Læsetid: 4 min.

Tårer over sølvmedaljer

17. maj 1999

Trods skuffelsen lover den danske indsats godt for denne uges individuelle VM i Brøndby-Hallen

Badminton
Tårerne væltede ud af øjnene på den danske doublespiller Jens Eriksen, da han fik overrakt sølvmedaljen. Han trak sig lidt tilbage og gik om bag resten af holdet, satte sig på hug og vrælede lidt videre. Camilla Martin havde det tommeste udtryk i ansigtet, der længe er set. Og den mandlige single-stjerne Peter Gade mødte først efter lang tids overtalelse frem til præmieoverrækkelsen.
Så skuffede var alle på det danske hold over kun at have opnået sølv ved VM i badminton for hold. Kina havde vundet den tætte finale med 3-1, og de græd lige så meget som danskerne. Men af glæde. For selv om Kina var favorit og med sejren blev verdensmester for tredje gang i træk, var kampen så tæt, at danskerne godt kunne have vundet. Og kineserne var på forhånd nervøse ved danskerne, der på vejen til finalen havde slået stærke nationer som Sydkorea og Indonesien. Danmark havde hævdet sin position som de eneste europæere, der kan hamle op med asiaterne.

Red på bølge
Særligt sejren på 3-2 over Indonesien fredag aften havde budt på fremragende præstationer. Peter Gade pakkede Taufik Hidayat ind med 15-4, 15-1. Og da også Camilla Martin og den til helt nye damedouble-konstellation, Helene Kirkegaard og Rikke Olsen, red med på den bølge, som det talstærke publikum i Brøndby-Hallen har skabt hele ugen, hev Danmark sejren hjem til sidst efter at have tabt både mixed- og herredouble. Ved hold-VM, også kaldet Surdiman Cup, spilles der fem kampe: dame- og herresingle, samt herre-, dame- og mixeddouble.
Det så ud til, at bølgen skulle fortsætte i finalen mod Kina, da mixed-doublen Ann Jørgensen og Jon Holst-Christensen lagde ud med overraskende at besejre verdensmestrene Ge Fei og Liu Yong med 15-10, 15-8. Jublen over, at Danmark var foran med 1-0 ville ingen ende tage. Hele hallen stod op, og de danske holdkammerater, som havde fulgt kampen fra sidelinjen, dansede og jublede. Selv kastede Jon Holst-Christensen sig ned på banen i glæde, så Ann Jørgensen efter en gang kys og kram nærmest måtte hive ham op. Lad os lige dvæle ved det en kende:

Nostalgi
Tv-kommentatoren Steen Skovgaard må ved synet af Jon Holst-Christensen have været hensat til hin maj-dag i Malmø 1977, hvor han selv brød stortudende sammen efter at være blevet verdensmester i mixeddouble sammen med Lene Køppen.
Det var dengang Køppen også blev verdensmester i single og Flemming Delfs slog Svend Pri i finalen om dette første rigtige VM i badminton. Før havde All England været betragtet som det uofficielle VM og den vigtigste turnering overhovedet.
Men fra 1977 begyndte VM at slå an, men desværre lykkedes det aldrig for Morten Frost - den bedste danske spiller gennem tiderne - at vinde titlen. I heksekedlerne i Jakarta og Beijing blev han altid nummer to, og det ærgrede ham utroligt. Så hjalp det ikke meget, at alle indonesere eller malaysiere kendte og respekterede ham. "Morten Frost Hansen" var det første folk udbrød, hvis man i 1980'erne fortalte dem, at man var dansker.
Frosts betydning for dansk badminton har i det hele taget været enorm. Det var ham, der som landstræner endelig fik tæmmet Poul-Erik Høyer, så denne udnyttede sit slagrepatoire til det yderste og endelig kunne vinde All England og senere OL-guld i Atlanta i 1996. Det var også Frost, der fik gennemført en holdningsændring i det danske publikum, så de nu larmer, trutter, råber og klapper lige så meget, som man har gjort i 50 år i Asien. Det er en fornøjelse i Brøndby-Hallen, og efter mixeddouble-sejren i den første kamp i finalen mod Kina, lå det i kortene at publikum kunne give både Camilla Martin og Peter Gade den afgørende fordel i deres respektive singler. Danmark kunne lukke kampen med 3-0 og gøre de sidste to kampe overflødige.

Gummiarm
Hallen sydede og kogte da også, mens Camilla Martin strøg igennem første sæt mod Dai Yun, som hun vandt 11-5. Da hun tabte andet sæt med 9-11, troede mange måske, at nu var det slut for hende. Men i tredje sæt kom hun foran både 7-1 og 9-2, inden hun blev for passiv og nervøs, og den berømte gummiarm viste sig. Langsomt og helt uden fejl sneg Dai Yun sig tilbage i kampen og vandt 13-11.
En stor skuffelse for Martin, der kunne have serveret guldet på et sølvfad til Peter Gade, der desværre manglede både psykisk og fysisk overskud og tabte 13-15, 13-15.
Med Kina foran 2-1 var det op til herredoublen Jesper Larsen og Jens Eriksen at holde liv i det danske håb. Men med for mange fundamentale fejl, vandt Zhang Jun og Yu Jinhao forholdsvis sikkert med 15-12, 15-13. Dermed var alt afgjort, og den velspillende damedouble kom slet ikke i aktion. Særligt Jens Eriksen ærgrede sig efter denne uges ellers totale optur for dansk hold-badminton. Derfor måtte han lade tårerne flyde under præmieoverrækkelsen.
Men når skuffelsen over finalenederlaget er glemt, så er det på sin plads at konstatere, at det var det flotteste resultat for dansk badminton ved hold-VM nogen sinde. Spillerne har ramt den fysiske topform, og det bør med lidt psykisk og taktisk bearbejdning borge for dansk succes ved det individuelle VM, som for alvor begynder i morgen, tirsdag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her