Læsetid: 6 min.

Ungdommens kilde

10. maj 1999

Er skræddersyede organer og evigt liv en drøm eller et mareridt? Opdagelsen af stamcellen har sat en uoverskuelig udvikling i gang

GENVEJEN
En af menneskehedens ældste drømme er drømmen om udødelighed. Forestillingen om evigt liv har til alle tider virket som modgift mod den forbandelse, der er menneskets alene: dødsangsten.
I senere religioner som for eksempel kristendommen er det kun den uhåndgribelige sjæl, der lever videre efter at kroppen er styrtet til jorden. I ældre religioner og i gammel overtro eksisterer der ikke en sådan adskillelse - dér er det selve kroppen, som lever evigt.
Nu er videnskaben så småt begyndt at sysle med udødelighed.

Geron
Det begyndte for 15 måneder siden, da en gruppe forskere fra Universitetet i
Texas gjorde celler fra mennesker "udødelige".
Normalt kan en cellekultur kun overleve i et begrænset antal generationer i laboratoriet. Ved hver celledeling bliver kromosomerne afkortet et lille stykke i enderne. Efterhånden bliver kromosomerne så korte, at livsvigtige gener bliver ødelagt, og cellerne
mister deres levedygtighed. Det er den samme mekanisme, siges det, der ligger bag menneskets ældning.
Men ved hjælp af gensplejsning lykkedes det for Texas-forskerne at gøre cellerne i stand til at reparere kromosomerne ved hver celledeling. Derefter kunne cellerne i princippet dele sig uendeligt mange gange. Forskerne havde så at sige sat det biologiske ur i stå.
Det næste gennembrud kom sidste efterår, da et forskerteam fra Wisconsin Universitetet, ledet af biologen James Thomson, bekendtgjorde, at de havde isoleret stamceller fra få dage gamle menneskefostre og gjort dem udødelige. Stamceller er kendetegnet ved at kunne give ophav til en række andre celletyper - deraf navnet (jvf. "stamfædre"). Og Thomsons stamceller har evnen til - under de rette betingelser - at kunne omdannes til alle af kroppens celletyper.
Både forskerne fra Texas og Thomsons team var financieret af det private bioteknologisk selskab Geron, som beskæftiger sig med forskning i alderdom (forkortning af "gerontologi"). Da Thomson offentliggjorde sine resultater, blev værdien af Gerons aktier næsten firedoblet i løbet af et døgn.
Og perspektiverne i Thomsons forskning var da også svimlende. Hvis man kan styre stamcellernes udvikling - noget, der nu forskes intenst i - kan man i princippet bruge dem til at lave organer med. Man håber en skønne dag at blive i stand til at tage en
stamcelle, give den nogle vækstfaktorer og hormoner, og lade den vokse op til at blive et hjerte, en lever, en lunge eller hvad man nu har brug for. Det økonomiske potentiale er indlysende.
Men foreløbig er et sådant scenarie ren science fiction. Man ved indtil videre alt for lidt om, hvad der bestemmer hvilken celletype stamcellerne skal ændre sig til.
Man kan sammenligne stamcellen med et ubeskrevet blad, en tabula rasa, der endnu ikke har valgt sin løbebane, og som har brug for en tilskyndelse, et puf i en bestemt retning. Stamcellen ved ikke, om den vil blive til en levercelle, en blodcelle, en nervecelle eller noget helt fjerde. En lang række forskere arbejder nu med at finde ud af, hvordan man giver stamcellen dette puf.
En anden udfordring kommer fra immunsystemet. Risikoen for kroppens immunforsvar afstøder et stamcelle-fremstillet organ er lige så stor, som hvis man ville bruge et organ fra et andet menneske.
Men med stamcellerne vil det i det mindste være muligt at foretage genetiske ændringer, der forhindrer denne af-stødning. Det er der dog forbundet nogle etiske problemer med - som altid når man nævner ordene "genmodifikation" og "menneskelige celler" i samme åndedrag.
Forskning i stamceller fra fostre er i det hele taget problematisk for mange. Det fremgik tydeligt af den debat, som fulgte efter offentliggørelsen af Thomsons resultater.

USA's lovgivning
I USA er det lovligt at bruge menneskefostre til eksperimenter, forudsat de er godkendt af den amerikanske sundhedsstyrelse.
Disse menneskeforstre - eller embryoer - er nogle få dage gamle mikroskopiske celleklumper, der består af cirka 150 celler. Men loven har hidtil forbudt staten i at være med til at financiere sådanne eksperimenter, hvilket da også har haft utilsigtede konsekvenser.
Da Wisconsin Universitetet, hvor Thomson er ansat, modtager offentlige bevillinger, måtte han ikke bruge sit laboratorium på universitetet til forskning i stamceller. Så han blev nødt til at oprette et nyt laboratorium for Gerons penge i en bygning tæt ved universitetet.
Til gengæld for financieringen af Thomsons forskning fik Geron rettighederne til at udnytte patentet på teknikken kommercielt. Det har fået bioetikeren Arthur Kaplan til at udtale til Nature, at "det er en katastrofe, at sådanne fundamentale teknologier er blevet privatiseret."
Gerons talsmand hævdede overfor fagbladet Science, at selskabet havde overvejet de etiske aspekter nøje, før eksperimenterne begyndte. Blandt andet nedsatte de et etisk udvalg, hvis medlemmer "repræsenterede fem forskellige religiøse traditioner". I den forbindelse er det værd at nævne, at Geron i november bekendtgjorde, at de havde taget en menneskelig cellekerne og fusioneret den med en ægcelle fra en ko.
Under alle omstændigheder mener mange, at den amerikanske stat - ved at tillade forskning som involverer embryoer, uden selv at ville financiere denne type forskning - giver afkald på kontrollen med den.
Thomsons resultater har dog sat så meget skub i stamcelle-området, at den amerikanske Kongres i januar besluttede at tillade offentlig financiering af forskning, som involverede brug af stamceller fra embryoer.

Udviklingen
Men nu lader det til, at udviklingen har overhalet debatten om stamceller fra fos-tre indenom. For man har overraskende opdaget, at der også findes flere typer af stamceller hos voksne mennesker. De er lidt mere udviklede, end dem som findes i fos-tre, så der er lidt færre muligheder for, hvad de kan blive til. Alligevel har man store forhåbninger til dem.
Man har hele tiden vidst, at der fandtes stamceller, som var forstadier til de forskellige celletyper, der findes i blodet.
I januar i år fandt forskere fra Stockholm Universitet så stamceller i hjernen, som kan udvikles til de forskellige typer af nerveceller. Og i starten af april berettede det private selskab Osiris Therapeutics, at de i samarbejde med forskere fra Johns Hopkins University School of Medicine havde brugt såkaldte mesenchymale stamceller til at udvikle knoglevæv, bindevæv og fedtvæv.
De håber at kunne bruge teknikken i forbindelse med sårheling efter operationer, regeneration af hjertet efter en blodprop og meget andet.
Håbet er, at der findes stamceller for alle kroppens vævstyper. Det ville betyde, at man helt kunne undgå brugen af celler fra fostre. Og der er yderligere en fordel ved at bruge stamceller fra voksne individer:
Man undgår problemet med afstødning, fordi man kan tage stamcellerne fra patienten selv.
Men hvad enten der er tale om stamceller fra fostre eller fra voksne, er der ingen tvivl om, at de allerede i løbet af kort tid vil få stor betydning.
For det første vil cellerne hurtigt få betydning i forbindelse med test af stoffers eventuelle giftighed for mennesker.
Fordi man indtil for et år siden ikke kunne holde menneskeceller i kultur i længere tid af gangen (bortset fra kræftceller, som har nogle andre egenskaber), har der faktisk været mangel på menneskeceller til dette formål.
For det andet anvendes cellerne allerede i forbindelse med forskning i menneskets gener.
For det tredje vil stamcellerne forhåbentlig om få år kunne bruges til at behandle, hvis ikke ligefrem 'helbrede', sygdomme som sukkersyge og Parkinsonisme.
Parkinsons Syge opstår, når nogle ganske få dopamin-producerende celler i hjernen degenererer. Sukkersyge skyldes mangel på insulin, et hormon der ligeledes produceres af relativt få celler i bugspytkirtlen.
I begge tilfælde vil sygdommene kunne behandles, hvis det lykkes at transplantere fungerende celler ind i kroppen. Det vil blive meget lettere, hvis disse celler er udviklet af stamceller fra patienten selv.
Også på lidt længere sigt rummer stamcellerne spæn-dende muligheder. Om alt går vel, vil stamcellen blive den ultimative reservedel.
Hvis man får problemer med hjertet, vil lægen blot tage en vævsprøve og sende den til laboratoriet, som så fremstiller et nyt hjerte eller bare en hjerteklap, hvis det er det der er brug for. Tilsvarende hvis det gælder leveren eller en lunge.
Et andet perspektiv gælder som allerede antydet alderdommen. Hvis man ser bort fra konkrete sygdomme, så kan man med stor sandsynlighed finde grunden til menneskets ældning i den omtalte afkortning af kromosomerne ved hver celledeling.
Og når forskerne nu kan imødegå denne ældningsproces i en cellekultur, ligger det ikke fjernt at forestille sig, at de om nogle år vil kunne gøre det samme i menneskekroppen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu