Læsetid: 3 min.

Udlicitering stjal billedet

25. maj 1999

Trods forsøg på at dæmpe debatten blev udlicitering det store emne for SF's landsmøde. Partiet endte i et kompromis, partiets byrødder ikke kan bruge

Diskussionen om partiets holdning til udlicitering stjal billedet på SF's landsmøde i weekenden. Både formand Holger K. Nielsen og socialordfører Villy Søvndal prøvede ihærdigt at fjerne debatten om velfærden fra snævert at diskutere SF's holdning til udlicitering.
"Alle os, der til daglig arbejder med området, ved, at der er andre problemer, der er meget mere påtrængende. Denne debat om udlicitering håber jeg ikke vil blive husket," sagde Villy Søvndal. Men hverken han eller formanden kunne mane debatten i jorden.
Efter en langvarig debat mandag formiddag vedtog SF en politisk hovedudtalelse, der på udliciteringsområdet endte som et kompromis mellem de, der ønsker at se udlicitering som et redskab bl.m.a. til forbedring af den offentlige sektor og dem, der vil sætte faste grænser for, hvilke områder, der kan udliciteres.

Stramme krav
Kompromisforslaget, der blev ført frem af formanden, siger ikke direkte, at man ikke vil acceptere udlicitering på visse områder. Men det slår fast, at SF'erne skal stille så stramme krav til udlicitering, at det reelt ikke er muligt at udlicitere "visse omsorgs og plejeopgaver. Det er for eksempel tilfældet omkring daginstitutioner, personlig pleje i hjemmehjælp og sygehussektoren," som det står i den vedtagne politiske hovedudtalelse.
Det fik flere af SF's byrådsmedlemmer til at melde fra.
"Det ville være en hjælp, hvis vi vedtog noget, der giver os værktøjer til at stille krav, når vi i kommunerne skal tage stilling til udlicitering," sagde Helene Lund fra byrådet i Farum Kommune.
"Det, vi ikke har brug for, er et diktat. Og det her papir (den politiske hovedudtalelse, red.) vil ikke blive brugt, hvis det ikke er en hjælp," fortsatte hun.
Holger K. Nielsen forsvarede dog sit kompromis: "Det er det forslag, der kan samle partiet i diskussionerne fremover. Når man sammenligner med debatten for to-tre år siden er vi kommet meget længere i en kvalificeret diskussion af, hvordan fornyelsen af den offentlige sektor skal håndteres," sagde Holger K.
Gruppeformand Jes Lunde var dog langt fra enig.
"Udlicitering er virkeligheden i Danmark. Det er lidt sært, hvis SF's landsmøde vil forbyde virkeligheden. Vores byrådsmedlemmer kan godt skelne mellem skidt og kanel. Udlicitering skal for os være et vigtigt redskab til at udvikle den offentlige sektor," sagde han.
Men salen holdt med formanden og kompromisforslaget, der videre slog fast, at SF stadig holder fast i, at "der ligger et principielt problem i udliciteringer, som sker på profitvilkår."

Det må godt gøre ondt
Det var absolut ikke ønskeformuleringer for den fløj af partiet, der ønsker, at SF skal forny sig hurtigere.
Jørn Jespersen, SF's formand for Folketingets udvalg for fødevarepolitik mener, at formand Holger K. Nielsen skal præsentere mere håndfaste forsøg på at ændre holdningerne i SF, hvis partiet skal blive klart til at gå i regering, som det er formandens mål.
"Han viste (i sin tale til landsmødet, red.), hvor vi skal diskutere, men han er langt fra de steder, hvor det gør ondt. Det er, hvad jeg vil kalde en spæd start på diskussionerne. Hvis det skal lykkes at gøre SF til et regeringsparti, skal vi hurtigere videre i diskussionerne end vi er nu og landsmødet havde været en god anledning for at starte dem. Han må relativt hurtigt komme med noget," siger Jørn Jespersen.
Men andre medlemmer af folketingsgruppen støtter dog formanden. Aage Frandsen mener, at SF allerede nu er parat til at gå i regering.
"Vi kan se, at vi ikke på landsmødet har diskuteret om vi skal i regering eller ej. Det er vi enige om, og vi er parat under forudsætning af, at vi får vores politik igennem," siger Aage Frandsen.
Og socialordfører Villy Søvndal er enig: "Det store ryk, der hedder om vi er parat til at føre en ansvarlig økonomisk politik, er sket. Det har vi bevist ved at være med i pinsepakke og to finanslove. Det viser, at vi kan i praksis," siger Villy Søvndal.
Den anden store debat stod om Kosovo. Alle var enige om at fordømme serbernes adfærd, men et mindretal prøvede at fjerne en passus, der sagde, at NATO havde startet krigen i søgen efter en ny eksistensberettigelse efter den kolde krig. Det er motivforskning, som vi ikke ved noget om, indvendte mindretallet.
"Den udtalelse vil blive svækket, hvis vi kommer med en skråsikker udtalelse om NATO's motiver," sagde medlem af Folketinget, Margrete Auken. Men salens flertal fastholdt, at "NATO ville krigen - for at vise 'styrke' og 'handlekraft'."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her