Læsetid: 3 min.

Digtningens vilde kirsebær

1. juni 1999

Norsk bog om Karen Blixen

NY BOG
Om Karen Blixen er der i tidens løb skrevet et og andet, for ikke at sige mangt og meget og dermed såre forskelligt, lige fra derngang Hans Brix lagde ud og vovede pelsen med fortolkning af de svære fortællinger og fornærmede den endnu levende ved at fare vild i vejene omkring Pisa. Senere kom et krast angreb fra Harald Nielsen, der fulgte Frederik Schybergs negative anmeldelse af den debuterede forfatterinde op, begge mærkelig stødt over "perversiteterne" i de gotiske fortællinger. Så kom de særligt indviede, Aage Henriksen og Thorkild Bjørnvig med deres dybdesonder, omgivet af amerikanske fans på en vid skala af klogskab og nonsens.
Sidney Pollacks film Out of Africa, der ikke siger noget om Blixens forfatterskab, gjorde hende verdensberømt som person, Men ifølge Tone Selboe (f. 1959), der er førsteamanuensis ved Universitetet i Tromsø og forfatter til en nyudkommen norsk introduktion til Karen Blixen, var det "et navn, mange I høyden forbandt med en noe fjern og støvete fortid. Det gjaldt både her i Norge og i andre europeiske land."
Den intelligente og klare fremstilling på godt hundred sider af Blixens liv og værk bringer ikke noget nyt på bane, men undgår de værste sammenblandinger af biografi og poesi. Hun søger at parallelisere og skabe dialog mellem de to historier med vægt på værkernes historie. Stor betydning tillægger hun den mægtige samtale, teksterne fører med alverdens anden litteratur. Derfor forbavser det også lidt, at netop omtalen af Den afrikanske Farm væsentlig handler om biografiske omstændigheder og ikke nærmere går ind på dens påståede romankarakter. Men der er pålidelige, ræsonnerede beskrivelser af vigtige fortællinger, de Syv fantastiske, Vintereventyrene med 'Sorg-Agre' og 'Alkmene' i spidsen, de forskellige kardinal-historier m.fl.
Det er klart, at Tone Selboe som norsk interesserer sig for Blixens kritiske forhold til Sigrid Undset, og næsten som bogens pointe følger de 'norske' historier fra den sidste udgivelse, Skæbneanekdoter. Det drejer sig om "Babettes Gæstebud" og "Storme".

Myternes sted
Den første er jo henlagt til Berlevaag, en kystby i Finmarken, så langt væk i enhver forstand fra kokken Babettes Paris, som Karen Blixen kunne tænke sig. Der er intet på stedet, som minder om hendes beskrivelse. "At vi blir fortalt at det i 1885 tar mindre enn et døgn å frakte vin og matvarer med båt fra Kristiania, tyder på at Norges geografi ikke var det som lå henne sterkest på sinne." Derfor kunne Gabriel Axel jo med sindsro filmatisere Babette i Vestjylland, eller var det Frilandsmuseet.
Norge var for Blixen et myternes og eventyrets sted. At de bibelske lokaliteter for Tone Selboe måske ligeledes ligger hinsides geografien, tyder det på, når hun sammenligner Babettes gæstebud med 'brylluppet i Kanaan', som dog foregik i Kana.
Den anden kunstnerhistorie fra samlingen, "Storme", foregår på liv og død ved Christansand eller midt inde i Shakespeares "Stormen", i et spil mellem livet og teatret, kunsten og døden med norsk kulisse.
Nordmændene er godt tjent med den lille velkomponerede bog, der har ajourført sig med hele Blixen-forskningen og nydeligt konkluderer med et digt af landsmanden Paal Helge Haugen, skrevet under et besøg på Rungstedlund ved Karen Blixens grav.
Han ser hende som en mager blodig valmue, men på tilbagevejen som et træ med vilde kirsebær:

Smaken vil ikkje bli borte
smaken av dette stramme
ironisk glødande fruktkjøtt.
Også danske nye læsere vil kunne få smag for Blixens vilde univers på norsk.

*Tone Selboe: Karen Blixen. 120 s., 198 Nkr. Gyldendal Norsk Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her