Analyse
Læsetid: 4 min.

Det bliver ved snakken

31. maj 1999

Debatten om udlicitering af offentlige opgaver skiller S, SF og ikke mindst Venstre. 11 års debat om emnet har ikke fået kommunerne med på vognen

Mens landspolitikere kaster sig ud i det ene ideologiske partiopgør efter det andet, om offentlige opgaver skal kastes ud i konkurrence med private firmaer, så kigger kommunalpolitikerne forundret på.
Det er nemlig dem, som har skoene på i den sag. Faktisk kan kommunalpolitikerne vælge at få udført deres mange opgaver, akkurat som de vil.
Men udlicitering vil de nødig, og så er det lige meget, om en socialdemokrat eller en Venstre-mand sidder ved roret.
Selvom eksempelvis 230 af landets 275 borgmestre i en KL-rundspørge allerede i 1996 tilkendegav, at de ikke har noget principielt imod at overlade dele af opgaverne til private, så viser de tørre tal, at de ikke gør alvor af det.
Kun to ud af landets over 6.000 daginstitutioner er overladt til privat drift. Kun et par plejehjem, kun en meget lille del af dagrenovationen osv.

Men det er svært at finde troværdige opgørelser over, hvor meget kommunerne egentlig har overladt til private.
Kommunerne kan hver især have en tendens til at skyde over, når bliver spurgt - og skal komme med et slag på tasken.
Kommunernes Landsforening har selv en interesse i at fremvise høje tal, så regeringen ikke får lyst til at presse på.
Og regeringen har en interesse i at kunne sige til en ideologisk, borgerlig opposition, at jo, der sker skam noget.
Professor Peter Munk Christiansen fra Aalborg Universitet har opgjort kommunernes andel af køb af såkaldte tjenesteydelser og varer hos private til 11,1 procent i 1985 og 10,9 procent i 1995. For amterne er det lidt lavere, men tendensen er den samme: Stort set ingen ændring i en ti-årig periode.
Køb af varer er med i tallet, så udliciterede opgaver udgør derfor kun en del af procenterne.
"Men havde der været en stigning i udliciterede opgaver, ville den samlede procentandel være steget," anfører Peter Munk Christiansen, der har forsket i udlicitering i en årrække, og for nylig har offentliggjort tallene i et amerikansk tidsskrift.
Han pointerer, at han ikke har set nyere tal, der skulle indikere, at kommuner og amter har øget deres udlicitering.

Når Kommunernes Landsforening indleder sit traditionsrige og ofte festlige delegeretmøde i Odense på torsdag, så skal man ikke vente noget opgør om udlicitering, trods den megen avisdebat om emnet.
"Det er kommunalbestyrelserne, der har det politiske ansvar for indholdet i de kommunale serviceopgaver," understregede formanden for Kommunernens Landsforening (KL), Odense-
borgmesteren Anker Boye (S) i et indlæg i Politiken den 21. maj.
Med andre ord så må hver enkelt kommune suverænt bestemme, om den vil udlicitere eller ej - og det er dette historiske faktum, som kommunalpolitikerne i samlet flok igen vil forfægte over for landspolitikerne. Med fuld opbakning fra KLs næstformand, Venstre-borgmester Ejgil W. Rasmussen fra Gedved.
Anker Boye skrev sit indlæg som et svar til partifællen, forbundsformand Poul Winckler, Forbundet af Offentligt Ansatte, der igen havde efterlyst mere gang i den kommunale udlicitering.
Flere ældre, dyrere sygehus-behandlinger, større behov for børnepasning og bedre skoler tegner en fremtid, hvor den kommunale og amtskommunale service må lægge beslag på flere og flere af samfundets midler.
Netop derfor er der behov for, at de offentlige opgaver bliver udført billigt og effektivt, lyder argumentet fra forbundsformand Poul Winckler og fra mange andre tilhængere.

Poul Winckler var en af medforfatterne til et meget omstridt debatoplæg op til Socialdemokratiets kongres i efter-året 1998.
Efter flere ugers debat i medierne og en hed finale på kongressen, endte partiet med en blød landing - tæt på SF's landing af emnet på partiets landsmøde i forrige weekend.
OK til udlicitering af enkelte, konkrete opgaver, men ikke på de bløde områder som ældreomsorg og børnepasning.
Mens socialdemokraterne og SF bruger emnet til med jævne mellemrum - de har haft den mange gange før på deres landsmøder - at slibe de ideologiske kanter af i deres partier, så har Venstre det lidt nemmere.
Alt privat er i princippet godt, så der er ikke så meget at diskutere på Venstres landsmøder.
Men hvad partierne skriver i deres programmer betyder ikke så meget ude i kommunerne.
Måske er det derfor, at hverken Amtsrådsforeningens formand, amtsborgmester Kresten Phillipsen, Sønderjyllands Amt, eller KLs førhen mangeårige formand og næstformand, borgmester Evan Jensen (V) fra Lejre har været i særlig høj kurs i det ideologiske Venstre.
Heller ikke Venstre-borgmestre foretager sig alverden med udlicitering.
Et par enkelte V-borgmestre i hovedstandsområdet markedsfører sig meget markant på dette område. Farum-borgmester Peter Brixtofte er næsten blevet synonym med udlicitering - selvom en socialdemokratisk kommune som København lader forholdsvis flere opgaver udføre af private.

Nej, langt de fleste Venstre-borgmestre er besindige mennesker, der skal have den kommunale biks til at fungere roligt og smertefrit. Akkurat som deres socialdemokratiske kolleger.
Den kommunale konsensus er ikke til store omvæltninger.
"Kommunalpolitikerne sætter pris på ro og orden, og uanset partifarve er de ikke indstillet på de store konflikter, som en udlicitering kan medføre," siger professor Peter Munk Christiansen fra Aalborg Universitet.
Han tror ikke på, at der frem-over kommer et boom i privat overtagelse af kommunale opgaver - blandt andet fordi kommunerne har haft muligheden i mange år uden at benytte den.
Der kom for alvor gang i debatten om udlicitering i 1988, da den daværende Schlüter-regering
barslede et engelsk-inspireret forslag om, at kommunerne hvert år skulle udlicitere to procent af sine opgaver.
Det var en krigserklæring mod det kommunale selvstyre, og regeringen måtte stikke halen mellem benene, da den blev mødt af en massiv front fra det forenede Kommune-Danmark.
Nok er striden først og fremmest en magtkamp mellem den lokale ret til selv at prioritere lokalt og statslig regulering. Men når argumenterne hører op har kommunerne selveste Grundloven i baghånden, da den fastslår: "kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov".
Så kan partierne strides nok så meget på deres kongresser og landsmøder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her