Læsetid: 7 min.

Barak er ikke Guds fredsgave

4. juni 1999

Jeg ved, at de fleste israelere ønsker fred og en selvstændig palæstinensisk stat, men ikke alle forstår, at det indebærer en genoprettelse af grænserne fra 1967, og at Jerusalem bliver Palæstinas hovedstad, siger Hanan Ashrawi til Information

RAMALLAH - I sin sejrstale på valgnatten sagde Israels nye premierminister, Ehud Barak, at fremtidens adskillelse mellem israelerne og palæstinenserne skal følge "fire røde linier".
"Jerusalem vil være forenet under vores suverænitet i al evighed. Der vil under ingen omstændigheder blive tale om at vende tilbage til 1967-grænserne. Der vil ikke være en fremmed hær vest for Jordan-floden. Og hovedparten af bosætterne i Judæa og Samaria (Vestbredden, red.) vil fortsat bo i bosættelses-enklaver under vores suverænitet," sagde han.
Netop den tale får Hanan Ashrawi, der er en af de mest prominente palæstinensiske politikere og medlem af det Palæstinensiske Selvstyres Lovgivende Råd, til indledningsvis i samtalen med Information at understrege, at "det er vigtigt, at verden ikke falder hen i falske og optimistiske forestillinger om, at konflikten mellem palæstinenserne og israelerne er løst, fordi Netanyahu er blevet udskiftet med Barak. Barak er ikke Guds gave til freden."
- Flere undersøgelser viser, at majoriteten af den israelske befolkning støtter oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat. Hvilken stat tror du, at de har i tankerne?
"Jeg ved, at de fleste israelere ønsker fred og en selvstændig palæstinensisk stat. Nogle af dem forstår til fulde, at det indebærer en genoprettelse af grænserne fra 1967, og at Jerusalem bliver Palæstinas hovedstad. Men det er desværre ikke flertallet."
"Problemet med flertallet af israelerne er, at de selv vil definere, hvordan en palæstinensisk stat skal se ud. De vil så at sige have en palæstinensisk stat inden for den israelske, ikke ved siden af. De vil bestemme, hvor vores hovedstad skal ligge og eksklusivt beholde Jerusalem som deres hovedstad. De vil kontrollere vores grænser og relationer til vore naboer, vore vandressourcer og naturligvis også bestemme over vores militære magt. Med andre ord vil de forme en palæstinensisk stat, der er så lille og territorialt splittet, at den er fuldstændig kontrollerbar for dem."
"Mange forestiller sig endda - lige som Barak - et Palæstina fuld af israelske enklaver i form af bosættelser, og dermed en fortsættelse af apartheid-systemet, som opererer med to slags mennesker med forskellige rettigheder."

Svært at se staten
- Når man bevæger sig rundt på Vestbredden og i Gaza er det faktisk svært at få øje på konturerne af en stat, der kan hænge sammen og fungere som sådan?
"Du ser resultatet af, at israelerne har arbejdet meget hårdt på at fragmentere landet og skabe en ... kunstig realitet, hvis formål er at kontrollere alle aspekter af vores liv. Hvis udgangspunktet er, at disse ulovligheder - i forhold til international lov - ikke ophører, kan man selvfølgelig ikke få øje på en stat."
"Men hvis man ønsker en retfærdig og lovlig løsning på problemet mellem israelere og palæstinensere, kan man ikke inkorporere uretfærdige og ulovlige elementer, blot fordi det er realiteter på landjorden: bosættelserne og vejnettet, som er skabt af en militant besættelsesmagt. Realiteterne skal ændres, så de passer ind i en sammenhængende palæstinensisk stat."
- Altså tilbage til grænserne fra 1967?
"Det legale udgangspunkt er FN's delingsplan fra 1947 - resolution nr. 181. Verden bliver nødt til at forstå, at palæstinenserne allerede har indgået et historisk kompromis ved at acceptere grænserne fra 1967 - det er ensbetydende med, at vi accepterer Israels legitime ret til mere end halvdelen af det palæstinensiske land."
"Så der kan ikke være tale om, at tage udgangspunkt i grænserne fra 1967 og forhandle nye kompromiser derfra."
- Det lyder som at forhandlingerne går i hårdknude fra begyndelsen?
"Det bliver en politisk forhandling af første sværhedsgrad. Især fordi Barak nyder stor international støtte fra Vesten, som nu synes, at 'en af deres egne' er kommet til magten. Historisk har Arbejderpartiet haft stærke forbindelser til de europæiske regeringer og det amerikanske demokratiske parti - det er en klub, hvor alle er på forhånd disponeret til at se med venlige øjne på, hvad Barak siger og gør. Ikke mindst fordi de sammenligner ham med Netanyahu og tænker - Barak er det bedste alternativ. Vi kan ikke rokke båden så hårdt, at han ryger udenbords. Sådan sagde de også i Rabins tid."
- Den europæiske union har da i klare ord sagt, at palæstinenserne har ret til deres egen stat?
"Ja - og endda sagt, at Israel ikke har veto-ret i den sag. Men de europæiske politikere må forstå, at en sådan stat skal kunne fungere geografisk, demokratisk og økonomisk."

Røde linier udskyder
"Vores valg er ikke at rette vores mål ind efter, hvad der er muligt i israelsk politik for øjeblikket. At acceptere Baraks fire røde linier er det samme som at underminere fredsprocessen. For hvis vi underskriver en uretfærdig aftale om de besatte områders fremtid, vil der blive skudt fra baghold - og det eneste resultat er, at konflikten bliver udskudt, ikke løst."
- Men er sagen ikke, at hvis aftalen bliver som israelerne vil have den, bliver der uro i det palæstinensiske bagland, og hvis aftalen bliver efter palæstinenserne hoveder, bliver der uro i Israel?
"Nej. De fleste israelere forstår godt, at det ikke er deres land, men at det er besat land, som de i henhold til international lov skal levere tilbage til ejerne."
"Mange af dem forstår også, at kun en retfærdig løsning er holdbar på længere sigt. De vil også være i stand til at forstå, at desto mere retfærdighed og desto flere rettigheder palæstinenserne får, desto sikrere tegner Israels fremtid sig."
- Pludselig lyder De så optimistisk?
"Nej, nej, jeg bruger aldrig den term. Jeg siger at det kommer til at tage tid og bliver svært. Og desværre har Netanyahu skadet fredsprocessen meget voldsomt ved at skabe og spille på angsten hos både israelere og palæstinensere. Det gav ekstremisme og fundamentalisme på begge sider vind i sejlene."
- Der er store interne palæstinensiske konflikter. Mange er skuffede og stærkt kritiske over for den måde det Palæstinensiske Selvstyre mishandler demokratiske rettigheder og menneskerettigheder. Derfor strejfer tanken om palæstinenserne overhovedet er parat til at få en stat om et års tid, eller om er der nogle helt centrale ting, de godt kunne bruge noget tid til at få styr på inden?
"Man må skille tingene ad: Retten til en selvstændig stat afhænger ikke af det politiske lederskabs kvaliteter eller mangel på samme."

Interne problemer
"Der er ganske rigtigt store interne problemer. Vi bliver nødt til udvikle demokratiske institutioner og ledelsesformer - gennem en helt grundlæggende og omfattende valgreform for alle niveauer af det politiske system. Vi bliver nødt til at ændre på regeringens sammensætning, afholde valg og stille folk til ansvar, hvis de ikke udfører deres betroede job tilfredsstillende og vælge nogle andre i stedet. Og vi bliver nødt til at reformere sikkerhedssystemet, så det ikke står uden for loven. Det bliver et langt og sejt arbejde."
- Alle, også manden på gaden, taler om politik ...
"Ja, vi spiser, drikker og ånder politik fordi det er vores liv, det er ikke adskilt fra livet...."
- ... og jeg har hørt mange fortælle samme vrede historie om, at de har levet her og kæmpet mod israelerne, og så pludselig kom de andre, politikerne, Selvstyret, flyvende ind fra Tunis og Amman og udnyttede situationen til egen fordel. Folk på gadeniveau kalder Selvstyret for korrupte egoister, der bor i store huse, og lever det gode liv - og flere, jeg talte med, sagde skeptisk - mon de egentlig arbejder for en stat, når de selv har det bedre end nogensinde før?
"Det er, hvad man kan forvente. Jeg forstår sorgen og vreden, og at folk føler sig ... let down og er meget skuffede."
"Men i alle kolonisations-historier - også den Sydafrikanske - hvor de eksilerede vender tilbage, ser man dette sammenstød mellem to forskellige kulturer: Modstandskulturen hos dem, der blev, og revolutionskulturen, hos dem, der drog i eksil. De to kulturer skal samarbejdes."
- Historien viser vel, at det er svært at bruge revolutionens erfaringer til at bygge en demokratisk stat?

Revolutionens attituder
"Revolutionens mentalitet og attituder er bestemt ikke den samme som den der er brug for hos statsbyggere. Men det er modstandens mentalitet heller ikke. Begge mentalitetsformer bliver nødt til at transformere sig til en ny identitet og mentalitet."
"Dualismerne går på kryds og tværs i vores samfund. Mellem Gaza, som var under egyptisk lov tidligere, og Vestbredden, som var under Jordan. Mellem modstandens og revolutionens ånd. Mellem generationerne. Mellem det demokratiske civile samfund og den meget omfattende militarisering af sikkerhedsvæsenet - det er vidt forskellige kulturer."
"Der er ikke tale om sort og hvidt - du kan finde de værste og de bedste eksempler blandt dem, som blev her, og blandt dem, som tog afsted. Så det vi har brug for er samle en 'kritisk masse' - hvis man kan udtrykke det sådan - af mennesker, som arbejder for de samme demokratiske principper. Om de kommer fra eksil eller herfra er ligegyldigt."
"Det er vigtigt, at vi ikke ignorerer disse forskelle i erfaringer, i udsyn, i målsætninger og principper. Men desværre er der sket det, at i stedet for at tage alvorlig hånd om problemerne, er vi endt der, hvor problemerne vokser og grøfterne bliver gravet dybere. Det er en skam, for vi er alle palæstinensere med den samme sag."
"Den skade skal der rettes op på, sideløbende med at vi får styr på den sammenbrudte økonomi."
- Det kræver gode relationer og åbne grænser til Israel?
"Til hele verden! Lige nu sidder vi et kollektivt fængsel, hvor israelerne kontrollerer vore bevægelser på utallige check-points. Det er tragisk, at folk synes det er en sejr, hvis vi får lov til at sende billig arbejdskraft til Israel. Jeg ønsker ikke, at vore arbejdere skal udnyttes der - vi skal derimod skabe arbejdspladser til dem i Palæstina og kunne handle på lige fod med den arabiske verden så vel som med Israel."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her