Læsetid: 3 min.

Slam får huspriserne til at falde

31. maj 1999

Slam på markerne får ejendomspriserne til at falde, og det er sværere at afsætte afgrøderne. Alligevel fastholder Miljøstyrelsen, at der ikke er noget galt ved at sprede slam

Danisco-koncernen vil ikke købe ærter fra landmænd, der har spredt slam på deres marker.
Økologiske landmænd må slet ikke bruge slam fra de kommunale rensningsanlæg, og ejendomsmæglere ser en tendens til, at ejendomme falder i pris, hvis markerne har fået slam.
Alligevel fastholder Miljøstyrelsen, at slam er et udmærket gødningsprodukt, som landbruget ikke burde bekymre sig ved at modtage.
"Ud fra vores viden er der ingen tekniske eller faglige begrundelser for ikke at sprede slam ud på markerne," siger civilingeniør Svend-Erik Jepsen fra Miljøstyrelsen.
Trods myndighedernes forsikringer, reagerer omgivelserne negativt.
Færre og færre landmænd ønsker at modtage kommunalt spildevandsslam, og mange kommuner har afstået fra at afsætte deres affaldsprodukt til landbruget.

Økologi skaber tvivl
"Når eksempelvis økologer ikke må modtage slam, så skaber det selvfølgelig en usikkerhed. Mange landmænd spørger sig selv, om der er noget galt," siger Poul Jensen, der er formand for Nordsjællands Landboforening.
Et EU-direktiv forbyder økologiske landmænd at sprede slam på deres marker, og Svend-Erik Jepsen fra Miljøstyrelsen erkender, at denne regel skaber støj på linjen.
"Herhjemme har vi så skrappe grænseværdier for, hvad der må være af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slam, at EU-reglen kan virke ulogisk," siger Svend-Erik Jepsen.
Han peger på, at økologer må modtage komposteret husholdningsaffald, som kan indeholde flere miljøfremmede stoffer.
Men styrelsen har ikke været i stand til at berolige markedet.
Flere fødevareproducenter vil ikke modtage afgrøder fra slam-marker. Derfor er afregningen for brødkorn lavere i foderstofforretninger, hvis det kommer fra disse marker, og for at indgå en ærte-kontrakt med Danisco-koncernen må landmanden ikke have spredt slam i fire år.
"Når der er rejst tvivl om, hvorvidt slam kan indeholde miljøfarlige stoffer, så vil vi hellere være på den sikre side," siger chefagronom i Danisco, Christian Stigaard Sørensen.

Lavere ejendomspris
Modviljen mod slam kan mærkes på ejendomsmarkedet.
"Det er klart, at alle disse restriktioner påvirker priserne negativt på landejendomme, hvor der er spredt slam," siger Villy Brunsgaard (V).
Han er formand for teknisk udvalg i Aalestrup Kommune, og i sit civile erhverv er ejendomsmægler med landejendomme som speciale.
Han oplever, at det er blevet helt normalt, at købere kræver en attest på, om markerne har fået kommunalt spildevandsslam.
En del landmænd siger nej til at modtage slam, men det er en god forretning for de, der slår til.
Kommunernes alternativ er at brænde slammen af til en meget høj pris, og derfor er de villige til at betale landmændene høje tilskud for at modtage det.
Landmændene sparer samtidig udgifter til indkøb af gødning.
"Men vi oplever, at vi må forhøje tilskuddet til landmændene for at finde nok, som vil modtage det," siger direktør Bent Christensen fra Miljøservice.
Firmaet er landets største formidler af slam mellem kommuner og landmænd, og Bent Christensen betegner modstanden mod slam som ren psykologisk.
"Myndighederne strammer hele tiden kravene til slam for at sikre landbruget et rent produkt."
"Men mange i landbruget ser stramningerne som yderligere bevis på, at der må være noget galt," siger Bent Christensen.
Den seneste opgørelse over landets affald er for året 1997, og da endte 62 procent af kommunernes 152.000 tons spildevandsslam på landbrugsjord.
Og vurderingen i branchen er, at landbrugets andel er faldende.
"Selvom Miljøstyrelsen siger god for at sprede slam, så oplever vi ude i landet, at slammen skaber stor usikkerhed,"siger ejendomsmægler og teknisk udvalgsformand Villy Brunsgaard fra Aalestrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her