Læsetid: 4 min.

Serbiske styrker ud af Kosovo i bomberegn

14. maj 1999

NATO kalder tilbagetrækningen af de første 250 serbiske soldater for en skin- manøvre - Retræten vil trække ud på grund af NATO's forstærkede angreb i Kosovo, siger den jugoslaviske hær

BOSTON - En bebudet tilbagetrækning af jugoslaviske styrker fra Kosovo startede i går, da vestlige reportere fik lov at eskortere flere hundrede soldater og deres militære udstyr over grænsen og ind i Serbien.
Initiativet, som først blev meddelt fra Beograd mandag, blev straks afvist af NATO-landene og kaldt en skinmanøvre. I stedet forstærkede alliancens bombefly angreb mod mål i Kosovo onsdag og torsdag.
Efter at have fokuseret to tredjedel af fly- og raketangrebene mod Serbien i krigens første 50 dage, planlægger NATO's strateger i de næste par uger at sigte på den 40.000 mand store jugoslaviske hær i Kosovo.
"Min vigtigste opgave er at dræbe hæren i Kosovo, og jeg er ret overbevist om, at vi kan gøre det, omend ikke i de nærmeste dage," sagde generalløjtnant Michael C. Short, leder af NATO's operation fra Italien, til New York Times i går.
"Vi er begyndt at bruge B-52 bombefly i Kosovo og hvis jeg var en ung serbisk soldat, der spiser frokost ude i det fri, ville jeg kunne læse signalet, at luftkrigen er gået ind i en ny fase, når bomberne falder omkring ham. Vi har taget fløjlshandskerne af," fortalte den amerikanske officer i sit første avisinterview.

Langt fra sammenbrud
Overfor denne bravado skal man stille en højtstående Pentagon-kildes udtalelse onsdag:
"De serbiske styrker i Kosovo er ved at løbe tør for brændstof, men de er spredt godt ud i terrænet. De har gravet sig dybt ned. Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk tror, at de serbiske styrker er ved at bryde sammen."
Den amerikanske hærstabschef general Hugh Shelton sagde i går:
"Det er muligt, at en styrke af den slags, som Milosevic anvender til etnisk udrensning af Kosovo, vil kunne holde ud i lang tid."
Set på den baggrund understreger NATO's politiske og militære ledere behovet for at fortsætte fly- og raketangrebene i lang tid endnu. Det amerikanske flyvevåben håber også, at NATO-landene vil lade bombeflyene eskalere angrebene mod den politiske og militære elite i Beograd, hvilket utvivlsomt vil øge risikoen for flere fejlbombninger og civile tab i Jugoslaviens hovedstad.

'Vil tage en rum tid'
Med optrapningen af luftangrebene mod Kosovo bliver det udelt vanskeligere for Jugoslavien at gennemføre tilbagetrækningen. Det skyldes den omstændighed, at soldater, pansrede mandskabsvogne og tungt artilleri bliver lette mål for NATO-fly, så snart de forlader kamuflerede skjulesteder og begiver sig ud på en landevej.
Tilbagetrækningen kan også blive forsinket af ødelagte veje, broer, jernbaner og lufthavne i Kosovo. "Det vil tage os en rum tid," sagde general Vladimir Lazarevic, chef for hærkorpset i Pristina, til vestlige journalister i går.
Det vides ikke, hvor meget mandskab og materiel hæren agter at trække væk fra krigsskuepladsen. I det officielle budskab fra Beograd mandag talte man om at reducere den militære tilstedeværelse til niveauet i fredstid.
NATO antager, at fredstid refererer til perioden lige inden luftkrigen startede i slutningen af marts, hvor 30.000 soldater befandt sig inde i Kosovo eller lige udenfor provinsen. Fredstid kan også henvise til situationen sidste efterår og vinter, da 10-15.000 jugoslaviske soldater var udstationerede i Kosovo.
Hvad der skal ske med sikkerhedspolitiet og de paramilitære grupper, som stadig skulle operere i Kosovo, vides ikke.

Fødevaremangel kritisk
Mellem onsdag og torsdag morgen skal NATO have ramt 327 mål i Serbien og Kosovo, det største antal siden krigens start. Fem mindre lufthavne blev beskadiget, herunder et MIG-29 og fire MIG-21 jagerfly. NATO brugte klyngebomber flere steder i Kosovo, herunder nær Prizrens jernbanestation, meddelte Serb Media Center i Pristina.
FN's højkommissær for menneskerettigheder Mary Robinson sagde under et besøg i det sydlige Serbien i går, at 1.200 civile er omkommet og 5.000 såret som resultat af luftkrigen. Mellem onsdag og torsdag blev en flygtningelejr i Serbien for Kosovo-serbere ramt af bomber, og flere mistede livet. Et ukendt antal Kosovo-serbere er flygtet fra bomberegnen i Kosovo.
På grænsen til Makedonien blev nye flygtninge citeret for at sige, at fødevaresituationen for de resterende 6-700.000 Kosovo-albanere i provinsen er kritisk. Det internationale Røde Kors og græske nødhjælpsorganisationer kan med deres fødevarekonvojer kun imødegå halvdelen af behovet. Om ca. to uger vil USA's flyvevåben begynde at droppe fødevareballer fra luften.
På den diplomatiske front var der næsten ingen fremskridt i løbet af onsdag og torsdag. Stats- og regeringschefer og særlige udsendinge rejser for tiden verden rundt på kryds og tværs. Den tyske kansler var i Beijing, den franske præsident i Moskva, den engelsk premierminister i Tyskland.
USA's viceudenrigsminister Strobe Talbott var i Helsinki for at møde Finlands præsident Martti Ahtisaari, der nu nævnes som mulig mægler på baggrund af hans erfaringer som FN-diplomat på Balkan under Bosnien-krigen.
Talbott rejste herefter tilbage til Moskva for at tale med Ruslands særudsending Viktor Tjernomyrdin, hvis politiske mandat synes flydende efter at præsident Boris Jeltsin onsdag valgte at fyre ministerpræsident Jevgejnij Primakov.

Tema side 4: Solana: NATO's moralske pligt, Kortsigtet politik Koster milliarder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her