Læsetid: 3 min.

Sort arbejde er en del af kulturen

12. maj 1999

En tredjedel af EU-parlamentarikernes personlige medarbejdere bliver lønnet uden om skattevæsnet. Også danskerne betaler sort

TILLÆG
Det er kun to måneder siden, Europa Parlamentet væltede Kommissionen på grund af svindel med EU-midler. Når parlamentarikerne selv aflønner deres personlige medarbejdere, sker det i stor stil uden om det belgiske skattevæsen. En tredjedel af medarbejderne er i perioder blevet aflønnet sort, og lønninger under 4.500 kroner om måneden er helt almindelige.
Det fremgår af en rundspørge, som Information er i besiddelse af, gennemført af Sammenslutningen af Europa-Parlaments Assistenter blandt Europa-parlamentarikernes ca. 500 assistenter i Bruxelles.
"Jeg har en kollega ansat for et spansk højrefløjsparti, som tjener 20.000 belgiske franc (3.600 kroner, red.) om måneden - sort. Han får ingen social sikring, og han har ingen kontrakt. Jeg har en italiensk kollega, som arbejder sort. Han tjener 30.000 belgiske franc (5.400 kroner, red.) om måneden. Og jeg kender masser af englændere, der arbejder sort. Englænderne er rigtigt dårligt betalte," siger Nicolas Ravaille, personlig medarbejder for den franske socialdemokratiske Europa-parlamentariker André Laignel.
- Er det her noget alle i Parlamentet ved?
"Ja, selvfølgelig. Det har folk vidst siden 1979. Det er blevet en meget pinlig sag," forklarer den franske parlamentsmedarbejder, som har meget svært ved at forstå, hvordan parlamentarikerne kan kritisere Kommissionen for svindel og nepotisme. Samtidig med at de hindrer, at deres egen bliver stoppet.
Også danske EU-parlamentarikere har i perioder aflønnet deres belgiske medarbejdere sort.

Danske partier fristes
Det oplyser en kilde, der har et tæt kendskab til arbejdsvilkårene for medarbejdere i de danske partier i Europa-Parlamentet. EU-parlamentarikerne fristes til at spare på skat og socialbidrag til den belgiske stat, fordi de danske partiorganisationer malker parlamentarikernes lønningskasser for at kunne ansætte deres egne folk i Danmark, forklarer kilden.
En nuværende dansk medarbejder, som ønsker at være anonym, men hvis identitet og partitilhørsforhold er Information bekendt, fortæller:
"Da min parlamentariker skulle betale det månedlige beløb til partikassen i Danmark, var der ikke penge nok til, at jeg kunne arbejde lovligt."
- Så I måtte betale dig sort?
"Ja, der var ikke penge nok længere."
- Hvordan gør man det rent praktisk?
"Efter belgisk lov skal du have en kontrakt. Deri står, hvor meget din løn er. Så man opgiver en mindre løn til myndighederne, samtidig med man både får en officiel og en uofficiel løn," forklarer kilden.
- Kender du andre medarbejdere for danske Europa-parlamentarikere, der har modtaget sorte penge?
"Ja."
- Og som stadig gør det?
"Yes."

Hvid slavehandel
Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Niels Anker Kofoed, som selv afviser at have betalt sine medarbejdere sorte penge, mener, at de danske partiorganisationer bærer en del af ansvaret for det sorte arbejde:
"Det er mit indtryk, at partierne kræver rigeligt med penge ind, således at det bliver vanskeligt at afholde de udgifter, der skal til. Partierne tænker ikke på, hvor dyrt det er at ansætte medarbejdere i Belgien, når der skal betales skat og socialbidrag," siger venstremanden, som ikke genopstiller ved det kommende parlamentsvalg den 10. juni.
Jens Karoli, medarbejder for det Konservative Folkeparti i Europa-Parlamentet, siger om sort arbejde i Parlamentet:
"Der er især problemer med penge til de såkaldte stagaires (praktikanter, red.). Betaler de unge mennesker skat dernede. Næh, det gør de ikke. De får nemlig kun halv løn. De bliver underbetalt af helvede til. Det er noget svineri. De belgiske myndigheder kræver desuden, at de betaler sygeforsikring. Det er der ingen, der gør. Det er hvid slavehandel, du."
Onsdag i sidste uge havde parlamentarikerne chancen for at afskaffe det sorte arbejde og de dårlige lønninger, da de stemte om en såkaldt statut for deres eget arbejde, som bl.a. ville have strammet op på betingelserne for at indgå ansættelseskontrakter og dermed have vanskeliggjort sort arbejdsgiveri. Men de stemte forslaget ned med et brag.
Kun 140 af de tilstedeværende 516 parlamentarikere støttede forslaget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her