Analyse
Læsetid: 5 min.

Den skjulte dagpengeorden

25. maj 1999

Hvornår kommer regeringens næste skud i arbejdsmarkedspolitikken, og hvad sigter regeringen på?

Finansredegørelsen tyder på, at Finansministeriet regner med at være ved vejens ende i arbejdsmarkedspolitikken. Dagpengenes kompensationsgrad er stort set det eneste, man ikke har rørt," konstaterede arbejdsmarkedsforsker Torben Tranæs fra Københavns Universitet, da han torsdag i sidste uge talte til en forsamling af Danmarks ypperste økonomer på et seminar om skatte- og arbejdsmarkedspolitikken arranget af Finansministeriet.
Overraskelsen var derfor beskeden, da Jyllands-Postens hovedhistorie fredag morgen lød: Lavere dagpenge skal tvinge ledige i arbejde.
Ifølge avisens oplysninger er et udvalg under Arbejdsministeriet langt fremme med en ny dagpengemodel, der indebærer lavere dagpenge for hvert år, man er ledig. På den måde kan man motivere langvarigt ledige til at søge lavtlønnede job, lyder argumentationen.
At regeringen er langt fremme med ideen, blev indirekte bekræftet allerede klokken 7.12 samme dag, hvor ritzau kunne bringe et dementi af historien fra Arbejdsministeriets departementschef, Bo Smith.
"Det er for tidligt at udtale sig om, hvad det konkrete resultat af udvalgsarbejdet måtte blive," lød det fra Bo Smith.
Hurtige reaktioner af den slags plejer at være en god indikator på, at der er noget på vej.

Mens vi venter på udspillet, kan vi passende studere de signaler, som regeringen pumper ud i en lind strøm i øjeblikket. Der går næsten ikke en dag uden en rapport eller en konference om arbejdsmarkedsreformerne.
Seneste rapport kom fredag fra Arbejdsministeriet, som når frem til den lidet overraskende konklusion, at de seneste fem års arbejdsmarkedspolitik "har bidraget til et større og mere effektivt arbejdsudbud og har forbedret strukturerne på arbejdsmarkedet."
Med den stribe af reformer, som den socialdemokratisk ledede regering har gennemført, ville andre konklusioner være utænkelige.
Fremfor at fokusere på konklusionen, er det derfor langt mere interessant at kigge nærmere på Arbejdsministeriets vurdering af den nuværende situation og det fremtidige behov for arbejdsmarkedspolitiske tiltag.
Uagtet, at der i 1998 var 862.000 personer i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomster, skriver Arbejdsministeriet, "at den arbejdsmarkedspolitiske indsats nu skal tilpasses en situation med fuld beskæftigelse."
Begrundelsen er, at ledighedsprocenten i dag er nået ned på seks procent. Dermed er den under det såkaldt strukturelle ledighedsniveau, hvor et yderligere fald i ledigheden risikerer at medføre alt for kraftige løn- og prisstigninger til skade for konkurrenceevnen og dermed beskæftigelsen.
"Kun gennem strukturreformer, der forbedrer arbejdsmarkedets eller produktmarkedernes funktionsmåde, er det muligt at reducere ledigheden uden inflationspres," hedder det i Arbejdsministeriets økonom-jargon. På almindeligt dansk betyder det blot: Nye reformer på vej.

Som vanligt er det småt med åbenheden omkring de konkrete tanker og forslag. Men det kan en nærlæsning af Finansredegørelsen til dels råde bod på.
Redegørelsen er én af Finansministeriets absolut vigtigste publikationer. Her analyseres de områder af økonomien, hvor der enten er gennemført reformer eller er reformer på vej.
Afsnittet om arbejdsmarkedets strukturer indeholder i årets udgave af redegørelsen en stor analyse af effekterne af arbejdsmarkedspolitikken i 19 OECD-lande i årene 1994-96. Udover at analysere stort set alle de områder, hvor den danske arbejdsmarkedspolitik er ændret de seneste fem år - øget aktivering, skærpede rådighedskrav, afkortning af dagpengeperioden og øgede beskæftigelseskrav - kigger Finansministeriet på effekten af reduktioner i dagpengenes kompensationsgrad.
Konklusionen er, at den "relativt høje danske kompensationsgrad" isoleret set hæver niveauet for den danske strukturledighed godt en procentenhed over
OECD-gennemsnittet.
Ifølge Finansministeriet befinder strukturledigheden sig i øjeblikket omkring syv procent. Regeringens målsætning er, at den skal bringes ned på fem procent i år 2005. Skal det lykkes, kræver det yderligere reformer, vurderer forskningschef Nils Groes fra Amterners og Kommunernes Forskningsinstitut.
"Regeringen har haft en heldig hånd med sin arbejdsmarkedspolitik. Den har liberaliseret det danske arbejdsmarked og skabt større mobilitet. Set med en gusten økonoms briller skal man gå videre for at øge mobiliteten noget mere. Og der er rigeligt råderum til yderligere liberaliseringer. Vores dagpengesystem er vel stadig Europas mest generøse. Det vil være en oplagt mulighed at stramme yderligere op her. Men der er jo grænser for, hvad en socialdemokratisk regering kan tåle at udsætte LO for," siger Nils Groes til Information.

Forudsætningen er i hvert fald, at den synlige ledighed holdes lav. Akkurat som det har været strategien indtil nu.
Ved at etablere såvel overgangsydelsen for personer over 50 år som en række forskellige orlovsordninger, fik regeringen i sine første år ved magten trukket en betragtelig andel ud af arbejdsstyrken. Personer på orlov tæller ikke med i ledigheden, og det var derfor muligt for regeringen at sætte yderligere skub i det markante ledighedsfald, som begyndte i 1994.
Faldet i ledigheden blev hurtigt grebet af de økonomiske ministerier, der så en chance for at liberalisere det forhadte dagpengesystem, som efter deres mening var alt for generøst og dyrt. Med en socialdemokratisk ledet regering var chancerne gode for et vellykket angreb.
"Sådanne ændringer kan kun gennemføres via en forståelse mellem regeringen og LO og derfor stort set kun i perioder, hvor vi har en socialdemokratisk regering. Det bliver ikke nemt for Anders Fogh Rasmussen at fortsætte linien, hvis han kommer til roret," konstaterer Nils Groes.
Han vil dog ikke spå om, hvornår de næste reformer kommer, og hvordan de ser ud.
"Men du kan bide dig i næsen på, at Mogens Lykketoft ville gå helt anderledes radikalt til værks, hvis han ikke havde disse udbredte hensyn at tage til kammeraterne i gruppen og vennerne i Rosenørns Alle," siger Nils Groes med en henvisning til adressen for LO's hovedkontor i København.

Efter sidste års arbejdsmarkedsreform, som mødte hård kritik i store dele af fagbevægelsen, selvom den blev støttet af de store LO-organisationer, er lysten til nye reformer ikke påtrængende.
Heller ikke i Dansk Metal, hvor sekretariatschef Jørgen Elikofer opfordrer til reformpause.
"Lad os få fred og ro og tid til at få tingene til at fungere. Der er ikke brug for yderligere arbejdsmarkedsreformer lige nu. Det eneste, vi kan se, er et lille behov for at justere på voksen- og efteruddannelserne. Arbejdsmarkedsgymnastikken kan ikke bringe det videre nu," siger Jørgen Elikofer.
Han forventer, at regeringen i år vil holde sig til den lovede reform af voksen- og efteruddannelserne, som statsminister Poul Nyrup Rasmussen allerede satte i udsigt i Folketingets åbningstale.
Ifølge de første meldinger fra regeringen er der lagt op til, at virksomhederne skal overtage en større del af finansieringen af voksen- og efteruddannelserne, når det gælder undervisningen af de beskæftigede. Den offentlige finansiering skal i højere gard rettes mod de ledige, som har behov for en decideret omskoling.
Nye arbejdsmarkedsreformer er der derimod ingen udsigt til, lyder det fra økonomiminister Marianne Jelved.
"Der er ikke nogen tegn på i dag, at vi skal lave større ændringer på arbejdsmarkedsreformsystemet, og jeg forventer heller ikke, at der kommer nogen tegn på det. Men det er klart, at vi følger det nøje."
Det er vi ikke i tvivl om.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen taler i dag om 'Regeringens mål med et kompentenceløft for de kortuddannede' på en konference på Christiansborg afholdt af Kvindeligt Arbejderforbund, Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet samt SiD. Undervisningsminister Margrethe Vestager taler samme sted om 'uddannelsesefterslæbet'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her