Læsetid: 6 min.

Beretninger bliver til beviser

26. juni 1999

Krigsforbryderdomstolen arbejder på højtryk for at samle bevismateriale og identificere de dræbte i Kosovo. Men det kan tage lang tid, viser erfaringer fra Bosnien

FN's Krigsforbrydertribunal i Haag arbejder om kap med tiden i Kosovo. Inden den første sne lægger sig over vigtige beviser, skal undersøgelsesholdene have samlet nok materiale til at sigte de ansvarlige for den etniske udrensning under den 78 døgn lange krig. Blandt andet skal der sættes navn på de ofre, der bliver fundet i massegrave og udbrændte huse.
Men erfaringerne fra krigen i Bosnien viser, at der kan gå flere år, før de mange dræbte er identificerede. Indtil i dag har retsmedicinerne kun kunnet identificere 45 af de 8.000 lig, der blev fundet efter massakren i Srebrenica.
"Det er en svær proces, som vil tage meget lang tid, men identifikationsarbejdet starter hurtigere i Kosovo end i Bosnien, så det vil højst sandsynligt betyde, at flere kan identificeres," siger en pressemedarbejder ved FN's Krigsforbrydertribunal i Haag til Information.
Hun peger på, at de lokale beboere i landsbyerne vil kunne hjælpe til med identifikationen, fordi de ved, hvem der mangler i byen, og fordi de ud fra blandt andet tøj og smykker vil kunne fortælle, hvem de dræbte er.
Men Catriona Palmer fra organisationen Læger for Menneskerettigheder, peger på, at der i hovedparten af tilfældene fra Bosnien ikke var personlige ejendele på ligene, som kunne gøre identifikationen lettere.
"Oftest må vi tage DNA-prøver fra liget og fra de pårørende og sende dem til USA, hvor de bliver analyseret og sammenlignet," siger hun til The Observer.
Den proces er langvarig, og hun gætter på, at det vil tage de omkring 10 retsmedicinere, der står for identifikationsarbejdet i Bosnien, op mod 10 år at færdiggøre arbejdet i Screbrenica.
Imens venter de pårørende til savnede personer i uvished om deres familiemedlemmers skæbne, og det har skabt utilfredshed, bl.a. fordi ligene ikke kan begraves, før de er identificerede.
Specielt har opbevaringen af de uidentificerede lig skabt debat. I Tuzla er 3.800 lig opmagasineret, og i Visoko er ligene blevet pakket i hvide plastiksække, hvilket de pårørende har følt krænkende, fordi sækkene minder om affaldssække.

De dræbte tælles
Den samme utilfredshed blandt de efterladte kan risikere at blusse op i Kosovo, for også her kan den endelige identifikation af de dræbte tage mange år.
Derimod vil selve drabstallet formentlig blive kendt i løbet af i år. Krigsforbrydertribunalets retsmedicinere skal nemlig være færdig med at undersøge gerningsstederne for beviser som blandt andet patronhylstre og knogler inden vinter, så intet bevismateriale går tabt.
Derfor kommer opgravningen af ofre først i anden række, og tallet for, hvor mange Kosovo-albanere, der mistede livet under krigen, vil kun blive et cirkatal.
"I en krig er det altid svært at være præcis omkring den slags tal, men når retsmedicinernes arbejde er færdigt, tror jeg, de vil have et ret godt billede af, hvor mange det drejer sig om," forklarer Tribunalets pressemedarbejder.
Hun er dog godt klar over, at de 300 retsmedicinere, der skal arbejde i Kosovo, ikke kan nå alle de over 100 områder, hvor der ifølge flygtningenes vidneberetninger skulle være begået massakrer.
"Der er syv højprioriterede områder. Det er de syv, der er nævnt i anklageskriftet mod Milosevic og de fire andre serbiske topledere. I en ideel verden ville vi undersøge alle områder, men om det lykkes kommer an på mange ting - blandt andet ressourcer. Men nye gerningssteder kommer frem i lyset hver dag, og det endelige tal på dem er ikke engang kendt endnu," siger hun.
De fleste af de ca. 200 retsmedicinere, der allerede er kommet til Kosovo, arbejder i den sydlige del af provinsen i de sektorer, der er domineret af tyske og franske soldater. Ifølge flygtningenes beretninger skulle de værste forbrydelser være begået her.

Kun gætterier
Selvom vi endnu ikke kender det endelige antal dræbte, har de mange vidneberetninger fra flygtninge, der har set deres familie og venner blive dræbt, givet en fornemmelse af, at tallet er højt.
Ind til videre er der forskellige tal fremme fra forskellige mere eller mindre uafhængige kilder.
Det britiske udenrigsministeruim anslår, at drabstallet er på 10.000.
"Ifølge rapporter, vi har samlet hovedsageligt fra flygtninge, tyder det på, at omkring 10.000 mennesker er blevet dræbt i mere end 100 massakrer," sagde Geoff Hoon fra det britiske udenrigsministerium på et pressemøde i forrige uge.
"Det endelige antal er måske endda højere," tilføjede han.
Nogle af vidneudsagnene er sidenhen blevet bekræftede af den fredsbevarende KFOR-styrke, der bevogter de gerningssteder, den støder på, indtil Krigsforbrydertribunalets undersøgelseshold når frem.
Men langt fra alle de 10.000 påståede drab er bekræftede endnu, og menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch vil da heller ikke bekræfte det høje tal.
"Vi har hørt de britiske tal på 10.000 dræbte albanere i Kosovo. Men det vil være alt for forhastet af os blot at bekræfte det tal eller komme med et gæt på, hvor mange personer, der er blevet dræbt. Det hverken kan eller vil vi," forklarer Lotte Leicht, der er leder af organisationens Bruxelles-kontor til Information.
"Ifølge vores research, som dog endnu ikke er så omfattende på grund af den begrænsede adgang til området og på grund af det begrænsede personale, har vi dokumentation for, at 2.000 mennesker er blevet dræbt. At det tal er alt for lille er indlysende, men hvor mange, der rent faktisk har mistet livet, og hvor mange af dem, der var civile - og ikke soldater - er endnu umuligt for os at sige," tilføjer hun.

Friske beviser
De internationale organisationer har dog taget ved lære af krigen i Bosnien, hvilket giver håb om hurtigere at færdiggøre arbejdet med dels at samle beviser, så de ansvarlige kan blive tiltalt, og dels få identificeret ofrene.
Retsmedicinerne er mere erfarne, der er flere af dem, og de er kommet hurtigere i gang, så beviserne stadig er friske. I Bosnien gik der op mod tre år, før retsmedicinerne kunne komme i gang med arbejdet, og det har ødelagt mange beviser og gjort identifikationsarbejdet vanskeligere.
"Som ved al efterforskningsarbejde af forbrydelser: des hurtigere man kan skaffe beviser, des bedre," siger Graham Blewitt, der er vicechefanklager ved Krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien til Financial Times.
Han glæder sig også over, at NATO-landenes regeringer er blevet meget mere villige til at samarbejde med Tribunalet.
I Bosnien oplevede efterforskningsholdene, at de vestlige regeringer i frygt for at ødelægge deres forhold til præsident Milosevic, ikke videregav satellitfotografier, radiokommunikation og oplysninger, de havde fået fra meddelere, til Tribunalet. Det gjorde arbejdet med at finde frem til kommando- og kontrolstrukturen mellem militæret og politistyrkerne i Beograd meget vanskeligt. Oplysninger, der er vigtige for at kunne tiltale de ansvarlige.
"En del informationer bliver stadigvæk tilbageholdt, men det er færre end tidligere. Der er en større grad af villighed i regeringerne til at hjælpe med at få gjort meddelelserne til beviser," siger Graham Blewitt.

Fakta - Kosovo efter krigen

Alle tal for overgrebene på Kosovo-albanere under krisen er i øjeblikket behæftede med stor usikkerhed, og de forskellige internationale organisationer giver meget forskellige bud på krigens omkostninger. Hvor der kun er angivet ét tal, er det udtryk for et forsigtigt skøn:

*Dræbte: mindst 10.000
*Fordrevne: mellem 800.000 og 1,5 millioner
*Torturofre: over 4.000
n*oldtægtsofre: mindst 1.000
*Ødelagte huse: 40 til 80 pct.
*Pris for genopbygning: min. 20 mia. kr.

Kilder: Læger for Menneskerettigheder, Læger uden Grænser, Amnesty International, Det britiske Udenrigsministerium, EU-Kommissionen.

Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu