Læsetid: 4 min.

Vejen åben for ultra-ortodokse

20. maj 1999

Sent tirsdag aften trak Arieh Deri sig som leder af det ultraortodokse parti Shas. Det kan bane vejen for, at Shas kommer med i regeringen

VALG I ISRAEL
JERUSALEM - Der er gang i de politiske kandestøberier i Israel. Vil Barak invitere det ultraortodokse parti Shas med i sin regering?
Tanken er slet ikke så absurd, som den lyder, i betragtning af, at Shas har været energiske Netanyahu-tilhængere og med i den Likud-ledede regering - og især i betragtning af, at det sekulære Israel, som har bragt Barak til magten, er grundigt trætte af den religiøse befolkningsgruppe, "der malker statskassen og ikke giver noget tilbage - ud over foragt," - som forhenværende leder af Regeringens Pressekontor, Uri Dromi, udtrykte det.
Men da Arieh Deri trak sig som leder af Shas sent tirsdag aften, banede det vejen for et samarbejde med Barak's One Israel.
For et par måneder siden blev Arieh Deri dømt fire år bag tremmer for bedrageri, bestikkelse og misbrug af offentlig tillid. Han begik de kriminelle handlinger, mens han først var embedsmand i Indenrigsministereriet, siden hen indenrigsminister. Partiets kampagne har udelukkende kørt på hans uskyld - og det høstede 17 mandater ved valget i mandags, en stigning på 70 procent.
Med det andet ultraortodokse parti Forenet Torah Jødedoms fem mandater sidder de ultraortodokse på 22 af Knessets 120 sæder.
På trods af stemmefremgangen har de to partier umiddelbart mindre politisk magt i det ny Knesset, fordi Barak har mulighed for at samle en koalition på mere end 60 mandater uden dem. Imidlertid repræsenterer de en stor befolkningsgruppe, som det er vigtigt for Barak at have gode forbindelser til. Og derfor er det slet ikke usandsynligt, at Shas kommer i regeringen, mener Shakar Ilan, politisk kommentator på Ha'aretz - som var den eneste valg-spåmand, der forudså, at Shas ville gå så radikalt frem ved valget.

Socialt fænomen
Shaker Ilan kalder Shas for "det virkelige proletarparti i Israel":
"På sin vis er Shas meget vigtigere som socialt end som politisk fænomen. Partiet minder om palæstinensernes Hamas, dog uden det voldelige element: Det organiserer velfærdsaktiviteter, så som skoler, børnehaver, mad til hjemløse og så videre."
"Det er 50'ernes indvandrere fra Marokko og Tunesien, de rigtigt fattige sefardiske jøder, som stemmer på Shas. Og som Marx sagde om religion: Det er opium for folket. Shas tilbyder ikke uddannelse, som kan bringe dem videre, men åndelige lederes 'trøst', og elementær velfærdsservice til nogle mennesker, der er virkelig trætte af samfundet."
Professor Emanuel Gutman, Hebrew University kalder det "en skandale af første grad," at et parti, som er ledet af en kriminel høster så mange stemmer, mens Shaker Ilan forklarer det psykologisk:
"Deri har overbevist sine vælgere om, at han er forfulgt, fordi han har skabt så gode resultater for de fattige indvandrere fra Marokko og Tunesien."
Shas ønsker helt sikkert at være med i en regeringskoalition med det venstre, det har smædet hadefuldt til under valgkampen, understreger Shaker Ilan:
"Netop fordi Shas er en social organisation, som har brug for penge - og det får man ikke, når man er i opposition til regeringen."
"Lige som det vil være en fordel for Barak at have dem med i sin regering, fordi han har brug for at hele sårene mellem russerne og de religiøse, og for bred folkelig opbakning til fredsprocessen."
Under valgkampen lovede Barak nemlig, at han vil lægge den endelige aftale med palæstinenserne om de besatte områders fremtid ud til folkeafstemning.

Løfterne
Under valgkampen lovede Barak også, at han ikke ville forhandle med et Deri-ledet Shas - hvilket var bemærkelsesværdigt i forhold til det politiske rygklapperi, der i øvrigt gik i gang, da Deri blev dømt til fire år i spjældet.
Deris tilbagetrækning lø-ser ham imidlertid kun halvt fra det løfte. For selv om Deri hverken vil være medlem af Knesset eller lede partiets koalitionsforhandlinger, så trækker han sig ikke helt og aldeles tilbage, men forbliver "spirituel leder af Shas" - hvilket er en vældig god position at dirigere Shas' politik fra. Også hvis hans appel-sag til Højesteret ender samme sted som ved domstolen i Jerusalem.
Og uanset, hvem der leder Shas, har Barak stadig det fundamentale problem, at Shas' motiv til at deltage i et regeringssamarbejde, er at holde åbent for strømmen af statslige midler, der flyder ind i de religiøse skoler, hvor sortklædte mænd sidder og studerer Toraen - mens det sekulære venstre synes, det er spild af penge, der kunne bruges bedre til at skabe nye job.

Lukkelovs-parti
Ventrefløjspartiet Meretz får nogle afgørende ord at sige i den sag. Med sine ni mandater er det en nødvendig alliancepartner i et Knesset med 15 partier.
Partiet kørte meget af sin valgkampagne på, at butikker skal have lov til at holde åbent på shabath - og det er vanskeligt at se, hvordan det skal køre i spænd med den den ultraortodokse, nu forhenværende arbejdsminister Eli Yishai, som har lagt sag an mod hundredevis af butikker, der har åbent på shabath.
Akiva Eldar, columnist ved Ha'aretz, tror da heller ikke, at Shas vil blive inviteret indenfor i varmen lige med det samme:
"Barak er blevet valgt af mennesker, der forventer at han genopbygger tilliden til retssystemet, ikke forhandler med kriminielle, og at han skærer i de religiøses helt særlige privilegier. Barak er en ... marathonløber; han tænker fire år frem i tiden, og måske vælger han i første omgang at hænge Shas til tørre og danne en forholdsvis snæver koalition på et par og tres mandater med blandt andre Meretz, Centerpartiet, russerne - og måske Likud."
"Og når så Shas er blevet tørre, og Barak har brug for dem i fredsprocessen, inviterer han dem indenfor."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her