Læsetid: 3 min.

'Call Eric'

30. juni 1999

Fremtidens telefoner kan forklædes som øreringe og brillestel, og er styret af brugerens stemme

Design
Da Alexander Graham Bell indleverede patentanmeldelsen på sin telefon i 1876, i øvrigt kun få timer før en ihærdig konkurrent, mente han at have opfundet et apparat til underholdning og adspredelse. Bell forestillede sig, at man skulle bruge telefonen til at lytte med på livekoncerter. Han tænkte ikke på sin opfindelse som det kommunikationsmiddel, det meget hurtigt udviklede sig til, og som kom til at ændre verden. I øvrigt, hvem ringede verdens første telefonabonnent egentlig til?
Designet har unægtelig også ændret sig en del i mellemtiden. Fra at være et stationært møbel der hang på væggen i private borgerhjem og på kontorer, til at være den mobile lommekontakt til omverdenen. I dag har enhver pusher, med respekt for sig selv, mindst én mobiltelefon. I telefonens barndom var den et produkt, der, ligesom andre af datidens opfindelser, fik form og ornamentik efter et Louis XVI chatol. Det var gørtlerarbejde af fineste slags. Siden skulle apparatet passe ind i det moderne kontormiljø og blev i 1930'erne streamlined i bedste amerikanske stil. Materialerne var de første plasttyper, acetat og bakelit. Helt op i 1970'erne blev telefoner ved at ligne telefoner, det vil sige dem man ser på banegårdes og lufthavnes forenklede piktogrammer. En af de få undtagelser fra normen var L.M. Ericsson's opretstående Ericofon fra 1954, den var dengang en vildt futuristisk undtagelse fra normen.
Så gik der endnu mere design i det. Formgivningen blev mere og mere spaced. Den ene lille lækre bord- eller vægmodel efter den anden så dagens lys. Besynderligt nok kom man sjældent i tvivl om, hvad der var telefon, og hvad der ikke var. Vi tager meget sjældent fejl af telefonen og for eksempel et brilleetui. Selv når det bliver til det rene kitsch, og telefonen er camoufleret som en banan eller en model af en Porsche, afsløres den af størrelsen, ledningen og placeringen.
Mikroprocessoren har dog også gjort sit ved telefonen. Ikke bare kan den nu fås i trådløse udgaver til havebrug, og mobile versioner til brug alle vegne. Men alle mulige ekstra funktioner har forvandlet den simple kommunikator til en mellemting mellem en arbejdsstation og en kalender. Send en e-mail med telefonen - Ja, så gerne. Husk dit næste møde, beep-beep. Chefen kan altid få fat i dig - har du måske en god undskyldning for at slukke for dyret? Og så er den alligevel guld værd, når man står i Heathrow og har mistet billetter, pas, penge - hele svineriet.
Hvor ender det? Og ender det overhovedet? Som da jeg for år tilbage lavede et interview i Eindhoven med Philips' designchef, Stefano Marzano. I det sekund kameramanden sagde tak, greb Marzano ud efter sin yuppie-bamse, slog den til igen og sagde: "Call Eric." Han sad med prototypen på en Philips Genie, styret af stemmen. Året efter var den på markedet i Danmark, uden at blive det helt store hit.
Men Philips har andre boller på suppen. I et omfattende fremtidsstudie, 'Vision of the Future' (www.philips. com/vof), har de udviklet koncepter til en lang række elektroniske produkter, hvoraf nogle af dem er produkttyper på genstande, vi aldrig har set før.
Her kan man se ideer til telefoner, der næsten forsvinder helt. I hvert fald så kan de forklædes som øreringe, brocher, brillestel o.lign. De har ikke noget traditionelt tastatur, men er styret af brugerens stemme og programmeret via en pc'er eller af telefonselskabet. Telefonen ender måske med at blive en del af dig.
Har du talt med dig selv i dag?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her