Læsetid: 3 min.

Sort og hvid chokolade

10. maj 1999

En præst i en chokoladeforretning eller en tyr i en porcelænsbutik?

NY ROMAN
Rigtig chokolade er blevet en markør. Der eksisterer et forbrugersegment, som det hedder på Henrik Dahl-dansk, der hellere vil gå nøgen over Kongens Nytorv end antræffes af Klaus Meyer, mens de er i færd med at nedsvælge en Toms-Guldbarre-Fløde-Med-Nødder. Noget mere pinligt kan ikke tænkes, når man nu ved, at ordentlig chokolade ikke bare har et fransk eller belgisk navn, men også indeholder mindst dobbelt så meget 'bønne' som de klassiske danske mærker. Som udøver af en kvalitetsbevidst livsstil burde man vide bedre end at udlåne sit mundvand til den 'nationale, brune paraffin'.
Derfor vil der også være en del selvskrevne læsere til Chokolade, engelske Joanne Harris' første roman på dansk, der foregår i en lille sydvestfransk landsby. Den handler nemlig om, hvordan rigtig specialimporteret og velsmeltet chokolade kan bruges i kampen mod religiøst bigotteri, racisme, mandchauvinisme og almindeligt småligt dødbideri.
I sig selv en overvældende mundfuld - lidt som et stykke ren 70 procent chokolade godt kan blive for meget for ganen.
Men samtidig også en original idé - nå ja, Blixen har været der før med Babette - en idé som allerede er solgt til filmselskabet Miramax, der siden de blev overraskede af succesen med Den engelske patient nu burde vide, hvordan man laver én.
Så hvis de store chokoladefirmaer står og mangler noget at sponsorere, skulle der være muligheder. Tænk at sidde i biografmørket og gnaske chokolade samtidig med, at de gode overvinder de onde - med chokolade. Men til sagen.

En fremmed i byen
Joanne Harris benytter sig af det ældgamle tema: En fremmed kommer til byen, slår sig ned og vender op og ned på alt. Den fremmede er i hendes version Vianne Rocher, en yngre kvinde der har levet et omtumlet liv alene med sin mor. Siden hun var barn har de rejst over hele Europa, i Amerika og ernæret sig ved plat og moderens taroq-kort.
Efter moderens død har Vianne fortsat det omflakkende liv, men hun har nu selv en datter på seks år, og da de en dag havner i landsbyen Lansquenet, beslutter Vianne, at her vil hun prøve at slå rod, få datteren i skole og åbne en chokoladebutik på selve landsbyens torv, skråt overfor kirken.
Vianne har talent for at komme i kontakt med mennesker. Hun ved per instinkt, hvilke stykker chokolade de foretrækker. Hun har en vindende sind, men hun er også 'mærkelig', for hun går ikke i kirke.

Synden selv
Byens præst og bornerte borgerskab ser hende snart som synden selv, da hendes forretning udvikler sig til café og værested for byens udstødte, 'syndere', sigøjnere og andre 'lækkermunde'.
Det hele tilspidses, da Vianne, i strid med præstens ønsker om at helligholde Påsken, bebuder en chokolade-festival 2. Påskedag med musik på torvet og konkurrencer for børnene om at finde påskeæg på flodskrænterne.
Udover opgøret med dødbideriet, der er meget sort/ hvidt, netop så enkelt som i et mainstream filmmanus, er romanen velskreven, underholdende og sansemættet - og veloplagt fordansket af Camilla Christensen.
Trods romanens hyldest til den bedste chokoladekunst er dens kerne facil og modstandsløs som et stykke blød nougat, men hvem siger nej tak til et lækkert stykke og en hyldest til livsglæde og tolerance - bare engang imellem?

*Joanne Harris: Chokolade. Oversat af Camilla Christensen. 364 s. 298 kr. Samleren

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her