Læsetid: 4 min.

Voksende splid mellem albanere og Kosovo-flygtninge

7. maj 1999

De overfyldte flygtningelejre i Kukes skaber stress og strid blandt flygtningene. Samtidig bliver forholdet mellem albanerne og Kosovo-albanere mere og mere anspændt, fortæller Jesper Jørgensen fra Læger Uden Grænser

Flygtninge
I Albanien sidder omkring 400.000 Kosovo-albanere i flygtningelejre, der er fyldt til randen. Kun ganske få har identitetspapirer, og de fleste har kun det tøj, de har på kroppen. Bag sig har de efterladt familiemedlemmer og deres hjem - hvis de eksisterer endnu - og undervejs til Albanien har de oplevet plyndring og mord.
Samtidig er de vidner til, at landsmænd hver dag bliver afvist fra lejrene, der ikke kan rumme flere af plads- og hygiejnemæssige årsager.
Alle disse oplevelser har givet sår på sjælen, og der er nu begyndt at opstå konflikter i lejrene. Folk har ganske enkelt ikke ressoucer til at hjælpe andre end dem selv.

Møder modvilje
"Vi møder modvilje, og den kan være meget kraftig og meget aggressiv. Nogle gange kommer ældre alene til lejren, og dem forsøger vi at placere hos familier, der er villige til at tage dem ind. Men vi ser familier, der lukker af og siger: 'Nej, vi vil ikke have flere ind i vores telt. Vi har nok i vores egne problemer. Vores belastning er så høj, at vi ikke kan kapere et menneske mere, som vi ikke kender," fortæller 28-årige Jesper Jørgensen, der onsdag kom hjem efter en måned i Tirana og Kukes for organisationen Læger uden Grænser.
"Det er en belastning, og der er situationer, der kræver meget energi at få løst. Men det er en forståelig proces. De er alle sammen under pres og psykisk belastede på en eller anden måde, og det vil unægteligt føre til konflikter," siger han men understreger, at han ikke har set konflikter, der har udviklet sig til vold.

Vi har ikke plads
Jesper Jørgensen, der er uddannet sygeplejerske, kom lige fra syv et halvt måned i Sibirien, hvor han var med til forebygge og behandle tuberkulose i fængslerne.
Efter et kursus i Bruxelles og 14 dage i Danmark drog han til Balkan for at hjælpe til med at opbygge en flygtningelejr. Og ind til for halvanden uge siden gik alt efter planen.
"Vi var ved at være forholdsvis godt med. Vi havde rent vand og latriner nok i forhold til antallet af telte, og lejren kørte som sådan godt. Og så pludselig får vi 12.000 flygtninge på bare en enkelt dag", siger han.
"Vi måtte i vores lejr afvise 2.000 mennesker hver dag, og problemet var, at der ikke var nogen steder at sende dem hen. Alle lejre er overfyldte, og der er ikke jord og materialer nok til at udvide mere," forklarer han, og fortæller om den skuffelse, det er for flygtningene, når de alligevel ikke kan komme i sikkerhed.
"De kommer ind i Albanien i håb om, at de er i sikkerhed, men det, de møder, er endnu mere usikkerhed. Folk sætter sig bare ned og begynder at græde eller stirrer ud i luften, fordi de giver op. Men vi kan simpelthen ikke gøre noget for dem," forklarer Jesper Jørgensen, der også fortæller, at forholdet mellem albanerne og Kosovo-albanerne bliver stadigt dårligere.

Situationen udnyttes
"Der er en stigende spænding mellem albanere og Kosovo-albanere. Det er tydeligt, og der har næsten været en daglig udvikling, der er blevet værre og værre. Vi ser en stigende tendens til, at den albanske befolkning kræver ufattelig mange penge af flygtningene for bl.a. bolig," forklarer han.
"Årsagen, tror jeg, er, at forholdene i nogle lejre i Kukes faktisk er så gode, at levestandarden til tider er bedre end den almene albaners levestandard. Og det skaber naturligvis misundelse. Men samtidig har jeg set en tendens til, at albanerne udnytter situationen til at skabe profit."

Forlader lejrene
Dette er medvirkende til, at der også blandt flygtningene kan spores en stigende mistillid til hele situationen. Det giver sig udslag i, at de nægter at forlade lejrene i nord, som er tænkt som transitlejre, da de er bange for, at de vil miste muligheden for at finde deres familiemedlemmer, forklarer Jesper Jørgensen.
"Der er ikke et ordentligt registreringssystem endnu, og de fleste har hverken papirer, kørekort eller billeder, der kan bevise, hvem de er. De har kun deres ord for det, og derfor er det meget vigtigt for dem at finde deres fami-
liemedlemmer, som så kan bevidne deres identitet," forklarer han.
Jesper Jørgensen peger også på det sikkerhedsmæssige problem. Det er meget svært at beskytte mennesker, der ikke er registreret nogen steder.

Dårlig organisering
Selv om der er umuligt at udbygge lejrene i takt med flygtningestrømmene, så mener Jesper Jørgensen godt, at det kan gøres bedre.
Det handler om at strukturere tingene allerede ved grænsen, så flygtningene bliver sendt derhen, hvor der er plads, og så lejrene har et overblik over, hvor mange de kan forvente.
"Det er UNHCR, der står for al ledelse og strukturering, og der har lige fra starten været problemer. Det er meget svært at hjælpe alle, når organiseringen er, som den er. Lige nu er der nogen, der får en masse, og nogen, der slet ikke får noget," forklarer han, men forstår godt, at UNHCR har det svært, da de både mangler personale og ressourcer.
Han er dog ikke mere frustreret over situationen, end at han tager afsted igen til sommer. Nu trænger han bare til en pause, hvor han kan få sovet ud og bearbejdet oplevelserne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her