blev bombet i nat. Jeg giver blanke Fanden i, hvad der sker med regimet, jeg vil have, at bomberne holder op!".

Træthed og desillusion
Som nabo til en radiostation og et trykkeri - begge dele mulige bombemål for NATO - pakker Ljubisa Rajic og hans familie hver aften de nødvendige sager og sover andetsteds. Den overvældende følelse er: træthed. Mangel på søvn, de evindelige strøm- og vandafbrydelser, økonomiske problemer, besværet med at købe ind mellem bombealarmerne blander sig med den almindelige desillusion.
"Det, vi har kæmpet for i 10-15 år, eksisterer ikke længere. Den lærer- og studenterbevægelse, der trods alt stadig var aktiv efter demonstrationerne i vinteren 96-97, ligger fuldstændig død. Al undervisning er så godt som stoppet. De, der stod for oppositionelle meninger, holder sig hjemme af angst for para-militære bander. Eller er - som jeg - dybt skuffet. Alle vore illusioner om vestlig parlamentarisme er bombet sønder og sammen".
Ljubisa Rajic er et eksempel på, hvordan den serbiske opposition reagerer på NATO-bombardementerne. At hans opfattelse deles af mange systemkritikere, ses af de e-mails, der stadig slipper ud af det krigshærgede land.
Af erklæringer fra intellektuelle, kritiske journalister, menneskeretsaktivister, universitetsfolk, studenterledere og anti-krigsbevægelsen Kvinder i Sort fremgår det, at den serbiske opposition anser bombardementerne mod deres land for en mindst lige så kritisabel handling som de omfattende serbiske forbrydelser mod menneskeheden, der foregår i Kosovo.

Modstand fra eksilet
En anden prominent regimemodstander, der også er fast inventar under et Beograd-besøg - Sonja Biserko, leder af Helsinki-komitéen - har draget en anden konsekvens. Hun vender sig ganske vist også mod NATO-bombardementerne, men mener, at international militær intervention er nødvendig.
Hun har måttet drage konsekvenserne af denne holdning, har forladt Beograd og er - som tusindvis af andre regimemodstandere og desertører - draget i eksil. Her i eksilet i Stockholm er hun særdeles svær at komme i kontakt med - rundrejser i Europa og USA optager kalenderen. Men via e-mails gør hun situationen op. Den er dyster:
"Desværre har udviklingen vist, at det demokratiske alternativ næsten ikke findes. Medierne er blevet bombernes første offer, al information er nu under statens kontrol. Krigsretstilstanden, indførelse af dødsstraf, den generelle mobilisering til hæren, amnestien til kriminelle - sådanne forholdsregler har lukket alle veje for modstanden".

Af-nazifisering
Sonja Biserko ser tre mulige scenarier for Jugoslavien: at Milosevic overlever og indfører et rent diktatur, at militæret tager magten ved et kup eller at der opstår kampe mellem rivaliserende grupper.
"Ingen af disse scenarier vil bringe nogen positiv politisk udvikling".
Eneste mulighed for at hindre dette er - ifølge Biserko - intervention fra det internationale samfund, ikke blot i Kosovo, men også i selve Jugoslavien.
"Efter et årti med en fejlagtig politik over for Balkan er det afgørende nødvendigt, at USA og Europa formulerer en langsigtet vision for hele regionen. Den må begynde med en af-nazifisering af Serbien. En mini-Marshall plan for økonomisk genopbygning bliver nødvendig. En langsigtet sikkerhedsstruktur er en forudsætning for fortsat fred og stabilitet. Vesten må overveje at indsætte landstyrker i Kosovo. Men i virkeligheden er en international styrke også nødvendig i Serbien", siger Sonja Biserko i sin e-mail-appel.

Modstand vågner
I de seneste uger er det som om, at den politiske lammelse, der greb den serbiske opposition efter NATO-bombardementerne, er begyndt at fortage sig.
I slutningen af april opfordrede Vuk Draskovic, lederen af Bevægelsen til Serbiens Fornyelse, Milosevic til at indse, at man var nødt til at gå på kompromis med NATO. Resultatet var, at Draskovic blev fyret fra sin post i regeringen.
Siden har to prominente regimemodstandere, Vuk Obradovic fra Det Socialdemokratiske Parti - en tidligere general med gode forbindelser til hæren - og Zoran Djindjic fra Det Demokratiske Parti, gået offentligt ud med krav om et stop for krigen og Milosevic' afgang.
Søndag eskalerede ordkrigen endnu en gang, da Djindjic i en fælles erklæring med Montenegros præsident, Milo Djukanovic, direkte opfordrede Vesten til at arbejde for, at Milosevic fjernes fra magten som led i en fredsslutning på Balkan.
"Hvis krigen slutter med en underskrift på en fredsaftale med den samme ledelse - d.v.s. Slobodan Milosevic - ved magten, vil tragedien og volden fortsætte", hed det i den fælles erklæring, bragt i Information i går.
Djindjic gik i sidste uge i 'eksil' i Montenegro, den lille del-republik, hvor Djukanovic' politistyrker og Milosevic' forbundshær fortsat står over for hinanden i en spændt magtkamp, der kan eksplodere i kampe nårsomhelst.
Djindjic gik i eksil, efter at det serbiske tv havde erklæret Obradovic og ham for at være "femtekolonne-folk". Den sidste regimemodstander, der blev stemplet som sådan af serbisk tv, bladudgiveren Slavko Curuvija, blev få dage senere myrdet i en regn af kugler fra to maskerede mænd.
Kampen om magten i Jugoslavien er skærpet, udfaldet helt åbent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her