MÅSKE bliver den forunderlige, smukke sommerfugl Monarken en afgørende brik i en handelskrig mellem Amerika og Europa, hvor milliarder af dollars er på spil for landmænd, supermarkeder og multinationale firmaer som Monsanto, Pioneer og Novartis.
Monarken (Danaus plexippus) anses for en af verdens smukkeste sommerfugle. Om foråret flagrer den fra Mexico mod nordøst. Op til de stater i midtvesten, hvor amerikanerne dyrker majs. Og videre helt op til Canada.
Men nu har forskerne John Losey, Linda Rayor og Maureen Carter fra Cornell universitetet vist, at halvdelen af Monarkens sommerfuglelarver dør, hvis de spiser pollen fra gensplejset Bt-majs.
Monarkens larver spiser ret ensidigt. De lever af bladene på milkweed, (Asclepias syriaca, på dansk kæmpe-silkeplanten), som er almindelig i USA's mest majsdyrkende stater som f.eks. Iowa, Illinois, Indiana og Ohio, hvor halvdelen af de langtflyvende sommerfugle yngler. Bladene indeholder et stof, der smager så ilde, at det beskytter larverne mod at blive taget af fugle.
Hvis bladene er dækket af pollen fra majs, sker der ikke noget. Men hvis det er pollen fra gensplejset Bt-majs dør halvdelen af larverne på fire dage og resten bliver kun halvt så store som normalt, viser forskernes laboratorieforsøg. Resultatet er offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.
Den opdagelse kan måske vende stemningen i USA, skriver det britiske videnskabsblad New Scientist i det nummer, der udkom i går.
AFSTANDEN mellem holdningen til gensplejsning i USA og Europa har hidtil været meget stor. I USA har man været ret ubekymret, når det gælder risikoen for miljøet og menneskers sundhed. Uden nævneværdig modstand har myndighederne tilladt en lang række afgrøder der nu dyrkes i meget store mængder. På otte millioner hektar, en fjerdedel af USA's majsmarker, dyrkes Bt-majs. Den har fået indsat et gen fra en bakterie, som får planten til selv at frembringe et giftstof, der beskytter den mod angreb fra et insekt - den europæiske majsborer.
I begyndelsen blev det anset for miljøvenligt. Man undgår at sprøjte. Men i Europa har der længe været advarsler om virkningen på andre insekter (og dyr, der lever af dem) - og risikoen for nye problemer når en del af insekterne udvikler resistens.
I Europa bliver befolkningens holdning til gensplejsede planter og fødevarer i det hele taget mere og mere kritisk. Sagsbehandlingen, godkendelserne af nye gensplejsede sorter til almindelig dyrkning og markedsføring, er i realiteten sat i stå i EU, mens man venter på vedtagelsen af et revideret direktiv der på væsentlige områder har skrappere sikkerhedskrav.
Miljøkommissær Ritt Bjerregaard kunne derfor uden videre meddele at der ikke bliver givet tilladelse i en verserende sag om godkendelse af en Bt-majs fra firmaet Pioneer, da oplysningerne fra artiklen i Nature kom frem i torsdags.
I Storbritannien er stemningen mod gensplejsede fødevarer så ophidset, at der efter New Scientists mening er tale om hysteri. Og hysteriet bliver pisket yderligere op af den måde, de højeste videnskabelige autoriteter opfører sig på, mener videnskabsbladet.
Befolkningen vil have ren besked. Pressen vil desuden have dramatik. Det får den. For politikerne er i vildrede og de autoriserede eksperter kommer på skift med modstridende meldinger.
I den forløbne uge konkluderede seks eksperter i en rapport fra videnskabsakademiet Royal Society at der ikke var hold i genforskeren Arpad Pusztais advarsel om at man kan blive syg af gensplejsede kartofler - og gensplejset mad i det hele taget.
Nøjagtig samtidig sagde de lægevidenskabelige autoriteter i British Medical Association imidlertid, af andre grunde, at man bør sætte en stopper for al videre dyrkning af salgsafgrøder, indtil videnskaben er nået til enighed om virkningen på miljøet. Hjælpe-gener, der gør de gensplejsede planter modstandsdygtige mod antibiotika, bør straks forbydes helt, tilføjede de. Man frygter at resistensen spredes til dyr og mennesker.
DET ER kun godt, at de videnskabelige autoriteter bliver udsat for almindelig skepsis. Men problemet er, at angsten for gensplejsning næres af en reel mangel på viden, som ikke kan fjernes endeligt på et par år eller fire, om man så forsker aldrig så meget. At skabe vished tager meget længere tid.
Det meste af den bioteknologiske udvikling - og den dertil hørende viden - er samlet hos få, store verdensfirmaer som har milliarder af dollars på højkant. Det øger ikke tilliden til, at de udfører upartiske, grundige risikoanalyser. Næsten som en refleks forsøger Monsantos talsmænd at bortforklare problemet med Monark-sommerfuglen. Vi vidste godt at Bt-giften påvirker sommerfugle, sagde de. Men hvor meget pollen er der i virkeligheden på de blade, larverne spiser? Hvordan er det med sommerfuglenes ynglesæson i forhold til majsens pollenspredning? Hvor meget pollen blæser af igen? Det vil vi nu undersøge.
Som om de ikke burde have undersøgt det, før de begyndte at sælge deres produkt. Eller i det mindste have sagt, at de kendte risikoen og ikke havde undersøgt den.
Behandlingen af forskeren Arpad Pusztai er heller ikke egnet til at skabe tillid og tryghed. Den arme mand blev bekymret, da hans forsøgs-rotter tog skade af gensplejsede kartofler. Hans grundlag var for løst til at drage videnskabeligt holdbare konklusioner, siger de forskere, der har undersøgt hans foreløbige data. Men skulle han så tie? Hvis stemningen havde været mindre oppisket og de økonomiske interesser mindre fremtrædende, var han næppe blevet fyret og hængt ud som en uduelig videnskabsmand.
Så havde man snarere sagt, som man efter alt at dømme bør sige om alle de gensplejsede afgrøder: "Ja, ja, men så må vi lige have det undersøgt noget nærmere, før vi tager dem i brug."es
