Projekt skal uddanne aktiverede til at blive grønne igangsættere for lokale virksomheder og institutioner
RET ELLER TVANG
14 års knoklen og sveden i giftige dampe og tyk røg på jernstøberiet i Års.
Tunge jernstykker på 10-15 kilo, der med bar håndkraft skulle løftes op og sværtes ind.
Sliddet førte til skrantende skuldre, arme og hænder og et farvel til arbejdsmarkedet. Alligevel er Joan Thomsen, 54 år, i dag midt i en brat acceleration på karrierevejen.
Opblomstringen sker med afsæt i aktiveringsprojektet Bæredygtig Arbejdmarkeds- integration, der er under etablering på et revalideringscenter på en vindblæst mark mellem Hobro og Års i Nordjylland.
Et projekt, der er startet som svar på de mange kedelige og mislykkede aktiveringstiltag, der har været omtalt i medierne.
Efter sommerferien begynder 36 arbejdsløse, der alle skal uddannes til at blive fastansatte miljømedarbejdere på virksomheder og institutioner i det nordjyske område. De ledige starter uden grønne forudsætninger, og de fleste har 9. klasse som seneste berøringspunkt med den boglige verden.
"Jeg var ikke meget for det i starten. Fordi jeg er ordblind, ville det være svært for mig at følge med, hvis der var lektier. Men det viste sig, at jeg sagtens kunne følge med, fordi vi ikke skulle læse så meget selv, og nu er det bare dejligt at kunne lære børnene om alt det grønne og om genbrug," siger Joan Thomsen.
Ifølge Knud R. Poulsen, holdleder på det nye projekt, hersker der en "utrolig idéfattigdom" på alt for mange aktiveringskurser, og myndighederne er tilsyneladende "helt ukritiske med, hvem der ansættes som projektmedarbejdere."
Men det skal der laves om på nu. Med en håndsrækning på 493.000 kroner fra Den Grønne Jobpulje under Miljøministeriet har Revalideringscenter Binderup gødet jorden til at aktivere ledige dagpengemodtagere på en ny facon i en række nordjyske kommuner.
Alt sammen med udgangspunkt i Agenda 21-planen, der er FN's vision for bæredygtig udvikling.
Den grønne bølge
Brochurer og grøn vejledning skal nu træde i stedet for det tunge metal, som Joan Thomsens tidligere måtte slide med.
Netop nu er hun ved at finde fodfæste som miljømedarbejderen, der skal lade den grønne bølge skylle ind over Højgårdens Børnehave i Farsø, hvor hun er aktiveret.
På hendes initiativ er børnehaven i færd med - eller på vej til - at sortere affald, samle regnvand, kompostere, plante træer, krydderurter og grøntsager og lave højbede.
Joan Thomsen har allerede fået den teoretiske undervisning, de kommende kursister skal igennem, og hun bliver derfor en slags prøveklud for, om målsætningerne holder.
Målsætninger, der taler om forøget selvværd for den enkelte aktiverede, om grøn omlægning af de nordjyske virksomheder og institutioner, og om skabelsen af et bæredygtigt og grønt tredje arbejdsmarked, der forhindrer social udstødning.
Knud R. Poulsen, forklarer koblingen mellem bæredygtighed og aktivering:
"Det er helt meningsløst at tale om et bæredygtigt samfund rent menneskeligt, når en lille million mennesker står uden for arbejdsmarkedet og udstødt fra sine netværk. Disse mennesker har jo heller ikke overskud til at tænke i økologisk bæredygtighed. Med dette projekt vil vi gavne miljøet, skabe ny beskæftigelse, opkvalificere de ledige, mindske udgifterne til sundhedssektoren og forhindre den sociale udstødning," siger han.
Deltagerne skal i det første år gennem 24 ugers undervisning på centeret, hvor teoretisk indlæring om miljøproblemer og bæredygtighed krydres med praktisk arbejde, eksempelvis opsamling af regnvand, dyrkning af økologiske grøntsager og krydderurter, installation af grøn teknologi, reduktion af papirforbrug og lignende.
Derefter følger seks måneder, hvor den enkelte aktiverede sendes i træning på en virksomhed eller en institution som grøn iværksætter.
Lykkes de grønne tiltag, og passer kursisten og arbejdsstedet sammen, skal det helst munde ud i en fast ansættelse som grøn medarbejder.
Virksomhederne forpligter sig dog ikke til at ansætte den kursist, de har haft i træning.
"Erhvervslivet fokuserer i stigende grad på et grønt image og en ren, social samvittighed som pr-redskab og billig reklame. Det styrker mulighederne for succes for vores projekt," siger Knud R. Poulsen.
Fremmøde på 96 pct.
Repræsentanter for både fagbevægelse og arbejdsgivere i det regionale arbejdsmarkedsråd har allerede godkendt projektet, og Knud Poulsen forklarer det med, at de kommende miljømedarbejdere bliver indsat i nyoprettede stillinger, der ikke skal fravristes ansatte på det ordinære arbejdsmarked.
I de fire kurser, centeret tidligere har gennemført som forløber for det kommende miljøprojekt, har fremmødeprocenten for de aktiverede kursister været 96 procent.
Dette på trods af, at Knud Poulsen og hans kolleger ikke truer med træk i kontanthjælpen ved pjæk.
"Det er da helt uhørt at trække penge ud af folk fra de laveste sociale lag, det vil vi da ikke. Vi er her ikke for at straffe dem, men for at hjælpe dem fremad. Selv hvis de bliver væk, kan vi da finde en anden løsning end at ramme dem på økonomien," siger Knud Poulsen.
I samme åndedrag kritiserer han det fravær af rettigheder, som de aktiverede i følge lovgivningen må arbejde under:
Ingen mulighed for at forhandle overenskomst eller arbejdstid, ingen kontakt til en tillidsmand og ingen optjening til efterløn.
"Det er endog meget betænkeligt, at vi udvikler et samfund, hvor op mod en femtedel af befolkningen er helt uden elementære rettigheder. Det har nok noget at gøre med den kynisme, som efterhåden breder sig i samfundet. Aktiveringsindsatsen kan sagtens finde sted, selv hvis disse mennesker bliver udstyret med rettigheder. Hvorfor skulle den ikke kunne det?"
Eget videnscenter
En af de tidligere aktiverede på Binderup har nu åbnet et grønt videnscenter i Hobro, hvor de lokale beboere kan henvende sig og modtage gode råd om økologisk omlægning, energibesparelser i hjemmet og om bæredygtigt forbrug.
Det er Knud R. Poulsens ambition, at lignende videnscentre skal skyde op i samtlige nordjyske kommuner, alle bemandet med ledige i aktivering.
"Det handler om menneskesyn. Vi er ligeglade med folks svagheder, vi fokuserer på, hvad de kan og vil. Men når kursisterne møder op her hos os, er de enormt fokuserede på deres egne svagheder. Arbejdsformidlingen har igen og igen fortalt dem, hvad de ikke kan. Det skal vi bort fra. Vi vil gå fra ego- til øko-bevidsthed," siger han.
Fakta - Om aktivering
*I dag er der omkring 70.000 mennesker i aktivering. 30.000 på kontanthjælp - 40.000 på dagpenge.
*Der bliver brugt omkring 13 milliarder kroner årligt på aktivering.
*Alle grupper skal aktiveres i en eller anden forstand, også dem med sociale problemer.
*Der må aldrig gå mere end fire uger mellem hver tilbud om aktivering. Arbejdsminister Ove Hygum overvejer nu at lempe dette krav, fordi en del kommuner tilsyneladende har svært ved at skabe tilbud med kvalitet i det tempo.
*Regeringen har tidligere i år beskåret brugen af AMU-kurser for blandt andre kontanthjælpsmodtagere med 50 procent.
*Svage ledige i kommunal aktivering nyder næsten ingen rettigheder, når de sættes til at arbejde. Men de straffes som på det ordinære arbejdsmarked hvis de udebliver, eksempelvis med træk i kontanthjælpen.
*Fra flere sider har der været rettet kritik af, at kommunerne ikke evaluerer sine aktiveringsprojekter og lader de gode erfaringer løbe ud i sandet.
*Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtalte i Informations tirsdagsudgave, at "politikerne tænker kun på arbejdsmarkedspolitikken som støtte for den økonomiske politik. Og det er for fattigt."
Dette er en artikel i en serie om det aktiverede Danmark. Andre artikler i serien er bragt 7., 8., 10., 14., 17., 24. og 28. april samt 1., 7., 17. og 19. maj. Serien fortsætter
