Læsetid: 5 min.

Svin og mænd

15. maj 1999

En rigtig mand er både hård og blød - Han slagter grise og tænker på vasketøjsbunken, når han går hen over den

Mandedage
På det yderste af Lars Tyndskids marker et sted mellem Hillerød og Allerød ligger et stort og flot hus med tilbygning, der bebos af en rigtig mand. Han har ikke skrevet dagbog til Informations mandedagbogssamling, han læser ikke engang avisen.
Derfor er han næppe inkluderet i den noget snævre kategori af hensynsfulde, underkuede, veluddannede, rugbrødsbagende mænd, hvis liste over hårdkogte manddomspræstationer er lige så tynd som deres mandagsavis.
Claus Vinther er 38 år. Huset har han sat i stand næsten fra bunden og selv bygget til. Anne er nærmest konstant på barsels- eller forældreorlov, så der er som regel købt ind, når Claus går de ti skridt hjem fra sit firma, der laver papiruld.

Dårlige vittigheder
Selvom han er selvstændig, har Claus for mange år siden droppet arbejdsdagen på 16 timer. Valget at få mange børn stemmer bedst overens med et otte til fire job, og så må kravet til materielle goder justeres tilsvarende.
På tilbagelænet facon bedyrer Claus, at han er fuldt ud tilfreds med sit mandeliv.
- Jeg har tidligere talt med mænd om kvinders fordømmende blik, der har fjernet de rum, hvor mænd taler om bryster og andet mandehørm. Er det noget du kan genkende?
"Nu er jeg så heldig, at jeg går i en drengeklub. Vi mødes cirka en gang om måneden og spiser sammen, drikker sammen, spiller noget kort og fortæller dårlige vittigheder. Og som udgangspunkt taler vi ikke om familier og problemer. Vi er ikke kommet for at hælde lort ud over hinanden, men for at hygge os og melde os ud af samfundet og gøre det, vi så gør der. Tøserne gør præcis det samme og holder pigeaftener."
- Hvor hælder I så problemerne ud?
"Dels på min kollega og selvfølgelig min kone. Vi er rimelig gode til at snakke sammen og kommer begge fra forhold, hvor man bestemt ikke talte om noget som helst. Oplægget til samvær fra min side er, at der ikke er noget, der er et problem, før det har været på bordet. Du må ud med det, hvis du vil have lavet noget om. Så på den måde har vi nok fået lavet en god kommunikation, hvor man får sagt tingene rimelig hurtigt."

Hvorfor er det altid mig
- De her dagbøger kommer som en reaktion på nogle kvindedagbøger, hvoraf det fremgår, at en del kvinder har opgivet deres mænd. Ville du føle dig provokeret?
"Nej. Jeg kender da en del historier ude fra samfundet, hvor jeg godt kan forstå kvinder, der er trætte af deres mænd. Det drejer sig om prioriteringer. Om ikke at prioritere arbejdet over familien. Og det gør jeg ikke."
- Diskuterer I aldrig ligestilling?
"Jo. Det sker da. Men ikke noget alvorligt. Som Anne siger: 'Jeg er godt nok træt af, at det altid er mig, der skal finde på, hvad vi skal have at spise.' Det er den legendariske. Det er ikke et spørgsmål om, hvem der skal lave mad, for det vil hun gerne. Men det der med at finde på. Det er jo en bagatel, men for hende er det et næsten dagligt irritationsmoment. Og så prøver man selvfølgelig at løse det med lister, der aldrig holder, for efter tre dage er den smidt væk. Og så er der tøjvask, og 'hvorfor er det altid mig, der skal rydde op efter børnene.' Sådan er det jo."
- Det er altid hende, der skal rydde op?
"Nej, det er det ikke. Men der er jo forskel på mænd og kvinder. Det talte vi faktisk om i drengeklubben i går. At der er nogle situationer, hvor jeg virkelig mener, at der er forskel på mænd og kvinder."
- I forhold til tøjvask?
"Nej. Men i forhold til f.eks. en ting, der ligger på et gulv."
- Det bliver spændende...
"Anders sagde i går, at hans kone ikke kan forstå, at han kan gå over en vasketøjsbunke og ned i kælderen og virkelig mene, at han ikke har set den. Og så er det, jeg siger 'det tror jeg ikke Anders. Jeg tror du har valgt at beslutte, at du ikke har set den, for du vidste godt, da du gik over den, at den skulle ned i kælderen.' Men det mener han ikke. Og det passer ikke, for sådan en tøjbunke, den tænker man da på, men man tænker måske ikke, at det er helt så presserende, at den kommer i vaskemaskinen. Så det er tærskler, f.eks for oprydning, der er forskellige."
- Og det mener du er biologisk bestemt?
"Nej. Jo på en eller anden måde er det. For det er der, forskellene kommer frem. Hvis det var et problem for mig, og jeg ikke gad fjerne det og synes, det var en andens tur, så ville jeg sige det. Hvor Anne har det sådan, at hun synes ikke, det kan være meningen, at hun skal fortælle mig, at jeg skal fjerne det. Og der synes jeg, at der er stor forskel på mænd og kvinder. Hvor mænd vil løse problemet - enten fjerne det eller sige 'nu er det din tur,' og kvinder nok vil gå og irritere sig over, at manden ikke har gjort det."

Stortude over E.T.
- Du har sagt, at du er en blød mand - hvordan det?
"Jeg tilsidesætter hverken min kone eller mine børn sådan bare lige, hvis der er noget, der falder mig for næsen. Det kunne aldrig falde mig ind at lave en aftale uden at spørge Anne først."
- Og det er blødt?
"Nej, jeg vil kalde det almindelig menneskeligt. Det er lidt svært med de betegnelser hård og blød. Jeg er nok væsentligt mere hård rent opdragelsesmæssigt end de fleste andre, stiller større krav og er hurtigere til at råbe op. Men jeg kan godt stortude over E.T. for eksempel. Og så er man vel blød, hvis man tillader sig selv det."
- Hvis du skulle skrive dagbog fra en tilfældig dag, hvad ville den så handle om?
"En tilfældig dag starter med at jeg står op alene med to af knægtene, spiser morgenmad og smører madpakker og kører dem i skole. Så arbejder jeg resten af dagen til klokken fire nul nul. Som regel er der handlet, hvis ikke, er der en af os der gør det. De to store kommer bare hjem fra skole. De næste er i børnehave, og dem har Anne som regel hentet, og den sidste er hjemme på morens arm hele dagen. Så vi er sådan set hjemme alle sammen klokken fire. Så er der fodring af dyr og lidt i haven og leg og ballade, og så er der børn og aftensmad, og så er der fri, når alle ungerne er kylet i seng ved otte-tiden. Så sætter vi hus i stand, men det har også taget syv år indtil videre."
- Hvilke dyr har I?
"Nogle får og to grise, der hedder Skinke og Bacon. Du ved 'hvad skal vi have at spise? Vi skal have Skinke.'"
- Gør det ikke lidt ondt?
"Det rører mig ikke. Der er jeg en hård mand."

*Dette er én af en række samtaler om Informations dagbogssamling 'Mandedage'. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu