Læsetid: 3 min.

Bønder og agurkesalat

30. juni 1999

Allerhelst ville jeg være Steen Bostrup i agurketiden. Han kan nøjes med at sidde og stille om til de forskellige, og så lukke for dem igen, når vi har hørt nok

Dagens agurk
Jeg sad engang og ventede på Centralsygehuset i Nykøbing Falster, i det der engang hed ventesalen, men som nu af ret gode grunde kaldes et 'venteområde'. Jeg sad lige ved elevatoren, der pludselig spyttede to mænd ud. En i grønlig kittel, en i hvid. Den grønlige var pissesur. Hvad fanden ved kvinder om at føde børn? hvæsede han. Den hvidkitlede mumlede at det vidste han heller ikke, men han kunne ikke lade være med at rødme, mens han så forlegent på mig og på to gravide kvinder, der aldeles ukorrekt sad og røg cigaretter.
De to kittelklædte fortsatte i rask sygehustrav. De gravide kvinder begyndte at fnise. Næe, såmænd, sagde den ene af dem. Den anden så på mig, der heller ikke kunne lade være med at grine, og forklarede, at manden i den grønne kittel var selve Gynækologen.
Fagmand, altså.
Man skulle være studievært. På TV-avisen, f.eks. Det man i alt fald ikke skulle være, er en skide journalist af den slags, som Niels Ufer engang skrev om: Sådan en der sidder med sin flade kop kaffe, nussede skriveblok, dårligt klædt og dårligt lønnet, mens han refererer fra et møde i en socialdemokratisk partifore-ning langt fanden i vold ovre i Jylland et sted. En underhund, som altid vil være en skuffelse for ordentlige folk, der troede, det var pressen, der ville komme, og ikke bare ham der, der ikke engang har taget en fotograf med.
Når sandheden skal siges, er der heller ikke meget grin ved at være forfatter, eller professionel kunstner i det hele taget.
Vorherrebevares. Man tilhører sådan et slags fattigfint lumpenproletariat, der engang i mellem skal have stadstøjet på, fordi den virkelige kulturelite - forlæggere, kulturjournalister, kritikere, redaktører, folk i "formidlingssektoren" - synes, man skal have en pris f.eks. Sådan en der godt nok ikke lige ved hvad "dekonstruktion" er for noget, sådan nærmere, men det gør nu heller ikke noget. Bønder har slet ikke godt af at vide noget om den slags, de får bare migraine, hvis de ellers kan stave til det.
Det må egentlig også være ret kårny egg å at være politiker. Tænk at sidde i et udvalgsværelse på Christiansborg og svede over forslag til lov om bekendtgørelse af lov vedrørende spildevandsrensning på Vestsjælland. Og den slags lort. Så hellere være Bent Stuckert. Eller allerhelst Steen Bostrup, selvfølgelig. Han kan nøjes med at sidde og stille om til de forskellige, og så lukke for dem igen, når vi har hørt nok. Så mangler han bare at se lige frem over modebrillen og fortælle os andre, at nu kommer vejret.
Jo, vi kan bedst lide Steen Bostrup. Han er manden, der ved, at det er os, det drejer sig om. Os og ham. Vi skal videre, vi kan ikke sidde og hænge over Folketinget hele aften-en. Der skal være måde med alting, selv med Bent Stuckert, og i alt fald med bonderøvene inde på Borgen.
Sådan set er aviser også renere om sommeren. Der er ikke rigtig noget at skrive om, men så kan man dyrke for-ædlingens kunst og selve formen. Desuden er der en god chance for, at læserne ikke gider læse noget af det.
For ærlig talt: Hvad ved læsere om aviser?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu