SF er dybt splittet i velfærdsdebatten. Partiet vil gerne slippe snakken om, hvorvidt hårde eller bløde områder kan udliciteres - men kan ikke
VELFÆRDSDEBAT
Hovedbestyrelsens oplæg til SF's landsmøde i denne weekend siger det hele. Partiet er dybt splittet på spørgsmålet om velfærdsstatens udvikling og modernisering.
Hovedbestyrelsen (HB) prøver at komme ud af den snærende diskussion om udlicitering af hårde/bløde områder. Traditionelt har man også i SF taget afstand fra at udlicitere de "bløde" områder - i daglig fortolkning børne- og ældre-områderne.
"Men så enkelt er det ikke," konstaterer HB et sted i sit forslag til ændringer i den politiske hovedudtalelse, som landsmødet skal resultere i. SF ønsker i stedet at stille konkrete krav til udlicitering, når - ikke hvis - det foregår, skriver man.
Men et flertal på 19 medlemmer mod 17 i HB kan alligevel ikke dy sig. Det er dog for stærk kost at sige, at man i princippet kan acceptere udlicitering også af bløde områder.
"SF tager derfor afstand fra udlicitering af kommunale kerneydelser - specielt på dagsinstitutions- og ældreområdet. Det er SF's opfattelse, at velfærdsydelser ikke skal varetages på profitgivende vilkår," står der et andet sted i HB's ændringsforslag.
Indlicitering
Forvirringen dækker over, at SF's hovedbestyrelse på velfærdsspørgsmålet dækker utroligt bredt.
Den rummer folk, der i stedet for at tale om udlicitering hellere vil diskutere indlicitering. Altså hvordan man kan sikre, at vigtige samfundsopgaver som praktiserende læger og tandlæger bliver offentlige.
Blandt dem er Thomas Warburg.
"Det er vigtigt at have visioner og forholde sig ideologisk til det her. Derfor vil jeg foretrække, at det offentlige løser velfærdsopgaver. Så er der ikke noget kortsiget profithensyn, og det sker på solidarisk vis," siger Thomas Warberg.
Som en stor del af SF'erne kan han ikke lide udliciteringstanken. Det strider mod SF's kernesynspunkter at lade nogen tjene penge på at varetage det, de ser som offentlige opgaver.
Men samtidig har SF en hel del repræsentanter i landets kommunalbestyrelser. Til daglig sidder de med det svære valg, om man skal bruge udlicitering som redskab i arbejdet på at forny den offentlige sektor. Og det skal man, siger de flest med Vejles SF-borgmester, Flemming Christensen, i spidsen.
Han får støtte fra blandt andet medlem af Folketinget for SF, Jørn Jespersen.
Færre og bedre
Han ser udlicitering som et redskab til at udvikle og forbedre den offentlige sektor.
"Jeg mener, at dem, der siger nej til at beskæftige sig med udlicitering, faktisk skaber flere og dårligere udliciteringer. De vil overlade hele diskussionen om udlicitering til nyliberalisterne i Venstre. Og hvis ikke de får et kvalificeret modspil, løber de med det hele. Vores tilgang er, at stille krav, der vil give færre og bedre udliciteringer," siger Jørn Jespersen.
Debatten om den offentlige service og udlicitering er svær for SF.
I 1992 vedtog partiet programmet "Mindre stat, Mere samfund". Det gjorde det for første gang siden starten af 70'erne legitimt for SF'ere at kritisere den offentlige sektor. En kritik, som de borgerlige ellers havde monopol på. Men skillelinierne ligger stadig i partiet.
Partiformand Holger K. Nielsen lægger ikke skjul på, at han gerne ville have fjernet formuleringen om, at SF tager afstand fra udlicitering på visse områder. Men som formand for begge fløje i partiet prøver han som vanligt at spænde over hele spektret.
"Der skal være nogle grænser. Jeg kan ikke forestille mig at udlicitere mine børns folkeskole. Det er for fremmedartet for mig, hvis ISS skulle drive den," siger han og tilføjer:
"Men det er vigtigt, at der kommer en overensstemmelse mellem partiets politik og den virkelighed, som mange lokale politikere sidder i. Derfor mener jeg ikke, at vi skal være så faste i vores politik, at den ikke kan fungere. Opdelingen mellem hårde og bløde områder er kunstig. Der er gråzoner."
