KALENDER
MAJ MÅNED, pludselig gik det hurtigt, og den indre kalender fortæller straks, hvad det er, man skal føle og opleve ved al grønheden, der trænger sig på i gentagelsens stadige fornyelse. Det kan endnu, hele det gamle apparat, økologien er i orden i store træk.
Maj måned gør også opmærksom på det, som ikke kan følge med, det ikke-realiserbare, der omsættes til længsel. Ikke alle kan udbryde med Goethe - som jeg sender en 250-årstanke - og hans "Mailied":
Und Freud' und Wonne
Aus jeder Brust.
O Erd', o Sonne!
O Glück, o Lust!
For det kan også lyde således:
Når majdagen længes, er
liflig en sang
af fugle på flugt i det fjerne.
Den bringer mig bud om
min ensomme gang
fra den elskede hist i det
fjerne;
men knuger mig længselens
tynge mod jord,
blir sangen og vårens
hvidtjørn i flor
straks kolde som vinterens
stjerne.
Her skal længslen håndteres og adminstreres, som de gjorde det i trubadurernes miljø. De kunne desværre ikke dansk, men brugte langue d'oc, som nu 1100-tallets Jaufré Rudel, der er ophavsmand til den citerede strofe: "Lanquand li jorn son lonc en mai", som J.V. Lind så har måttet hjælpe over i dansk.
OM RUDEL véd man ikke så meget andet, end hvad de seks-syv digte, man tilskriver ham, fortæller om hans uudslukkelige elskov til den fjerne tilbedte. Fjernheden var nødvendig som poetisk drivkraft, så det gjaldt om ikke at komme for nær i maj måned.
Jo mindre man véd, jo mere tager sagnet fat. Det står fast, at Rudel deltog i korstoget i 1147, og så kunne "die ferne geliebte" jo f.eks. være grevinde Melisande af Tripolis. Rudel, fyrste af Blaye, skal være blevet ramt af sygdom under sejladsen og have udåndet på stranden i armene på grevinden, hvorefter hun gik i kloster. Drøm og død forenet.
Kollegaen Walther von der Vogelweide lånte motivet til sin minnesang "Palæstinalied". Og let er det, om man vil, at se den sværmerisk besungne kvinde som billede på Jerusalem og endda den hellige jomfru. Eller mere romantisk sagt: poesiens genius.
Så gik motivet på vandring og endte foreløbig hos Ezra Pound.
HEINRICH HEINE skrev en ballade om "Geoffroy Rudel og Melisande af Tripolis". Han skrev på tysk, men Emil Aarestrup oversatte:
Høit på Ridderborgen Blay
Man Tapetseriet kjender,
Som Grevinde Tripolis
Har brodeert med kloge
Hænder.
Vi er nu tilbage i Blaye ved Bordeaux, hvor tæppet hænger, som hun har baldyret med silketråd og fortryllet med elskovs gråd. Det forestiller scenen, hvor hun fandt Rudel døende på stranden, hendes længsels ideal af en riddersmand, og hvor han for eneste og sidste gang så sin tilbedte frue. Og nu hører man hver nat, hvordan det knistrer i tapetet, og figurerne træder ud i rummet for at leve et digtet liv i drømmerisk elskov.
Dér vandrer de genfærdshvide skikkelser i vinduernes månelys, til de ved morgenrøde atter smutter i tapetet.
AARESTRUP beskæftigede sig gennem året 1851 med Heines digt, og da biskoppens datter i Odense, hvor han var stiftsfysikus, havde fødselsdag og ønskede sig et digt til sin stambog, skrev han en parafrase over Heines fantasi, der jo passende handler om erindring.
Han lod ikke digtet hvile i stambogen, men bearbejdede det til eget og alment brug:
Man har Sagn om
Borgtapeter,
Hundredaarige, paa hvilke
De afblegede Figurer,
Syete Sting i Sting af Silke
Faae et sælsomt liv om
Natten.
Han kan næsten misunde dem deres skyggeliv, i hvert fald her i erindringsnatten, her i skrivesituationen, som er den sublimerede længselslykke. Idet figurerne smutter i tapetet, slutter han med et suk sine vers. Tilbage til en anden virkelighed. Doktor Aarestrup har understreget hele den poetiske mekanisme i drømmeriets frugtbare tilstande, skabelsens ulægelige forelskelse.
TRUBADUREN RUDEL skrev videre i sit fint rimede digt - syv gange syv verslinjer - om maj-måneds saligt usalige tid, om at ingen anden fryd behagede ham så meget som glæden ved elskovens fjernhed.
Hans musik til fire digte er overleveret og lader sig høre.
Mellem bøgerne i den store boglade i Vimmelskaftet står maj måneds tilbud, en Naxos-cd, Music of the Troubadours, hvor en magisk stemme tilhørende Maria D. Lafitte for den ringe sum af kr. 39,75 fortolker bl.a. Jaufré Rudels "Lanquand li jorn son lonc en mai" til piper og trommer og andre gamle instrumenter.
En sang om fugle på flugt midt i den store ankomsttid.
