Læsetid: 3 min.

Skæbnetime for Netanyahu

18. maj 1999

Ehud Barak lignede en en ny israelsk premierminister i de sidste meningsmålinger før valget i går

JERUSALEM - "Hu, ha - hvem kommer dér, det gør den næste premierminister," lød råbene - på hebraisk mere taktfaste end den danske oversættelse - og dér steg Ehud Barak fra Arbejderpartiet ud af sin bil foran skolen på 29. novembervej i Jerusalem, og forsvandt i en kødrand af tilhængere og pressefolk, så kun mænd over en meter og halvfems kunne se andet end en solbrunet pande under gråsort, tætklippet hår. Nej, Barak er ikke nogen høj mand, men hans tilhængere var noget nær høje på de sidste meningsmålinger, der blev foretaget søndag efter, at Azmi Bishara fra det arabisk-israelske Balad-parti, Yitzhak Mordechai fra Centerpartiet og Benny Begin, leder af National Union havde trukket fra kampen om premierministerposten.
I følge de senste Exit Polls fra Kanal 1 slår Barak den nuværende premierminister Benjamin Netanyahu med 58,5 procent mod 41,5 procent. I følge en måling i Kanal 2, fører Barak med 57 procent mod 43 procent til Netanyahu. Andre målinger viser at Barak fører med mellem seks og ti procent.

God følelse
Det var altså ikke bare lederen af Arbejderpartiet, og kandidat for valgkoalitionen Et Israel, men en mand, der lignede Israels kommende premierminister, som steg ud af bilen på 29. novembervej.
Michael Melchior, en af spidskandidaterne fra partiet Meimad, der er med i Et Israel - valgkoalitionen med Gesher-partiet og Arbejderpartiet, turde dog ikke fryde sig før stemmerne er talt op:
"Men følelsen er vældig god. Jerusalem er traditionelt en Likud-by - når følelserne er sådan her, så er der håb."
Hans forklaring på, at Barak roligt, men sikkert har taget føringen er netop, at Arbejderpartiet er gået i koalition med Gesher-partiet, som ledes af David Levy, og det ortodokse-demokratiske Meimad-parti:
"Parterne i koalitionen viser en vilje til at samarbejde på tværs af forskelle - og kombinationen af værdier tiltrækker mange, som ikke ville kunne få sig selv til at stemme Arbejderpartiet," siger Michael Melchior, som er kandidat til en ministerpost i en kommende regering, ledet af Barak.
Hefici, en ung pige med Barakmærker strøet ud over nederdelen støtter Barak: "fordi han er den eneste, der kan bringe fred og forene jøderne. Alle hader hinanden, og det er ikke til at holde ud at leve i sådan et land."
Mens en ældre herre forklarer, at Barak er "intelligent, en mand af ære, som holder sig fra at smudse andre til."
Essensen i, hvad disse to Barak-støtter foran skolen siger, er den samme som erfarne politiske kommentatorer analyserer sig frem til: Netanyahu ikke har tabt terræn på sin politik, men på sin personlighed - adskillige prominente medlemmer af hans parti og regering har forladt ham på grund af dyb mistillid til ham, og i medierne diskuterer man ikke om Netanyahu er en løgner, men om han er en patologisk eller blot en let manieret af slagsen.
Det har givet plads til den kedelige Barak. Denne højest dekorerede soldat i Israels historie, siges at være højt begavet på en selvsikker måde, der vækker respekt, men også irritation over manglende lydhørhed.
Nogen skærmtrold eller folkeforfører er han imidlertid ikke.
Hans fortid som krigshelt kombineret med en tillidsvækkende personlighed og en usædvanlig tilbageholdenhed i den mudderkrig, som valgkampen udviklede sig til, har tilsyneladende overbevist et flertal af de israelske vælgere om, at de trænger til at skifte premierminister.
Valgstederne lukkede klokken ti i går aftes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her