Læsetid: 2 min.

Sygeplejersker ude i en umulig konflikt

15. maj 1999

Alt yder på en lunken sygehuskonflikt. Men det er også svært at se, hvad de strejkende kan nå med konflikten, mener arbejdsmarkeds-forskere

Der er ikke meget, der tyder på, at sygeplejerskerne har den samme vilje til at kæmpe for deres lønkrav som for fire år siden, da de lammede store dele af den danske hospitalsdrift i knap tre uger, vurderer arbejdsmarkedsforskere over for Information.
Dansk Sygeplejeråd, DSR, har indtil videre afvist at sende flere sygeplejersker i strejke end de 500 radiografer og 4.500 sygeplejersker fordelt på den kommunale hjemmepleje og landets hospitaler, der på nuværende tidspunkt er i konflikt.
I 1995 svarede Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening hårdt igen på sygeplejerskernes strejke og sendte flere tusinde hjem. Men har i denne omgang foreløbig afvist en lockout.
Carsten Strøby Jensen, forsker ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, peger på, at de menige sygeplejersker er blevet taget på sengen, fordi forhandlingerne mellem Amtsrådsforeningen og DSR under ledelse af forligskvinde Mette Christensen brød sammen efter få forhandlingstimer.
"Sygeplejerskerne har formentlig for manges vedkommende forsøgt sig med et nej - fordi de vidste, at det ikke lige umiddelbart behøvede at føre til konflikt, eftersom der var endnu en mulighed for forhandling i Forligsinstitutionen," siger Carsten Strøby Jensen.

Hvad er der at hente?
Spørgsmålet man kan rejse er, hvad en lunken konflikt i en fastlåst situation overhovedet kan hente hjem til sygeplejerskerne.
Jette Søe, formand for DSR, er på en umulig opgave, lyder da også vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker ved Handelshøjskolen i København, Dorthe Pedersen.
Amtsrådsforeningen havde på forhånd afvist at give efter for sygeplejerskernes krav om 40 mio. kr. mere i løn. Arbejdsgiverne ville have mere fleksibilitet til gengæld. Et krav sygeplejerskerne afviste.
Men med det nuværende sammenbrud, hvor der efter alt at dømme end ikke ligger elementer til en mæglingsskitse, er det svært at se, hvad sygeplejerskerne går efter, mener Dorthe Pedersen:
"Det er svært at se, hvordan regeringen skal lave et indgreb, der giver nogle forbedringer overhovedet. Der ligger ikke nogle elementer til det i Forligsinstitutionen - med mindre DSR eller Amtsrådsforeningen altså trækker en hvid kanin op af hatten."
- Burde DSR ikke have forsøgt at få bare lidt hjem i Forligsinstitutionen, så medlemmerne igen kunne overveje, om det var værd at konflikte. Nu får de åbenbart intet?
"Det har Jette Søe formentlig tænkt ville være for risikabelt for hendes formandspost. Når hun ikke kan levere varen, vil hun helst ikke ud og risikere at blive væltet på det. For som formand kan hun ikke leve med, at medlemmerne en gang til stemmer nej til noget, hun tilbyder dem," vurderer Dorthe Pedersen.
Fra Jette Søe lyder forklaringen, at man i forhandlingerne om det forlig, medlemmerne stemte nej til, allerede havde været meget kreative med hensyn til afkøb og omrokeringer.
"Så der har været meget lidt at flytte rundt med," siger Jette Søe. Ifølge Jette Søe kalkulerer arbejdsgiverne tilsyneladende med et hurtigt regeringsindgreb, og forsøger at lægge skylden på sygeplejerskerne ved at være afdæmpede og afvise lockout.
Jette Søe håber, at konflikten får lov at løbe, så sygeplejerskerne får lejlighed til at kæmpe deres lønkamp. Og strejkekassen kan ifølge hende klare en konflikt året ud.
"Ansvaret for forholdene på sygehusene er altså arbejdsgivernes. Og vent og se. Det vi har gjort, er meget effektivt. Alt vil blive lammet," siger Jette Søe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her