Nibe Kommune er vred over, at nabokommunen spreder slam på Nibe-jord. Man frygter miljøgift i slammen
En række kommuner vil ikke længere sprede slam fra byernes afløb og kloakker på landbrugsjord. De frygter, at det kan indeholde miljøgifte.
Men de får det i stedet ind fra nabokommuner, som har sværere og sværere ved at finde landmænd, der overhovedet vil modtage den omstridte slam.
Denne eksport af slam-problemet skaber vrede: "Det koster os en halv million kroner ekstra om året at undgå, at vores slam ender på landbrugsjord. Så kan det ikke være rigtigt, at vi får slam ind fra nabokommunen," siger Elin Møller (S), formand for teknisk udvalg i Nibe.
Farsø er en af de kommuner, som jævnligt kører sine møg-spredere ud til landmænd hos slam-frie naboer som Nibe og Aalestrup.
"Vi har skam god samvittighed," siger formanden for teknisk udvalg i Farsø Kommune, Kaj Wisti Lassen (V).
Farsø overtræder ikke nogle formelle regler. Det er en del af landets overordnede miljøpolitik, at slam helst skal spredes på markerne - genanvendelse hedder det.
Attraktivt tilbud
Problemet er bare, at flere og flere kommuner og landmænd ikke stoler på Miljøstyrelsens forsikringer om, at slam er uskadeligt.
"Modstanden mod at sprede slam på markerne har meget med følelser at gøre, og jeg forstår godt den usikkerhed, der hersker om slam," siger Kaj Wisti Lassen fra Farsø.
Han vedgår, at det rent moralsk ville være mest rigtigt, hvis kommunen kun leverede slam til landmænd inden for kommunegrænsen, men når der nu er så få, der vil modtage slammen, må kommunen tage de landmænd, som melder sig til kommunens stadigt mere attraktive tilbud.
Sidste år vedtog Farsø Byråd at øge betalingen til de landmænd, som er villige til at modtage bundfaldet fra sæbepulver, terpentin i håndvasken, system pro-V-shampoo og toiletskyl med det hele. Gevinsten for landmændene er en check fra kommunen på 50 kroner pr. ton. Derudover kører kommunen ud og spreder slammen, der har en høj gødningsværdi. Endelig ordner kommunen gratis landmandens lovpligtige gødningsregnskab.
Så det er svært at sige nej, men det fleste gør det alligevel.
"Vi har anbefalet landmænd ikke at sprede kommunalt slam på deres marker, fordi vi frygter, at slammen kan indeholde stoffer, som vi ikke er vidende om i dag, og som vi ikke ved, hvordan vil reagere i kombination med hinanden," siger Niels Mikkelsen, direktør for Aalborg Amts Landboforening.
Når Farsø Kommune kan lokke med så favorable tilbud til landmændene, er det, fordi andre løsninger er endnu dyrere.
Nibe har valgt fremover at brænde slammen af, selvom det med statsafgift koster omkring 500 kr. pr. ton, og dermed giver Nibe en årlig merudgift på en halv mio. kr.
Kommunerne i området mødes i næste uge til endnu en drøftelse af problemet.
