Læsetid: 4 min.

Skrøbeligt demokrati i Burkina Faso

26. maj 1999

Drabet på en journalist har sat sinde i kog i det vestafrikanske land

Analyse
Undersøgelseskommissioner er ikke kun et dansk fænomen. I det lille vest-
afrikanske land, Burkina Faso, har en undersøgelseskommission just barslet med en rapport om mordet på journalisten og redaktøren, Norbert Zongo, 13. december 1998. Omend rapporten ikke placerer et endegyldigt ansvar for mordet, er den kritisk over for det siddende styre, som den anser for at have været direkte eller indirekte involveret i mordet.
Burkina Faso er et af dansk u-landsbistands 20 hovedmodtagerlande, og det modtager også megen bistand fra andre lande. Dets popularitet skyldes ikke mindst en relativt fredelig politisk historie og social stabilitet trods mange forskellige etniske grupper blandt de 10 millioner indbyggere.
Nu er landet imidlertid gerådet ud i store politiske vanskeligheder. Selv om demokratiet blev genindført i 1991, og selv om der har været gennemført seks valg siden da, har mordet på Zongo åbnet en hidtil tildækket afgrund af politisk utilfredshed hos burkinerne.
Zongo blev fulgt til graven af titusindvis af mennesker, og den første måneds tid efter hans død var præget af demonstrationer og fænomenet 'død by', hvor handlende, skoleelever og ansatte bliver hjemme hos sig selv. "Nok - det er nok!" er sloganet, som har bidt sig fast.
Utilfredsheden deles selvfølgelig ikke lige meget af alle, men mange er dybt frustrerede over Zongos død og over styrets passivitet og eventuelle rolle i drabet. Sålænge præsidenten, Blaise Compaoré, har kunnet holde en omend spinkel økonomisk vækst i live og ikke alt for korporligt har forfulgt oppositionelle grupper, har befolkningen accepteret styret.

Torturbødler
Norbert Zongo udgav avisen, l'Indépendant, og var en kritisk skribent, der forfulgte de forskellige pinagtige sager, præsidenten har været indblandet i. I månederne op til sin død skrev Zongo om en sag, hvor chaufføren for præsidentens lillebror var blevet taget for tyveri og derefter overgivet til præsidentens livgarde, som torturerede ham til døde. Denne tortur er nu blevet dokumenteret i undersøgelseskommissionens rapport, og der er blevet sat navn på de seks personer i livgarden, som stod bag.
Zongo og tre medpassagerer blev fundet dræbt i en bil et godt stykke uden for hovedstaden, Ouagadougou. Manden på gaden var ikke i tvivl om, at der lå politiske motiver bag, og regeringen blev efterhånden tvunget til at nedsætte en undersøgelseskommission, som var bemærkelsesværdig uafhængig i sin sammensætning. Der sad repræsentanter for den burkinske menneskerettighedsbevægelse og for journalisternes internationale organisation.
For 14 dage siden afleverede kommissionen sin rapport til regeringen, som overraskende valgte at offentliggøre rapporten samme dag. Rapporten er grundig og konkluderer, at Zongo blev myrdet, at årsagen skal findes i Zongos kritiske skriverier, og at navngivne medlemmer af livgarden må mistænkes for drabet. Rapporten anbefaler endvidere, at sagen nu sendes til domstolene, og at livgarden underlægges normale regler for denne type styrker. Der peges også på behovet for at få undersøgt en række uopklarede drab og 'forsvindinger' inden for de seneste ti år.
Nedsættelsen af kommissionen, offentliggørelsen af dens rapport og rapportens kritiske indhold er alle tre udtryk for demokratiseringen af det burkinske samfund. Det er helt tydeligt, at burkinernes utilfredshed dækker over et stærkt ønske om at gå videre ad den vej, men samtidig er det også uomtvisteligt, at demokratiseringen endnu ikke har nået alle dele af samfundet.
Præsidenten og regeringen har valgt at følge kommissionens anbefaling om at overlade sagen til domstolene og opretholder ellers en fuldkommen tavshed. Der er således ikke taget initiativer over for præsidentens livgarde, og de navngivne personer bag chaufførens død er end ikke suspenderet.
Oppositionen har ingen tillid til justitsvæsenet og kræver derfor øjeblikkelige tiltag over for livgarden samt igangsættelse af en undersøgelse af de seneste ti års politiske mord.

Risiko for kup
Der er nu udbrudt uroligheder i forskellige byer rundt om i landet, biler og bygninger brændes af, universitetet i Ouagadougou og sågar kollegier er blevet ryddet af ordensmagten, skoleelevers demonstrationer bliver mødt med knipler, osv. Formanden for et af de største oppositionspartier er endvidere blevet arresteret af politiet for opfordring til uroligheder. Han blev dog løsladt torsdag i forrige uge, efter at Parlamentet protesterede og kaldte arrestationen for grundlovsstridig.
Disse dage er helt afgørende for Burkina Fasos demokratiske udvikling. Lykkes det styret at feje sagerne ind under gulvtæppet, vil ingen i fremtiden kunne føle sig sikker over for politiske over-greb. Lykkes det omvendt at få presset domfældelser igennem, vil det være et af de første eksempler på en afrikansk regering, der kan holdes ansvarlig for sine gerninger.
Bistandsorganisationerne er tydeligvis oppe på mærkerne i øjeblikket, og der skal næppe krummes mange hår på hovedet af oppositionen, før de bliver nødt til at overveje deres engagement i landet. Deres pres er bestemt ikke uvæsentligt i disse dage.
En helt central kamp står dog mellem præsidenten og livgarden. Livgarden er den eneste ordentligt udrustede enhed i landet og har hidtil været tænkt som præsidentens forsvar mod kupmagere. Nu er det imidlertid livgarden, der har bragt præsidenten i vanskeligheder, og han ville sikkert gerne skaffe sig af med de seks torturbødler. Det er garden fuldstændigt klar over, og det bedste forsvar er som bekendt et angreb. Derfor vil et militærkup absolut ikke være en utænkelig udgang på det seneste halve års begivenheder.

Lars Engberg-Pedersen er forsker ved Center for Udviklingsforskning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu