Læsetid: 4 min.

Chiles præsident ryster posen

24. juni 1999

Økonomisk nedtur og problemer med militæret og indianerne tvinger præsident Frei til at udskifte ministre

Det var en feberredning, da Chiles Præsident Eduardo Frei i mandags gennemførte en række udskiftninger i sin regering. Om ændringen så kan løse de alvorlige problemer, den kristelig demokratiske præsident står med trekvart år inden, han skal overdrage embedet til sin efterfølger, er dog et åbent spørgsmål.
Chilenske medier betegner regeringsændringen som en styrkelse af regeringen, hvad den bestemt også har brug for. Den chilenske økonomi, der indtil sidste år blev hyldet verden over som en ny 'tigerøkonomi' på grund af væksttal på seks-ti pct., er i dyb krise. De seneste måneder har således vist et fald i bruttonationalproduktet.
Dertil kommer en alvorlig tørke, energikrise som følge af manglende vand i vandkraftværkerne, en voksende og ukontrollabel konflikt med landets omkring én million mapuche-indianere om retten til jorden og ressourcerne i det sydlige Chile, samt anholdelsen af den tidligere diktator general Augusto Pinochet i London.
Ifølge finansminister Eduardo Aninat er den økonomiske tilbagegang af 'teknisk' karakter. Der skulle altså ikke være noget videre at bekymre sig om. Et fald i importen på 37 pct. og i eksporten på 20 pct. i april kan dog næppe forklares som noget teknisk. Heller ikke det konstante månedlige fald i BNP på 1-2 pct.
Den værste tørke i 50 år, som har ramt landbruget og elsektoren meget hårdt er heller ikke hele forklaringen.
Meget tyder på, at regeringen dels har strammet det økonomiske greb for meget, dels er krisen på de udenlandske markeder endelig slået igennem i Chile for fuld kraft.

Ny økonomisk program
Det var da også økonomien, præsident Frei satte i centrum, da han talte til befolkningen i mandags. Regeringsændringerne blev tonet ned.
Et nyt økonomisk program, der blandt andet indebærer en rentesænkning til fem procent og en regeringsændring, der fra de fleste sider betegnes som en styrkelse af Frei og regeringen, kan dog ikke skjule, at der er en række andre problemer.
Det gælder især forholdet til hæren og resterne af Pinochet-tidens administrationsapparat, samt den voksende konflikt med Mapuche-indianerne.
Det er ikke anholdelsen af Pinochet i London, der har skabt problemer mellem regeringen og hæren. Regeringens - og især præsident Freis og den hidtidige udenrigsminister José Miguel Insulzas - ihærdige krav om at lade Pinochet rejse tilbage til Chile har ikke givet anledning til voldsom kritik fra hærens side.

Problemer med hæren
Problemet ligger to andre steder. Dels i at regeringen og de militære ledere længe har været uenige om størrelsen af lønstigninger og andre bevillinger til de væbnede styrker. Dels i de sager, der er blevet rejst mod en række officerer for deres medvirken i den berygtede 'dødskaravane' efter militærkuppet i 1973.
Dødskaravanen var en gruppe officerer, der rejste rundt fra sted til sted og pillede tilhængere af den styrtede præsident Salvador Allende ud blandt politiske fanger for at lade dem torturere og henrette. Retssagerne har vakt harme og frygt blandt officerer, fordi de ses som en præcedens til nye sager, der kan komme til at omfatte store dele af officerskorpset, specielt højerestående officerer.
I syd har indianske organisationer i de senere år atter rejst hovedet efter diktaturet og kræver nu deres ret til jorden og ressourcerne - bl.a. de store skove - respekteret. Nogle organisationer kræver desuden selvstyre, noget der giver røde knopper i Santiago.
Men konflikten rækker videre end det. Store udenlandske selskaber, især fra Sydøstasien, har af regeringen fået tilladelse til at fælde store mængder træer, med omfattende ødelæggelser til følge. Det har fået mange indianere til at gå over til mere håndgribelige protestformer.

Stærk regering
Den nye regering betragtes af chilenske kommentatorer som en stærk regering, først og fremmest fordi flere nøgleskikkelser er blevet styrket.
Tidligere forsvarsminister Edmundo Pérez Yoma, der blev fjernet sidste år, er nu tilbage til militærets store tilfredshed. Han betragtes som dets mand, blandt andet fordi han er ven med Pinochet.
Udenrigsminister Insulza, der trods sit socialistiske partitilhørsforhold arbejdede intenst for at få Pinochet hjem fra husarrest i London, er nu blevet præsidentens højre hånd.
Han er blevet afløst af en anden socialist, Juan Gabriel Valdés, der ellers havde forladt sin stilling som leder af udenrigsministeriets departement for international økonomi for at arbejde med regeringskoalitionens socialistiske præsidentkandidat Ricardo Lagos op til valget sidst på året. Hans udnævnelse betragtes som en anerkendelse og støtte fra præsidenten til Lagos, der foreløbig er favorit til at vinde valget.
Styrkelsen af regeringen kan dog ikke skjule at regeringen og Frei kan få det endog meget svært i den kommende tid. Og bedre vil det ikke blive, hvis Insulza vælges til ny leder af Verdenshandelsorganisationen WTO som et kompromis i den fastlåste og langvarige strid mellem rige og fattige lande om ledelsen af organisationen.
Insulza er nu regeringens stærke mand, og han bliver svær at erstatte. Det kan påvirke valgkampen til fordel for højrefløjen, der har fået vind i sejlene efter Pinochets 'martyrium' i London.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her