Læsetid: 3 min.

Uklare billeder fra Mars

26. maj 1999

Prætentiøs science fiction roman med gang i og alligevel ikke

NY BOG
Der er jo ingen grund til at skilte med sin uvidenhed, men hvad er f.eks. en valdo? En bioter? Eller en deutherium-thoriummotor? Hvordan ser geodæsi ud, og hvad er hexagoner?
Bognørder uden teknisk viden om rumskibes bebyggelse og om, hvordan der ser ud på Mars, ånder lettede op, når der pludselig er noget, der hedder Nürnberg og morgenkåbe i 35-årige H.H. Løyches nye science fiction roman Mission til Shamajim.
En ordliste for uindviede bag i bogen ville have været ønskelig. Som den er nu, er den beregnet til hardcore
science fiction fans, og såvidt jeg kan se, især dem, der allerede har læst hans første, den kritikerroste romandebut Støj, som denne mærkelige og lovligt prætentiøse bog er en fortsættelse af.

Science fiction år
Men okay: Det er science fiction år i år. De kalder det Fabula-99, og det er da en oplagt anledning til at gå dybere ind i genren.
Denne bog er dog ikke for begyndere. Jeg vil nærmere sige, den er beregnet til eksperter. Forlaget Klim har allerede udgivet en hel række fantasy- og science fiction romaner af Klaus Æ. Mogensen, Dimensionspiraterne, Sheryl Jordan, Healeren og Johan Springborg, Kopien. Så der er nok at tage fat på, hvis man vil kastes ud i fremtiden.
Her er det samtidig en rejse ud i rummet. H.H. Løyche har allerede et par bøger bag sig. Han skriver også artikler, og har senest skrevet om science fiction her i avisen for nylig, så han er dybt inde i emnet.
Parallelle historier
Hans roman foregår hundrede år fra nu, og man skal forestille sig, at der efter en storkrig kun er rester tilbage af vores nutidige verden. Af den grund er tonen med rette dyster.
I parallelle historier følger vi dels neurologen Adrian på jorden og dels rumskibet Little Wings' besætning med hovedpersonen løjtnant Beringer, der har været i gang med at undersøge Mars i jagten på et forlist rumskib. Fortællingen springer som i klip, og man skal holde tungen mere end lige i munden for at følge med.
I en anden suspekt mission, som er lidt uklar, bliver neurologen sat til at undersøge den tilbagevendte astronaut, og det øjeblik venter man på med længsel, for her skal de to helte endelig mødes, men man venter og venter, mens man holdes hen af lange beskrivelser af formationer, landskaber og materialer.

Få dirrende scener
Bogens rum er kæmpestort. Det forarbejde den må have krævet er imponerende, men rent indholdsmæssigt sker der både for lidt og for meget.
Man kastes fint rundt, men savner dirrende scener. Det hele er dramatisk i sin opskrift og i handlingen, men ikke mellem linjerne, og hvad nytter det så? Det er som om, fortælleren er et andet sted, end i dét, der bliver fortalt, og det gør bogen skrevet men ikke digtet.
Der er sprællende dialoger, og der sker en masse både på jorden og i rummet, men alligevel er det som om, det psykologisk interessante og levende udebliver. Man kommer ikke rigtigt ind under huden på personerne, kan bare iagttage deres handlinger udefra som på film. Men det er ikke film, og sætninger som "rædselsslagen springer Adrian op fra sofaen og flygter ud i entreen," savner kød og blod for at blive synlige eller mærkbare. Selv for de indviede, skulle man tro.

*H.H. Løyche: Mission til Schamajim, 191 s., 245 kr. Klim

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu